Af Ali Sina

Plyndring er ikke accepteret i Islam, men hvis det blev gjort i Allah’s navn, selvom det kun kom plyndrerne og Muhammed til gode, så var det tilladt.

Koranvers 48:20 Allah har lovet jer meget bytte som I kan beslaglægge, og har givet jer dette i forskud, og har holdt mænds hænder tilbage, så det kan blive et symbol for de troende, og at Han må føre jer på den rette vej.

Koranvers 59:6 Og det som Allah gav som bytte til Hans meddeler fra dem, for dette behøvede I ingen hest eller kamel, men Allah giver Hans meddeler magten over dem Han ønsker. Allah kan gøre alle de ting.

Koranvers 8:69 Nyd hvad I har vundet, som lovligt og godt, og opfyld jeres pligter overfor Allah. Se! Allah er tilgivende og nådefuld.

Disse vers blev åbenbaret for at styrke troen for Muhammed’s efterfølgere, og for at tilskynde dem til at tage del i Muhammed’s krige. De viser hvilken type folk nogen af de første muslimer var. Hvordan kan nogen, med blot et gram af menneskelighed i sig, acceptere at Gud har givet ham retten til at angribe uskyldige folk, dræbe dem, og tage deres koner og ejendele som bytte? Muhammed følte ingen skam over at love hans barbariske efterfølgere krigsbytte, som de brutalt tilranede sig. Hans efterfølgere stillede ikke spørgsmål ved det rimelige i den slags handlinger. Ovenstående vers er ordene fra en plyndrende høvding og ikke en meddeler fra Gud, med mindre denne Gud er Satan.

Muhammed’s efterfølgere havde ikke evnen til at vurdere det rimelige i at dræbe uskyldige folk og plyndre deres ejendele, eller måske var de for tilfredse med krigbyttet de samlede til at have moralske skrubler. Men disse spørgsmål må være blevet stillet, i det mindste af dem der havde en smule anstændighed. De må have tænkt over, hvorfor en person som kalder sig en Gud’s meddeler, ulovligt kunne beslaglægge andre folks ejendele. Til disse folk havde Muhammed følgende svar:

Muslim, Book 004, Number 1058

Profeten sagde: “Jeg er blevet skænket 5 ting som ikke er blevet skænket andre før mig (og de er) Enhver Apostel blev sendt specifikt til sit eget folk, hvorimod jeg er blevet sendt til alle de røde og de sorte, krigbytte er blevet gjort lovligt for mig, og disse ting har aldrig været lovlige for andre før mig, og jorden er blevet helligt, rent og en moské for mig, så uanset hvornår tiden for bøn kommer for enhver af jer, skal han bede uanset hvor han er, og jeg er blevet støttet af ærefrygt (som fjenden er overbebyrdet med), og jeg er blevet givet forbøn.

Bukhari, Volume 4, Book 53, Number 370

Abu Qatada fortalte:

Vi drog ud sammen med Allah’s Apostel, på dagen hvor Hunain-slaget foregik. Da vi stod overfor fjenden, trak muslimerne sig tilbage og jeg så en hedning kaste sig over en muslim. Jeg vendte mig rundt og nærmede mig hedningen bagfra og huggede ham på skulderen med mit sværd. Hedningen kom imod mig og pågreb mig så voldsomt at jeg følte det som om det var døden selv. Men døden tog ham (hedningen) og han slap taget i mig. Jeg fulgte Umar bin Al Khattab og spurgte ham, “Hvad er der galt med at folk flygter?” Han svarede, “Det er Allah’s vilje.” Efter folkene kom tilbage, satte Profeten sig ned og sagde, “Enhver som har dræbt en fjende og kan bevise det, kan tage hans bytte.” Jeg rejste mig op og sagde, “Hvem vil være vidne for mig?” og satte mig ned igen.

Profeten sagde igen, “Enhver som har dræbt en fjende og kan bevise det, kan tage hans bytte.” Jeg rejste mig (igen) op og sagde, “Hvem vil være vidne for mig?” og satte mig ned. Profeten sagde det samme for tredje gang. Jeg rejste mig igen op, og Allah’s Apostel sagde, “O Abu Qatada! Hvad har du at fortælle?” Så fortalte jeg hele historien til ham. En mand rejste sig op og sagde, “O Allah’s Apostel! Han fortæller sandheden, og byttet fra den dræbte mand har jeg. Så vær venlig at kompensere ham på min bekostning.” Derpå sagde Abu Bakr As-Siddiq, “Nej, ved Allah, han (Profeten) vil ikke være indforstået med at give dig bytte, taget af én af Allah’s løver som kæmper for Allah og Hans Apostel.” Profeten sagde, “Abu Bakr har fortalt sandheden.” Derpå gav Profeten byttet til mig. Jeg solgte byttet (en rustning) og var i stand til at købe en have ved Bani Salima, og det var min første ejendom efter jeg konverterede til Islam.

På denne måde blev Islam spredt. Ved at dræbe og plyndre. Hvad er forskellen på mødet (i ovenstående hadith) ledet af Muhammed og en flok røvere som deler deres bytte? På hvilken måde adskiller Muhammed sig fra en røverhøvding? Lad os bruge den hjerne Gud har givet os. Er Muhammed en mand du har lyst til at følge? Kan Gud virkelig mangle så meget dømmekraft, at han vælger et udskud som Muhammed som sin budbringer? Kan en mand med en så lav moral være et eksempel for menneskeheden? Kan en røver lære os ærlighed? Kan en morder fortælle os om menneskelig værdighed og livets hellighed? Kan en kvindemishandler lære os om kvinders rettigheder?

Der er ikke noget at sige til, at den islamiske verden er i en forfærdelig forfatning. Det er ikke overraskende at alle islamiske lande er tilbagestående, uciviliserede, uproduktive og fattige (olie er en naturrigdom, der ikke er skabt af muslimer), når de følger en røver og morders “visdom”.