Link til Craig Winns korankommentar:

http://www.prophetofdoom.net/POD_Quran_Surah_002.Islam

Link til Boggers oversættelse:

http://debat.religion.dk/showthread…true#Post121118

Craig Winns kommentarer er skrevet med fed skrift.

Kildehenvisninger er skrevet med fed/kursiv skrift.

Citater fra islams kilder er skrevet med fed/rød skrift.

Skrift i [] er Craig Winns tilføjelser.

Sura 2 begynder med en selvmodsigelse:

Koran 2:1-2 ”Alif-Lam-Min. (Disse bogstaver er et mirakel fra Koranen, og kun Allah ved, hvad de betyder.) Dette er bogen fri for tvivl, en vejledning til dem, der afværger (det onde), som tror på det Ukendte, opfylder deres tilbedelsesforpligtelser og betaler (zakat) af det, Vi har forsynet dem med.”

Der er ingen tvivl: disse uinspirerede deklamationer har vejledt til mere ondskab, end de har afværget.

Allahs “bog” beder mennesker om at tro på det “Ukendte”. Ude af stand til at producere et mirakel, en profeti eller bare en fornuftig beskrivelse af Gud giver Muhammad bare op og siger: ”tro på det ukendte.”

Vi er 91 suraer inde i Koranen, og den smule, vi ved om denne ånd, er dæmonisk. Han tilbringer sin dag med at tortere vantro i helvede, og han tilbringer sin nat med at lede troende på afveje. Han støtter umoral, når det tjener hans profets interesser, og han ønsker ikke, at hans sande identitet bliver kendt.

Men den dunkle ånd vil tilbedes. Teksten definerer muslimer som dem, der ”opfylder deres tilbedelsesforpligtelser.” Selvom dette måske lyder fromt, er det også forkert. Tilbedelse og forpligtelse er inkompatible, gensidigt udelukkende koncepter. Hengivenhed – kærlighed – har valg som forudsætning.
Fraværet af valg er islams største mangel som ordet ”forpligtelse” antyder.

Det bringer os til zakat, den skat, alle muslimer skal betale. Den er én af de Fem Søjler. Islam iklæder konfiskation af penge et politisk korrekt fernislag ved at kalde det velgørenhed, almisseuddeling.
Men Muhammad brugte det præcis, som politikere bruger skatter. Med våbentvang tog han penge fra produktive mennesker, så at han kunne bestikke sine uproduktive tilhængere. Det gjorde Muhammad magtfuld og muslimer afhængige. Det er ikke forskelligt fra den måde, Saddam Hussein sikrede Baath-partiets loyalitet.

Koran 2:4 “Enhver, der tror på (Koran og Sunna), der er blevet nedsendt til dig (Muhammad) og på det, der blev sendt til dem før din tid (Toraen og Evangelierne), og tror fast på det Hinsidige.”

Skønt der er tusind gode grunde til at afvise Koranen, så er dette en af de bedste. Allah tager æren for tidligere skrifter og siger, at man også skal tro på dem. Eftersom Tora og Koran er uforeneligt forskellige, er ordren umulig. Det svarer til at beordre en person til at være demokratisk kapitalist og totalitær kommunist på samme tid.

Koran 2:6 “Med hensyn til de vantro, så er det ligegyldigt, om du advarer dem eller ej; de vil ikke tro. Allah har forseglet deres hjerter og deres hørelse og tildækket deres øjne. Der venter dem en frygtelig straf.”

Dette er endnu en islamisk specialitet: en ånd, der er så pervers, så ond, at han udelukker mennesker fra at kende ham. Og han gør det, for at han kan få lejlighed til at tortere dem. Konceptet er dæmonisk; ordene er sataniske.

De næste tretten vers genopliver det uendelige skænderi; denne gang er ofrene imidlertid jøder og ikke arabere.

Koran 2:9 “De bedrager Allah og dem, der tror, men de bedrager bare sig selv uden at forstå det! I deres hjerter er en sygdom; og Allah har forværret deres sygdom. Der venter dem en frygtelig straf, fordi de løj.”

Det er kun i islam, at mennesker kan bedrage Gud. Men det er barnemad i sammenligning med en gud, der kalder mennesker syge og så i stedet for at gøre dem raske, gør dem endnu mere syge. Koranen begynder lige så skidt, som den slutter.

Koran 2:11 “Når man siger til dem: ‘Skab ikke fordærv på jorden,” siger de: ‘Vi er bare fredstiftere.’”

Propagandister og politiske strateger ved, at det mest effektive bedrag er det, der projicerer en doktrins eller kandidats fejl over på rivalerne. Det er præcis, hvad der sker her. De, der ”skaber fordærv” er muslimerne, ikke jøderne. Beviset er, at jøderne passede deres arbejde og forretninger, mens muslimerne begik røverier. Men det er den sidste linie, der hjemsøger os i dag. Til trods for verdensomspændende islamisk terrorisme siger muslimer: ”Vi er bare fredsstiftere.” Og vi tror dem. Skam få vi.

