(det følgende er set på religion.dk i en debat mellem bogger og muslimen Abdallah)

Abdallah skrev:

du fornærmer profeten (saws) og du fornærmer mig !! - du skriver at profeten (saws) begik voldtægt og du antyder at jeg begår eller er villig til at begå voldtægt !!

Svar:

Din ”profet” begik voldtægt – og du har en ambition om at efterligne ham i ”ord, handling og tro”.

Det har du endda skrevet flere gange.

Så, hvis du efter at have set beviser på, at Muhammad virkelig begik voldtægt – adskillige gange endda – alligevel fastholder, at du gerne vil efterligne ham, så må du nødvendigvis være villig til at begå voldtægt. (og alle de andre forbrydelser, i øvrigt)

Lad os først se på et Koran-vers, der klart og tydeligt giver muslimer lov til voldtægt:

4:24 And all married women (are forbidden unto you) save those (captives) whom your right hands possess.

Lad os oversætte:

4:24 Og sex med gifte kvinder (er forbudt for jer), undtagen med dem, I har taget til fange i krig.

Det er en lidt fri oversættelse, der dog fint dækker udtrykket ”whom your right hands possess.”

Dernæst har jeg i en tidligere post skrevet:

Kiananh blev først tortureret og derefter halshugget for øjnene af sin 17-årige kone.”

Forleden bragte jeg beviserne på engelsk. Nu oversætter jeg, så jeg er sikker på, du kan forstå, at Muhammad begik voldtægt mod en 17-årig pige.

Først tager vi lige – nogle få af - de modbydelige hændelser, der gik forud for voldtægten:

Tabari VIII:122/Ishaq:515
Profeten gav ordre til, at ruinen skulle udgraves. Nogle skatte blevet gravet op. Så udspurgte Muhammad Kinanah om resten. Han nægtede at aflevere det; dernæst gav Allahs Budbringer Zubayr denne ordre:

’Torturer ham, indtil du får det vredet det ud af ham og grav det op, han har.

Derpå antændte Zubayr et bål på Kinanahs brystkasse og vred en gren rundt i såret, indtil Kinanah var døden nær.

Derpå overgav Budbringeren ham til Maslamah, der huggede hovedet af ham.

Hyggelig læsning, ikke Abdallah?

Her er lidt mere af historien:

Tabari VIII:116/Ishaq:511
Så begyndte Muhammad at samle deres kvæg og øvrige ejendele. Han erobrede Khaybar hus for hus. …. Budbringeren tog nogle til fange, deriblandt Safiyah bt. Huyayy, Kinanahs kone og hendes to kusiner. Profeten valgte Safiyah til sig selv.

Tabari VIII:117
Dihyah bad Budbringeren om at få Safiyah, da Profeten selv valgte hende. Muhammad gav Dihyah hendes to kusiner i stedet.

Ishaq:511
Da Dihyah protesterede, fordi han selv ønskede at beholde Safiyah, slog Muhammad en handel af og gav Dihyah hendes to kusiner i stedet. Khaybars kvinder blev fordelt blandt muslimerne.

Bukhari:V5B59N512
Profeten lod deres mænd dræbe og deres børn og kvinder tage til fange. Safiyah var blandt fangerne. Hun tilfaldt først (ved lodtrækning) Dihyah, men senere blev hun Profetens ejendom.

Ishaq:512
Denne morgen i Khaybar efter overfaldet forbød Apostlen fire ting: samleje med tilfangetagne gravide kvinder, at blande sæd med en anden mand [hvilket betyder, at der var frit slag for muslimer til at voldtage dem, der IKKE var gravide]; ej heller er det lovligt for ham at voldtage hende, før hun er ren [ikke-menstruerende]; ej heller må en muslim spise æselkød eller kød af et rovdyr; ej heller må en muslim sælge noget bytte, før det er blevet behørigt fordelt.

Dette, for at Muhammad ikke skulle blive snydt!

Muhammad voldtog Safiyah samme aften:

(ibn Sa’d vol.ii, p.145):
” … om aftenen gik han ind i et telt sammen med hende [Safiyah]. Abu Ayub kom til og tilbragte natten i nærheden af teltet bevæbnet med et sværd.
Da det blev morgen, og Allahs Apostel opdagede, at nogen bevægede sig udenfor, spurgte han:

Hvem der?

