Når skidt kommer til ære
Fra prædikant til despot

Af Ali Sina

(Oversættelse set på religion.dk)

Der er mange selvmodsigende vers i Koranen, hvilket kan være ret forvirrende. Denne dobbelttydighed tillader muslimer at have deres egen, personlige ”guddommelige retledning” baseret på deres egne præferencer. Dem, der kan lide tolerance eller ønsker at fremstille islam som en tolerant religion, kan citere uddrag fra Koranen, der tilsiger tolerance, mens de hårdkogte, fundamentalisterne og selv terroristerne kan citere de dele af Koranen, der indskærper had og drab på vantro. Derfor kan ironisk nok alle finde, hvad de leder efter i den bog. Og det kalder de Koranens ”mirakel”!

Lad os sammenligne begge sider af Koranen:

I Surah 73:10 fortæller Gud Mohammed at han skal være ‘tålmodig’ med hans modstandere, “Be patient with what they say, and part from them courteously”.

Mens i Surah 2:191 beordrer Gud ham til at dræbe hans modstandere, “kill them wherever you find them, and drive them out from wherever they drove you out.”

I Surah 2:256 fortæller Gud Muhammed at islam ikke skal indføres med tvang, “There is no compulsion in religion”,

Igen i vers 2:193 fortæller Han budbringeren at bekæmpe enhver der modsætter sig islam “Fight them until there is no persecution and the religion is God’s”.

I Surah 29:46 fortæller Gud Muhammed, at han skal tale pænt til ‘bogens folk’ (kristne og jøder) “Argue with people of the book, other than evil doers, only by means of what are better! and say, we believe in what has been sent down to us and sent down to you. Our God is the same as your God, and we are surrendered to Him.”

Men i vers 9:29 fotæller Allah at ‘bogens folk’ skal bekæmpes, “Fight those who do not believe in God and the last day… and fight People of the Book, who do not accept the religion of truth (Islam) until they pay tribute by hand, being inferior”.

Muhammed angiver ikke nogen forklaring på disse uoverensstemmelser i Koranen og skiftene i Allahs humør fra fredelig til militant og fra tolerant til konfrontatorisk. ”Moderate” muslimer i Vesten præsenterer de venligere vers, eller som de også kaldes, de Tidlige Åbenbaringer.

Muslimske lærde siger, når de kun har muslimsk publikum, at de bløde Koran-vers blev abrogeret og erstattet af de grovere. Som Al Maudoody udtrykker det: ”Muhammed blev stærk nok til at gå fra svaghedsstadiet til jihadstadiet. ”

I 13 år prædikede Muhammed i Mekka, men mindre end 100 mennesker accepterede ham. Mekkanerne foretrak en anden historiefortæller, Al Nadir. Muhammeds forhånelse af deres guder gjorde dem vrede.

Derfor fortrak han og etablerede sig i Medina. Hans “menighed” fulgte trop, og han kaldte dem for immigranter. I begyndelsen var de fattige og arbejdede som løsarbejdere i palmeplantager, der tilhørte jøder bosat i Medina. Disse plejede at give noget af deres mad til Muhammed, der ofte ikke fik andet at spise end nogle få dadler.

Muhammed fandt situationen utålelig, og han begyndte at overfalde handelskaravanerne, der fragtede varer fra Damaskus til Mekka.

Et af disse overfald, der fandt sted ved Badr, var en stor succes, og Profeten fik stort udbytte af det. Derefter planlagde han andre landevejsrøverier. Han fordelte byttet – deriblandt kvinder – blandt dem, der havde deltaget i kampene og beholdt 20% til sig selv.

Han ”tjente” desuden penge på at gidseltage karavanepassagerer og true med at dræbe dem, hvis ikke deres familier betalte løsepenge. Han forsikrede sine følgesvende om, at hvis de faldt i kamp, ville de få en større belønning i Paradis. Gradvis ændredes hans krigslykke. Han var ikke længere en svag, overset prædikant, men et statsoverhoved, der udøvede absolut magt over sine følgesvende. Samtidig med, at krigslykken vendte, ændredes hans budskab også. Her følger en sammenligning mellem nogle tidlige vers, han forfattede i Mekka, mens han var svag, og nogle, han forfattede i Medina, da han var blevet magtfuld.