Koranens angreb på jøderne fortsætter: “De er urostiftere, men de ved det ikke. Når man siger til dem: ’Tro det samme som andre gør,’ siger de: ’Skal vi tro det samme som tåberne.’ Det er dem, der er tåberne, men de ved det ikke. Når de møder de troende, siger de: ’Vi tror.’ Men når de er alene med deres sataner, siger de: ’Vi er på jeres side – vi drev bare spot.’” (2:12-14)

Åbenbart tog det ikke jøderne lang tid at vurdere islams fortrin. Deres viden om, hvem Gud er, gjorde dem i stand til at afgøre, hvem Han i hvert fald ikke er.
Og der ligger vores problem. Vi har tabt Yahweh af syne, vi har distanceret os fra ham. De fleste kender ikke engang hans navn og langt mindre hans karakter og plan. Lucifer bliver mere bedragerisk, når man ikke kender Yahweh.

For eksempel er det Lucifer og ikke Gud, der taler her:

Koran 2:15 “Allah håner dem, betaler dem tilbage og forøger deres forbrydelser, så at de tåger rundt i blinde.”

Derefter siger Djævelen: “De er dem, der har byttet vejledning med fejltagelse og ikke fået noget ud af handlen.” (2:16)

En anden oversættelse lyder: “De er dem, der har købt fejltagelse for vejledningens pris, så de vil intet få ud af deres handel.”

Dette er Allahs første forsøg på at fordømme jøderne, fordi de solgte (og ikke forærede) deres mundtlige traditioner til Muhammad.
Han påstår, at hans bastardiserede beretninger, forvredet for at få hans umoralske opførsel til at fremstå guddommelig, er den rette vejledning, mens originalerne er fejlagtige.

Husk, at mennesker også troede på Hitlers løgne – løgne, der var umulige at skelne fra islam. Eftersom de arbejdede for den samme herre, var de lige forførende, racistiske, dæmoniske og destruktive.

Koran 2:17 ”De er ligesom ham, der havde tændt et bål; da det brændte omkring ham, fjernede Allah lyset fra dem og efterlod dem i mørke, så de intet kunne se. De er døve, dumme og blinde, så de omvender sig ikke. Eller som en storm med mørke, torden og lyn. I dødsangst stikker de fingrene i ørerne. Men Allah omslutter de vantro. Lynene blænder dem; når mørket omslutter dem, står de stille; og hvis det passede Allah, kunne Han også fratage dem deres hørelse.”

Allah skader mennesker i stedet for at fordømme doktriner. Og den mørke ånd forhindrer, at mennesker kan komme til at kende ham (hvilket sikkert er en god ting).

Efter en række “beviser” siger Allah:

Koran 2:23 ”Hvis I tvivler på det, Vi har åbenbaret for Vores gudfrygtige tjener, så bring en sura magen til denne, så kald på alle de vidner, I har, bortset fra Allah. Men det kan I ikke, ligesom I heller ikke kan beskytte jer mod Helvedes Ild, der næres af mennesker og sten, og som er forberedt for de vantro.”

Dr. Seuss skriver bedre sonetter end dette. De er originale, instruktive, opdragende og kronologiske. Så jeg kalder ”the Grinch” (fabeldyr fra Dr. Seuss’ forfatterskab) til vidne; han er ikke mindre uvirkelig og en del mindre forstyrret.

Jeg udelader debatten mellem Allah, Adam og Satan, da vi tidligere har leget “gætte-dyr”.

Den slutter imidlertid med en fiks parodi, nemlig Adam, der leger Muhammad:

Koran 2:39 ”De, der afviser og benægter Vores Tegn vil blive Helvedesildens indvånere i al evighed.”

Som et bevis på, at Koranen var lige så skør som sin gud, siger nu bogen, der har brugt det meste af fyrre vers på at dømme jøderne til helvede, fortælle dem, at de var døve, dumme, blinde, syge og vildfarne:

Koran 2:40 “Åh Israels børn! Husk de begunstigelser, Jeg tilstod jer. Så overhold jeres pagt med Mig, så vil Jeg også overholde Min pagt med jer. Frygt Mig. Og tro på, hvad Jeg har åbenbaret, som bekræfter og verificerer det Skrift, I allerede ejer.”

Dette bekræfter endnu engang, at islam er irrational. K kan ikke verificere eller bekræfte B, hvis K fordømmer og modsiger B. Hvis B desuden er sand, og K modsiger B, så må K være falsk.

En irrational gud er et problem for islam, men det er værre endnu.

Koran 2:41 “Vær ikke den første til at benægte eller sælge Mine Vers for en ussel pris; og frygt Mig og Mig alene.”