Han svarede: Jeg er Abu Ayub.

Han [Muhammad] spurgte: Hvorfor er du her?

Han [Abu Ayub] svarede: Åh, Allahs Apostel! Du har en nygift ung pige hos dig, hvis afdøde mand du har gjort noget ved [hugget hovedet af].
Jeg var bange for din sikkerhed, så jeg ønskede at holde mig i nærheden af dig.

Derpå sagde Allahs Apostel, må Allah velsigne ham, to gange: Åh, Abu Ayub! Må Allah vise dig barmhjertighed.

Så, Abdallah, nu har du lige overværet, at din elskede profet har voldtaget en ung pige på 17 år.

En pige, der få timer forinden har oplevet sin mand, sin far samt andre mandlige slægtninge (dem med kønsbehåring!) blive dræbt.

Ligeledes har hun oplevet, at hendes mor og andre kvindelige familiemedlemmer er blevet fordelt blandt de tapre muslimer som krigsbytte, de kunne forlyste sig sexuelt med, som det passede dem.

Udover at være en af historiens største forbrydere, der begik massemord, snigmord på oldinge og ammende kvinder, røvede og plyndrede så begik han altså også voldtægt!

P.S. Du kan læse meget mere om Profetens voldtægter her:

http://www.prophetofdoom.net/chapter19.html

http://www.faithfreedom.org/Articles/sina/safiyah.htm

http://www.faithfreedom.org/Articles/sina/b_quraiza.htm

Link til Boggers indlæg:

http://debat.religion.dk/showthread…ew=&sb=&o=&vc=1

Skatmesteren pines
Jødernes fæstninger faldt én for én.

Kinana hed den jøde, der havde ansvaret for skatkammeret i en af fæstningerne. Da han blev fanget, blev han ført frem for Muhammed, der spurgte ham, hvor skatten var.

Kinana sagde, at han ikke vidste det.

Så blev en anden jøde ført til Muhammed, og jøden kunne fortælle, at han havde set Kinana gå rundt om en bestemt ruin hver morgen.

“Ved du,” spurgte Muhammed Kinana, “at hvis vi opdager, at du ved, hvor skatten er, så dræber jeg dig?”

“Ja,” svarede Kinana.

Guds profet gav nu ordre til, at ruinen skulle udgraves, og noget af skatten blev fundet.

“Hvor er resten?” ville Muhammed vide, men Kinana nægtede at afsløre det. Muhammed vendte sig mod en af sine betroede mænd og sagde: “Torturer ham, indtil du har fået det ud af ham.”

Med flint og stål tændte manden ild på Kinana bryst, indtil han var døden nær. Men han var stadig tavs, og til sidst beordrede Muhammed en anden af sine mænd til at hugge hovedet af ham.

Muhammed udvælger en overlevende

Kvinderne blev ført frem til fordeling blandt muslimerne. Bilal kom trækkende med to kvinder hen over ligene af de jødiske mænd. Da en af dem passerede sin dræbte mand, hylede hun, slog sig i ansigtet og kastede støv over sit hoved.

“Fjern den hundjævel,” sagde Muhammed, men han tog den anden kvinde Safiya bint Huyayy, og stillede hende bag sig. Så kastede han sin kappe over hende, så alle kunne se, hvem der havde valgt hende. Hun var Kinanas kone og var også lige blevet ført forbi sin mands lig, hvor hovedet lå skilt fra kroppen.

En af de andre muslimer ville også have haft den smukke, syttenårige pige, der nu var tilfaldet Muhammed i hans tresindstyvende år. Som erstatning gav Muhammed ham hendes to kusiner.

Safiya fik straks sit hår redt og blev sminket, og så blev hun gift med Muhammed og skulle sove i hans telt samme nat.

Hele natten gik en af muslimerne, Abu Ayyub, rundt om teltet med hånden på sit sværdfæste.

Da Muhammed næste morgen opdagede det, spurgte han, hvorfor han havde gjort det.

“Du har dræbt hendes mand,” svarede Abu Ayyub, “og hendes far og hendes folk. Så jeg var bange for hende på dine vegne.”

“Åh, Gud,” udbrød Muhammed, “beskyt Abu Ayyub, som han har beskyttet mig hele natten.”