Den legendariske 4:34

I går skrev en muslim – i dette tilfælde Saqib – for 117. gang papegøjesætningen: ”Kvinder har ligeværd i islam”.

Emnet har været debatteret næsten lige så mange gange og vander hver gang ud i, at vantro remser en hel masse forhold op: arveret, kvinder som vidner osv.

Derefter ender det med, at muslimer redegør for, at ligeværd ikke forudsætter ligeret – at kvinder har ligeværd, selvom de f..eks. skal blive derhjemme og føde børn, selvom de skal færdes tildækkede o.l.

Nogle af synspunkterne kan jeg til nød følge.

Koranen indeholder adskillige aldeles intolerante og krigeriske vers, som vi også har diskuteret gang på gang. Det ender også nemt i ævlebævleri om kontekst og blabla.

Lad os derfor koncentrere os om et af de mest modbydelige vers, jeg kender, nemlig det forkætrede og legendariske tævevers 4:34

Det lyder således i tre oversættelser (jeg har udeladt første halvdel af verset, der er ligegyldig i denne sammenhæng):

Pickthall:

“As for those from whom ye fear rebellion, admonish them and banish them to beds apart, and scourge them.”

Shakir:

“and (as to) those on whose part you fear desertion, admonish them, and leave them alone in the sleeping-places and beat them;”

Yusuf Ali:

“As to those women on whose part ye fear disloyalty and ill-conduct, admonish them (first), (Next), refuse to share their beds, (And last) beat them (lightly);”

( “lightly” er oversætterens tilføjelse - det forekommer ikke i originalen!)

ordforklaring:
admonish: formane, advare

scourge: ‘plage’

Alle tre oversættelser fastslår altså utvetydigt, at mænd ikke bare har Allahs tilladelse, men også Allahs opfordring til at slå deres koner, hvis disse er ulydige, illoyale, oprørske eller opfører sig upassende.

Læg endvidere mærke til, at det er nok, at manden ’frygter’ – altså har mistanke om – at hans kone gør sig skyldig i noget af ovenstående.

Med andre ord er det overladt fuldstændig til mandens forgodtbefindende at afgøre, om konen trænger til nogen på ørerne.

I lyset af disse linier fra 4:34 et direkte spørgsmål til alle muslimer:

Hvordan er det muligt at påstå, at ”i islam har kvinder ligeværd”?

Hvordan kan man kalde det ’ligeværd’, at den ene part har lov til at tæve den anden?

Jeg er ikke spor i tvivl om, at mange muslimer ville ønske, at 4:34 slet ikke fandtes i Koranen, eller at verset kunne fjernes.

Men det står der, og det kan ikke fjernes.

Derfor forsøger muslimer at nedtone betydningen af verset ved f.eks. at påpege, at vold er sidste udvej, at manden kun må slå ’let’ (som med en tandstikker !)

Uanset alle krumspringene kan det vist slås fast, at det intet har med ligeværd at gøre. Det er det stik modsatte, nemlig mereværdige mænd i forhold til mindreværdige kvinder.

Muslimer mener i deres indoktrinerede enfoldighed, at Koranen skulle være en slags updatering, korrektion af tidligere skrifter.

Mig bekendt indeholder hverken GT eller NT nogen guddommelig og uendelig tilladelse for mænd til at slå kvinder.

Konklusionen må jo så være, at Koranens tævevers er en forbedring i forhold til GT/NT.

Mener muslimer virkelig det?

Jeg mener, at bare dette ene vers er rigeligt til fuldstændig at diskvalificere Koranen som Guds ord.

Ingen ordentlig gud ville nogensinde give de fysisk stærkeste lov til at forgribe sig på de svageste.

At vold mod kvinder på Muhammads tid absolut ikke var sidste udvej kan ses af Hadith.

F.eks. her:
 

Bukhari, Volume 7, Book 72, Number 715

“Narrated ‘Ikrima:

Rifa’a divorced his wife whereupon ‘AbdurRahman bin Az-Zubair Al-Qurazi married her. ‘Aisha said that the lady (came), wearing a green veil (and complained to her (Aisha) of her husband and showed her a green spot on her skin caused by beating). It was the habit of ladies to support each other, so when Allah’s Apostle came, ‘Aisha said, “I have not seen any woman suffering as much as the believing women. Look! Her skin is greener than her clothes!”

Abu Dawud anses også for troværdig.
 

Abu Dawud, Book 11, Number 2141

Narrated Abdullah ibn AbuDhubab:

Iyas ibn Abdullah ibn AbuDhubab reported the Apostle of Allah (peace_be_upon_him) as saying: Do not beat Allah’s handmaidens, but when Umar came to the Apostle of Allah (peace_be_upon_him) and said: Women have become emboldened towards their husbands, he (the Prophet) gave permission to beat them. Then many women came round the family of the Apostle of Allah (peace_be_upon_him) complaining against their husbands. So the Apostle of Allah (peace_be_upon_him) said: Many women have gone round Muhammad’s family complaining against their husbands. They are not the best among you.

Og den efterfølgende hadith:
 

Abu Dawud, Book 11, Number 2142

The Prophet (peace_be_upon_him) said: A man will not be asked as to why he beat his wife.

Muhammad kunne også godt selv:
 

Muslim, Book 004, Number 2127

…Why is it, O ‘A’isha, that you are out of breath? I said: There is nothing. He said: Tell me or the Subtle and the Aware would inform me. I said: Messenger of Allah, may my father and mother be ransom for you, and then I told him (the whole story). He said: Was it the darkness (of your shadow) that I saw in front of me? I said: Yes. He struck me on the chest which caused me pain, and then said:…

Så menneskehedens bedste eksempel til efterfølgelse viser vejen.

James Arlandson er en fantastisk skribent, der bl.a har skrevet:

Domestic violence in Islam

http://answeringislam.org/Authors/Arlandson/beating.htm

JA har leveret snesevis af særdeles saglige tekster her:

http://americanthinker.com/

Søg i arkivet på forfatternavn og læs f.eks. relaterede artikler:

Top ten rules in the Quran that oppress women

“Plowing fields” and marrying little girls in the Quran

Død over Koranen!

Link til Boggers indlæg:

Klik