Fanget i ægteskab trods skilsmisse
Written by admin on December 30th, 2008Mange muslimske kvinder lever i praksis i uopløselige ægteskaber, hvis manden ikke vil give slip på hende, skriver Politiken.
Hun har fået tæv i flere år. Hun er flygtet hjemmefra med sine børn. Hun har måske endda fået en skilsmisse og en ny lejlighed. Men hun har svært ved at få et nyt liv.
For hun er muslim og blev gift efter sharialoven, og hendes mand anerkender ikke en dansk skilsmisse.
Hun er stadig hans ‘ejendom’, og det samme er børnene.
Det er virkeligheden for mange af de muslimske kvinder, som kommer på Dannerhusets krisecenter i København.
Men problemet med den manglende anerkendelse af en gyldig, dansk juridisk skilsmisse gælder også andre muslimske kvinder end de voldsramte.
Mens manden kan blive skilt blot ved at gentage tre gange i vidners nærvær, at han vil skilles, er det meget vanskeligt for kvinden at kræve og få en skilsmisse uden mandens accept.
»I realiteten betyder det, at disse kvinder lever i uopløselige ægteskaber«, siger direktør i Dannerhuset Vibe Klarup Voetmann til Politiken. »Især når der er tale om voldelige mænd, er de meget sjældent indstillet på at give slip på kvinden«.
Socialrådgivere og frivillige i Dannerhuset har mange konkrete eksempler på kvinder, der er blevet totalt isoleret i sådan en situation. Ingen i deres miljø støtter dem, men forsøger tværtimod at presse dem til at vende tilbage til manden. I et tilfælde har en kvinde måttet flytte to gange og leve skjult i en anden by af frygt for repressalier