I disse dage har vi set flere islamist-halshugninger fra Irak og Saudi-Arabien. Vi hører selvfølgelig at halshugninger intet har med Islam at gøre. Følgende historie skulle gerne klargøre at islamist-halshugningerne er “inspireret” af Islam’s hellige Profet. Historien behøver ingen kommentarer. Vil du stadig sige Islam er fred efter at have læst følgende historie?

Hadiths der bekræfter historien:

http://www.usc.edu/dept/MSA/fundame…tml#005.059.444
http://www.usc.edu/dept/MSA/fundame…tml#005.059.447
http://www.usc.edu/dept/MSA/fundame…t.html#038.4390

Then in words hauntingly similar to what Jews must have asked as Nazi trains hauled their families off to concentration camps: “As they were being taken in small groups to the Prophet, they said to one another, ‘What do you think will be done to us?’ Someone said, ‘Do you not understand. On each occasion do you not see that the summoner never stops? He does not discharge anyone. And that those who are taken away do not come back. By God, it is death!’ The affair continued until the Messenger of Allah had finished with them all.” If 900 men and boys were dragged out of their imprisonment in “batches” and led into the central market square of Medina to be beheaded in front of Muhammad, the “affair” would have lasted eight to ten hours. Imagine a “prophet” perverted enough to watch until he had “finished with them all.” It’s enough to make you vomit.

Surely, he could not have been this twisted. Tabari VIII:40 “The Messenger of God commanded that furrows should be dug in the ground for the Qurayza. Then he sat down. Ali and Zubayr began cutting off their heads in his presence.”
Muhammad was a prophet of a different color.

…

In the most tortured words ever uttered in the name of religion: Tabari VIII:38 “The Messenger of Allah commanded that all of the Jewish men and boys who had reached puberty should be beheaded. Then the Prophet divided the wealth, wives, and children of the Banu Qurayza Jews among the Muslims.” …

Further confirming that he was a terrorist and pirate, not a messenger or prophet, Muhammad’s first biographer said: Ishaq:465 “Then the Apostle divided the property, wives, and children of the Qurayza among the Muslims. Allah’s Messenger took his fifth of the booty. He made known on that day the extra shares for horses and their riders —giving the horse two shares and the rider one. A Muslim without a horse got one share of the spoil. It was the first booty in which lots were cast.”

…

The reason Allah approved rape, involuntary sex with prisoners, in the 33rd surah was because Muhammad was about to indulge. Tabari VIII:38 “The Prophet selected for himself from among the Jewish women of the Qurayza, Rayhanah bt. Amr. She became his concubine. When he predeceased her, she was still in his possession. When the Messenger of Allah took her as a captive, she showed herself averse to Islam and insisted on Judaism.” Imagine the horror of being the sex slave of the man who had murdered your father and your brothers. Imagine being forced to have sex with a man who had given your mother up to be raped and had sold your sisters into slavery to buy swords so that he could torment others. It’s chilling—perversity on an unimaginable scale. Muhammad may well have been the most vile human to have ever lived.

Kaare Bluitgen
Koranen og profeten Muhammeds liv
Side 163-166

Blodbadet

Jøderne var lamslående, men de kunne intet gøre.

Muhammed holdt dem fanget i et af Medinas kvarterer. Mændene blev spærret inde for sig på en gårdsplads.

Så tog Muhammed hen på gårdspladsen og gav ordre til, at der skulle graves lange, brede og dybe grøfter. Det tog hele natten. Timerne i mørke tilbragte de indespærrede mænd med bøn. De fremsagde brudstykker fra deres hellige skrifter og forsikrede hinanden, at de ikke ville skifte tro.

Da det blev morgen, blev de jødiske mænd og drenge, der havde nået kønsmodningen og den første barbering, i små grupper på fem eller seks ført bundne ud på markedspladsen. De blev beordret til at knæle på kanten af graven.

Så blev deres hoveder hugget af og sammen med kroppene smidt i grøfterne.

Hele dagen svedte bødlerne, og slibestenene måtte skærpe sværdene gang på gang.

I en tilsyneladende uendelig strøm blev jøderne ført frem, og lugten af blod hang over byen. Hundreder og atter hundreder blev henrettet. Trætte arme løftede sværdet igen og igen, og inden dagen var gået, var et halvt tusinde mænd blevet halshugget. Men der var stadig mange tilbage, og der var næppe plads til alle ligene.

Den ene gruppe jøder efter den anden blev hentet. Børnene og kvinderne skreg og jamrede, og nogle af de indespærrede mænd håbede stadig. De spurgte, hvor de blev ført hen, og hvad der skulle ske med dem.

“Fatter I det ikke?” svarede Kab ibn Asad. “Ser I da ikke, at af alle dem, der bliver hentet, vender ikke en eneste tilbage!”

Rabbinerens ord

Massakren fortsatte.

Muhammed satte sig ned og overværede halshugningerne, og da det blev mørkt, måtte der tændes fakler. Sværdenes skygger jog hen over jorden, og lugten af død var uudholdelig.

Kun en enkelt reddede livet ved at tage imod tilbuddet om at blive muslim. Det var en gammel mand, der lovede, at han ville spise dromedarkød. Det var tilladt for muslimerne, beduinerne ville næppe kunne overleve uden, men forbudt for jøderne. Han havde søgt tilflugt hos en muslimsk kvinde, og hun gik i forbøn for ham hos Profeten.

Så blev det rabbineren Huyayy ibn Akhtabs tur. Han bar en dyr, rosa kappe, men han havde stukket sine fingre igennem den mange steder for at gøre den mindre værd som bytte. Da han blev hentet, havde han som alle andre fået bundet sine hænder til halsen med et reb. Roligt sagde han nu til Muhammed: “Jeg bebrejder ikke mig selv for at have modsat mig dig, men den som forlader Gud, vil selv blive forladt.”

Så knælede han, og hans hoved blev hugget af.