73:10 : Be patient with what they say, and part from them courteously (Mekka)
2:191 : kill them wherever you find them, and drive them out from wherever they drove you out (Medina)

5:28 :If thou dost stretch thy hand against me, to slay me, it is not for me to stretch my hand against thee to slay thee: for I do fear Allah, the cherisher of the worlds. (Mekka)
9:123 :Oh ye who believe! Murder those of the disbelievers and let them find harshness in you. (Medina)

2:83 : Speak good to men.. (Mekka)
9:5 : Slay the idolaters wherever you find them (Medina)

20:103 : Therefore be patient with what they say, and celebrate (constantly) the praises of thy Lord, (Mekka)
8:12 : I will instill terror into the hearts of the unbelievers: smite ye above their necks and smite all their finger-tips off. (Medina)

50:45 : We well know what the infidels say: but you are not to compel them (Mekka)
9:14 : Fight them, and Allah will punish them by your hands, cover them with shame, help you (to victory) over them, heal the breasts of Believers (Medina)

5:69 : Those who believe (in the Qur’an), those who follow the Jewish (scriptures), and the Sabians and the Christians,- any who believe in Allah and the Last Day, and work righteousness,- on them shall be no fear, nor shall they grieve. (Mekka)
9:29 : Fight those who do not believe in God and the last day… and fight People of the Book, who do not accept the religion of truth (Islam) until they pay tribute by hand, being inferior” (Medina)

109:6 : To you be your religion, and to me my religion (Mekka)
3:85: Whoso desires another religion than Islam, it shall not be accepted of him; in the next world he shall be among the losers. (Medina)

2:62 : Those who believe (in the Qur’an), and those who follow the Jewish (scriptures), and the Christians and the Sabeans,- any who believe in Allah and the Last Day, and work righteousness, shall have their reward with their Lord; on them shall be no fear, nor shall they grieve. (Mekka)
9:30 : The Jews call ‘Uzair a son of Allah, and the Christians call Christ the son of Allah. That is a saying from their mouth; (in this) they but imitate what the unbelievers of old used to say. Allah’s curse be on them: how they are deluded away from the Truth! (Medina)

10:99 : If it had been thy Lord’s Will, they would all have believed, all who are on earth! Wilt thou then compel mankind against their will to believe! (Mekka)
5:11 : And as for those who disbelieve and reject Our Signs, they are the people of Hell (Medina)

29:45 : Argue with people of the book, other than evil doers, only by means of what are better! and say, we believe in what has been sent down to us and sent down to you. Our God is the same as your God, and we are surrendered to Him. (Mekka)
9:28 : O you who believe! Verily, the Mushrikûn (unbeleivers) are Najasun (impure). So let them not come near Al-Masjid-al-Harâm (at Makkah) after this year, …” (Medina)

2:256 : There is no compulsion in religion (Mekka)
2:193 : Fight them on until there is no more tumult and religion becomes that of Allah (Medina)

15:85 : Pardon thou, with a gracious pardoning…. (Mekka)
14:17 : Before him is Hell; and he shall be made to drink boiling water. (Medina)

31:15 : But if they strive to make thee join in worship with Me things of which thou hast no knowledge, obey them not; yet bear them company in this life with justice (and consideration), and follow the way of those who turn to me (in love): in the end the return of you all is to Me, and I will tell you the truth (and meaning) of all that ye did. (Mekka)
5:33 : The punishment of those who wage war against Allah and His Messenger, and strive with might and main for mischief through the land is: execution, or crucifixion, or the cutting off of hands and feet from opposite sides, or exile from the land: that is their disgrace in this world, and a heavy punishment is theirs in the Hereafter; (Medina)

6:108 : and insult not (Revile not) those whom they call upon besides Allah, lest they out of spite revile Allah in their ignorance. Thus we made alluring to each people its own doings. In the end they return to their Lord, and we shall then tell them the truth of all that they did (Mekka)
22:19-22 : But as for those who disbelieve, garments of fire will be cut out for them; boiling fluid will be poured down on their heads, Whereby that which is in their bellies, and their skins too, will be melted; And for them are hooked rods of iron. Whenever, in their anguish, they would go forth from thence they are driven back therein and (it is said unto them): Taste the doom of burning. (Medina)

5:82 : Thou wilt find the nearest of them in love to the believers (Muslims) are those who say ‘We are Christians’ (Mekka)
9:23 : O ye who believe! take not for protectors your fathers and your brothers if they love Infidelity above Faith: if any of you do so, they do wrong. (Medina)

60:8 : Allah forbids you not, with regard to those who fight you not for (your) Faith nor drive you out of your homes, from dealing kindly and justly with them: for Allah loveth those who are just. (Mekka)
25:52 : So obey not the disbelievers, but strive against them herewith with a great endeavor. (Medina)

17:53 : Say to My servants that they should (only) say those things that are best: for Satan doth sow dissensions among them: For Satan is to man an avowed enemy. (Mekka)
66:9 : O Prophet! Strive against the disbelievers and the hypocrites, and be stern with them. Hell will be their home, a hapless journey’s end. (Medina)

43:88,89 : O Lord, these are people who do not believe,’ Bear with them and wish them ‘peace.’ In the end they shall know their folly. (Mekka)
47:4 : When you meet the unbelievers, strike off their heads; then when you have made wide slaughter among them, carefully tie up the remaining captives. (Medina)

50:45 :We know of best what they say; and you (O Muhammad SAW) are not a tyrant over them (to force them to Belief). But warn by the Qur’ân, him who fears My Threat. (Mekka)
8:65, : O Prophet! rouse the Believers to the fight. If there are twenty amongst you, patient and persevering, they will vanquish two hundred: if a hundred, they will vanquish a thousand of the Unbelievers (Medina)

49.11 : O ye who believe! Let not some men among you laugh at others: It may be that the (latter) are better than the (former): (Mekka)
3:28 :Let not the believers take for friends or helpers unbelievers rather than believers: if any do that, in nothing will there be help from Allah. except by way of precaution, that ye may guard yourselves from them. But Allah cautions you (to fear) Himself; for the final goal is to Allah. (Medina)

5.48 :If Allah had so willed, He would have made you a single people, but (His plan is) to test you in what He hath given you: so strive as in a race in all virtues (Mekka)
8:12 : I will instill terror into the hearts of the unbelievers: smite ye above their necks and smite all their finger-tips off them (Medina)

45.14 :Tell those who believe, to forgive those who do not look forward to the Days of Allah: It is for Him to recompense (for good or ill) each People according to what they have earned. (Mekka)
8:60 : Against them make ready your strength to the utmost of your power, including steeds of war, to strike terror into (the hearts of) the enemies, of Allah and your enemies. (Medina)

Disse uoverensstemmelser forklares af nogle muslimske lærde.

Dr. M. Khan, oversætter af Sahih Bukhari og Koranen til engelsk, skriver:

“Allah åbenbarede i Sura Bara’at (Sura 9) ordren om at annullere alle forpligtelser (pagter o.l.) og beordrede muslimerne til at bekæmpe alle hedningene såvel som Skriftens folk (jøder og kristne), hvis de ikke konverterede til islam eller betalte jizya (en speciel skat på jøder og kristne) med villig underkastelse (som det er åbenbaret i 9:29). Så muslimerne fik ikke tilladelse til at opgive ”kampen” mod dem (hedninge, jøder og kristne) og komme overens med dem og indstllle fjendtligheder mod dem i en ubegrænset periode, hvor de er STÆRKE og har styrken til at bekæmpe dem. Så til at begynde med var ”kamp” forbudt, så blev det tilladt, og derefter blev det obligatorisk. [Introduktion til engelsk oversættelse af Sahih Bukhari, p. xxiv.]

Koran 9:5 siger: “Slay the idolaters wherever you find them”

Så ifølge Dr. M. Khan beordrede Allah i Koran 9:5 Muhammed til at annullere alle pagter og bekæmpe hedningene, jøderne og selv de kristne. Dette står i kontrast til, hvad Muhammed skrev tidligere.
“Thou wilt find the nearest of them in love to the believers [Muslims} are those who say 'We are Christians'" (Q. 5:82)

Dr. Khan fortsætter:
”Mujahideenerne, der bekæmper Allahs fjender for at kun Allah må tilbedes (altså ingen andre guder) og at Allahs ord skal være lov (med andre ord eneste mulige Gud er Allah og eneste mulige religion er islam).”

Først var det altså “Der er ingen tvang i religionen” Koran 2:256, og så
"O who believe! shall I direct you to a commerce that which will save you from a painful torment? That you believe in Allah and His Apostle (Mohammad), and that you strive hard and fight in the cause of Allah with your wealth and your lives. That will be better for you, if you but knew. If you do so He will forgive you your sins, and admit you into gardens of Eternity - that is the great success" (Q. 61:10-12)

Dr. Sobhy as-Saleh, en nutidig akademiker, ser ikke Koran 2:256 og Koran 9:73 som noget, der har med abrogation at gøre, men som en forsinkelse eller udsættelse af ordren om at bekæmpe de vantro. Til støtte for sit synspunkt citerer han Imam Suyuti, forfatter til Itqan Fi’Ulum al-Qur’an, der skrev:

“Ordren til at bekæmpe de vantro blev UDSAT, INDTIL MUSLIMERNE BLIVER STÆRKE, men mens de var svage, fik de ordre til at udholde og være tålmodige. [ Sobhy as-Saleh, Mabaheth Fi’Ulum al-Qua’an, Dar al-‘Ilm Lel-Malayeen, Beirut, 1983, p. 269.]

Dr. Sobhy kommenterer i en fodnote et udsagn fra en lærd ved navn Zarkashi, der sagde:

Pga Allahs barmhjertighed over for Muhammed og hans følgesvende åbenbarede han for Muhammed, hvad der passede til den daværende situation –nemlig Muhammeds svaghed. For hvis Han gav dem ordre til at kæmpe, mens de var svage, ville det have været ydmygende og meget vanskeligt, men da Han havde skænket sejren til islam, gav Han ordre til, hvad der passede til den nye situation, nemlig at bede Bogens folk blive muslimer eller betale den pålagte skat, og hedningene at blive muslimer eller dø. Disse to valgmuligheder, at kæmpe eller have fred afhænger af muslimernes styrke eller svaghed. [Ibid p. 270]

Og Nahas skriver:

“De lærde var uenige ang. Koran 2:256 (Der er ingen tvang i religionen). Nogle sagde: Det er blevet abrogeret (annulleret), for Profeten pålagde araberne at blive muslimer, han bekæmpede dem og accepterede ingen alternativer. Det abrogerende vers er Koran 9:73, der lyder “Oh, Profet, bekæmp de vantro og hyklerne, vær streng ved dem.”
Muhammed bad Allah om tilladelse til at bekæmpe dem, og han fik tilladelsen.
Andre lærde hævder, at 2:256 ikke blev abrogeret, men har en speciel betydning. Verset blev åbenbaret med henblik på Bogens folk [jøderne og de kristne], som ikke kan pålægges at blive muslimer, hvis de betaler jizya. Det er kun idoldyrkerne, der kan tvinges til at blive muslimer, og det er dem, 9:73 gælder. Det mener således Ibn ‘Abbas, der er den mest autoritative ifølge autoritets-kæde-reglerne. .”[ al-Nahas, An-Nasikh wal-Mansukh, p.80. See also Ibn Hazm al-Andalusi, A-Nnasikh wal-Mansukh, Dar al-Kotob al-'Elmeyah, birute, 1986, p.42.]

Ibn Hazm al-Andalusi skriver:
”Kæmp Guds sag mod dem, der bekæmper dig, men vær ikke den angribende: Gud kan ikke lide angribere (2:190)” Ifølge Ga’far ar-Razi, ifølge Rabi’ Ibn’Ons, ifølge ’Abil-’Aliyah, som sagde: Dette er det første vers om kamp i Koranen, modtaget i Medina. Da det blev åbenbaret, var det Profetens sædvane at kæmpe med dem, der angreb ham, og undgå kamp med dem, der undgik ham, indtil Sura 9 blev åbenbaret. Det samme mener ’Abd ar-Rahman Ibn Zayd Ibn ‘Aslam, som sagde at dette veres blev abrogeret af 9:5 “Slagt de vantro, hvorend du møder dem” “[ bn Hazm al-Andalusi, An-Nasikh wal- Mansukh, Dar al-Kotob al-'Elmeyah, birute, 1986, P.27]

Læs mere om dette her:
http://www.debate.domini.org/newton/tolerance.html,

Muhammed krævede af sine følgesvende, at de førte krig mod deres egen slægt. Og for at retfærdiggøre sin dræbertrang sagde han, ”Undertrykkelse er værre end drab”. Det følgende vers blev åbenbaret for opmuntre immigranterne til at dræbe deres slægtninge i Mekka, fordi disse havde undertrykt dem og tvunget dem til at forlade Mekka.

Q. 2:191
And slay them wherever ye catch them, and turn them out from where they have Turned you out; for tumult and oppression are worse than slaughter; but fight them not at the Sacred Mosque, unless they (first) fight you there; but if they fight you, slay them. Such is the reward of those who suppress faith.

Mekkanerne var bestemt ikke venligtsindede over for muslimerne. De hånede dem og drillede dem, men dræbte aldrig muslimer, fordi disse havde antaget islam. Grunden til det kølige forhold var, at Muhammed havde bespottet deres guder og forhånet deres tro. Mekkanernes reaktion var ganske forståelig og normal.

Hvad gjorde Muhammed selv ved dem, der hånede HAM? Han tålte ikke kritik. Abu ’Afak, en 120-årig mand og Asma’ Bint Marwan, enlig mor til 5 blev snigmyrdet på Muhammads ordre, fordi de havde digtet vers, Muhammed fandt stødende. Mere skulle der ikke til, for at de mistede livet.

Muhammed siger, at undertrykkelse er værre end drab. Bortset fra det latterlige i udsagnet, gav han selv sine tilhængere ordre til at være strenge og undertrykkende over for de vantro:

Q. 9: 123
O ye who believe! fight the unbelievers who gird you about, and let them find firmness in you: and know that Allah is with those who fear Him.

Det er imidlertid et faktum, at de vantro ikke angreb muslimerne.

Det var muslimerne, der angreb Mekka, Khaibar og Medinas jødiske kvarterer. Var det perserne, der angreb muslimerne? Var det Indien, der forhindrede araberne i at tilbede Allah? Angreb Spanien muslimerne?

Hvis Allah var Gud, kunne man godt forvente et gran sandhed fra hans budbringer og tilhængere.

Muhammed sagde, at enhver der ikke troede på ham, skulle dræbes. Men han sparede de kristnes og jødernes liv under forudsætning af, at de betalte en strafskat. I Khaibar inddrog han 50% af de afgrøder, jøderne dyrkede på de jorder, han havde konfiskeret fra dem. Er det ikke undertrykkelse? Da Muhammed døde, bortjog Omar ganske enkelt alle de stakkels jøder fra Kheibar. Koranen er entydig, når det handler om at undertrykke de vantro.

Q.9: 29
“Fight those who do not believe in God and the last day… and fight People of the Book, who do not accept the religion of truth (Islam) until they pay tribute by hand, being inferior”

Muslimer påstår jævnligt, at islam er en fredens religion og fremturer med at citere Koranvers, hvor Muhammed gentagne gange minder om, at Allah er barmhjertig og tilgivende. Når de bliver foreholdt de Koranvers, der viser den blodige arv efter Profetens krige og plyndringstogter, skifter de taktik og praler med, at ”islam tillader voldsanvendelse under visse, bestemte omstændigheder”.

Hvad er det for ”bestemte omstændigheder”? Lad det være klart, at vi ikke taler om at bruge magt mod almindelige kriminelle, mordere og voldtægtsmænd. Vi taler om vold mod uskyldige mennesker, som ikke accepterer Muhammeds påstand om at være profet, og som foretrækker at tilbede deres egen Gud på deres egen facon – eller slet ikke tilbede nogen gud.

Dødsstraf er afskaffet i det meste af den civiliserede verden. Men selv i de lande, som stadig opretholder dødsstraf, aflives de dømte med giftsprøjte eller andre smertefri og humane metoder. Tortur og mishandling bruges ikke.

Omvendt foreskrev Muhammed den mest barbariske tortur for dem, der ikke accepterer hans hokus-pokus af en religion.

Q. 5:33
The punishment of those who wage war against Allah and His Messenger, and strive with might and main for mischief through the land is: execution, or crucifixion, or the cutting off of hands and feet from opposite sides, or exile from the land: that is their disgrace in this world, and a heavy punishment is theirs in the Hereafter;

Hvad er Allah for en sadistisk gud!?

Et spørgsmål, jeg aldrig har været i stand til at få besvaret, er: Hvis Allah ønsker at dræbe de vantro, hvorfor gør han det så ikke selv? Det burde være let for ham at dræbe dem, mishandle dem, brænde dem og påføre dem alle mulige katastrofer og ubehageligheder for at tilfredsstille sin hævngerrige og blodtørstige natur.

Hvorfor beder han sin budbringer og fanatiske tilbedere om at udføre det beskidte arbejde? Er det fordi, han selv er ude af stand til at klare det? Eller er det fordi, han slet ikke er Gud, men bare et udslag af Muhammeds fantasi, en bekvemt fugleskræmsel, der kunne give den selvudnævnte profet ubegrænset magt til at plyndre, voldtage og kontrollere liv og tankevirksomhed hos de ignorante barbarer, der troede på hans spind af løgne?

Muhammed hævdede, at manglende tro på Allah var den største forbrydelse og skulle straffes med døden. Hvem havde gavn af det? Han var den eneste forbindelse mellem Allah og de tåbelige tilhængere. Ulydighed over for ham var det samme som ulydighed over for Gud.

Ville Gud virkelig bekymre sig om, hvorvidt mennesker troede på ham eller ej? Hvad får han ud af det? Ville Guds selvfølelse virkelig blive såret, hvis disse jordens primater ikke anerkendte og tilbad ham? Ville han virkelig blive så fornærmet, at han ville brænde mennesker i al evighed?

Det er en absurd tanke. Men den gav Muhammed samme magt som Gud til at gøre, som han lystede, uden at nogen stillede spørgsmålstegn. Han fik sit frikort til at dræbe hvem som helst, at kræve af sine tilhængere, at de gik i kamp sågar med deres egne allierede, slægtninge og venner og overbringe ham 20% af byttet.

Det gav ham ret til at have sex med et uendeligt antal kvinder og vælge de yngste og smukkeste blandt de tilfangetagne. Jo mere han priste Allah, jo mere voksede hans magt. Allah var en undskyldning, der gav en magthungrende mand magt til at opstige fra fattigdom til absolut dominans og oven i købet få ham til at drømme om at erobre de store kongeriger Persien og Byzans.

Muhammed var ikke noget moralsk forbillede. Godhed eller dyder havde ingen mening for ham. Han eneste formål var at få mennesker til at bøje sig for Allahs vilje, som ingen andre end han selv havde adgang til. Jo mere skrækindjagende, han fremstillede sin gud, jo mere kontrol kunne han udøve over sine tilhængere.

Allah var et alter ego for en narcissistisk, kontrolbesat mand, der hungrede efter magt og tilbedelse. Hans besættelse efter at kue mennesker til at acceptere hans gud var så stor, at han oven i købet lovede ægteskabsbrydere og tyveknægte plads i Paradis, hvis de accepterede ham, mens de, der ikke ville acceptere ham, skulle brændes i Helvede, selv om de eventuelt havde ført et helgenagtigt liv.

Sahih Bukhari Volume 4, Book 54, Number 445
Narrated Abu Dhar:

The Prophet said, “Gabriel said to me, ‘Whoever amongst your followers die without having worshipped others besides Allah, will enter Paradise (or will not enter the (Hell) Fire).” The Prophet asked. “Even if he has committed illegal sexual intercourse or theft?” He replied, “Even then.”

Det bliver endda bekræftet i Koranen:

Q. 4:48
Allah forgiveth not that partners should be set up with Him; but He forgiveth anything else, to whom He pleaseth; to set up partners with Allah is to devise a sin Most heinous indeed.

Hvordan kan noget fornuftigt menneske acceptere dette nonsens? Hvordan er det muligt, at mennesker ikke stopper op et øjeblik og tænker over det hele? Hvorfor stiller vi ikke os selv simple spørgsmål, såsom:

Hvorfor har Gud BEHOV for at blive kendt?

Hvis han er så desperat efter at blive kendt, hvorfor åbenbarer Han sig så ikke for alle på samme måde, som Han åbenbarede sig for profeten?

Hvorfor leger han gemmeleg, for derefter at straffe dem, der ikke har held til at finde ham?

Hvorfor var hans budbringer en så hensynsløs mand, der levede et liv så umoralsk, at det i høj grad sår tvivl om hans integritet og troværdighed?

Hvorfor er hans ord i Koranen i så stor modstrid med videnskab, logik og almindelig sund fornuft?

Disse er simple og dog vigtige spørgsmål, som alle muslimer burde stille sig selv. Vi er ikke får. Vi er mennesker, der er udstyret med en hjerne, og det er op til os at bruge den.