En anden oversættelse lyder: “Skil jer ikke af med Mine Åbenbaringer for en sølle profit.”

Koranen har lige bekræftet, at Muhammad købte sine “guddommelige åbenbaringer” af jøderne. De blev ikke ”nedsendt”, ”dechifreret fra bimlende klokker” eller ”dikteret af Gabriel.” De blev købt i en handelstransaktion.

Koran 2:42 “Sammenbland ikke sandhed og løgn, og skjul ikke sandheden, når I kender den.”

Sandheden er, at alle doktriner, der er baseret på frygt og underkastelse, er dårlige. De er beregnet på at give magt til de få, så de kan plukke de mange.

For næsten tre tusind år siden erstattede jøderne et stærkt og berigende forhold til Yahweh med en indviklet og kvælende religion.
Religionen var god for gejstlige og konger, men ødelæggende for det jødiske folk, der blev fjernet fra deres land og Gud.
Den katolske kirke gjorde det samme og forfremmede riter og ritualer til en position over ‘gudsforhold’.
Det var storslået for gejstlige og konger, men ødelæggende for menneskeheden.
På samme måde har islam intet at tilbyde mennesker bortset fra det falske håb om et perverst paradis. Islam anvender frygt til at undertrykke og lamme masserne, mens imamer og tyranner raner til sig af magt og penge.
Islam mere end nogen anden menneskeopfundet doktrin anvender hjernelammende ritualer og meningsløse riter til at manipulere og plukke flokken.

Islamisk bøn er ikke en samtale med Gud; det er en forestilling, der skal opføres.

Islamisk tilbedelse er ikke en dybfølt lovprisning; den er bevidstløs, obligatorisk og gentagelsespræget.

Koranen skal hverken betvivles eller forstås; den skal adlydes. Der er en grund til, at den islamiske ”gud” er ”ukendt”. Han er frastødende.
Formand Muhammad gav jøderne ordre til at overgive sig til ham. Men de gennemskuede hans nummer uden problemer:

Koran 2:43 ”Udfør bøn, betal zakat-skat, fald på knæ sammen med de lydige. Læs, recitér og studér Skriftet. Hvorfor forstår I det ikke? [Hvorfor overgiver I jer ikke?] Søg [islamisk på knæ] bøn: Det er i sandhed hårdt og krævende, undtagen for dem, der underkaster sig og adlyder.”

Med andre ord: ”Bliv muslimer og underkast jer mine betingelser, fordi jeg vil have kontrol over jer, og jeg begærer jeres penge.”
Allah, guden, der sagde, at han transformerede jøder om til “svin” og “aber”, hævder:

Koran 2:47 ”Husk, Israels Børn, de begunstigelser, jeg tilstod jer, og hvordan jeg fremhævede jer over alverdens folkeslag, foretrak jer frem for alle andre.”

Men så: Koran 2:59 “De [jødiske] syndere ændrede og perverterede de ord, der var blevet dem åbenbaret, til et forvansket ord; så på grund af deres synder sendte Vi dem en plage fra himlen.”

“Begunstigelsernes” gud tilstod dem en plage fra himlen.

Bukhari:V4B56N679 “Allahs Apostel sagde: ‘Plagen var et torturmiddel nedsendt over israelerne.’”

Der er sikkert uenighed om, hvorvidt plager er himmelske, men der er større ting på spil: hvornår, hvordan og hvorfor blev Biblen så forvansket, at den blev det modsatte af Koranen?

Påstanden er central i islam, selvom ingen muslimsk gejstlig, profet eller gud til dato har leveret en rationel forklaring. Og uden et svar på det spørgsmål er islam svindel, et elendigt plagiat, intet andet.

Septuagint og Dødehavsrullerne beviser uigendriveligt, at Toraen er forblevet uforandret siden mindst 250 f. Kr. – tusind år før Koranen blev skrevet. Eftersom islam påstår noget andet, er det et svindelnummer og ikke en religion.

Ikke alene er der et bjerg af historisk bevis til at gendrive Muhammads påstand – almindelig sund fornuft er såmænd nok.

Hvis jøderne skulle have skrevet Allah, Muhammad, Mekka, Ka’abaen, arabisk, islam, zakat, jihad, underkastelse, religion, muslim og de Fem Søjler UD af Toraen og Yahweh, Messias, Jerusalem, Templet, Soning, hebræisk, jødedom, kærlighed, vælge, gudsforhold, jøder og de Ti Bud IND i Toraen, ville det have krævet en konspiration af et omfang, verden aldrig har kendt magen.

At tro på Allah kræver total suspendering af rationel tankegang. Og så er der det lille problem vedrørende motivation. Hvorfor skulle nationen Israel – kollektivt og altomfattende – ændre det grundlæggende i deres skrifter og historie i et forsøg på at lægge forhindringer i vejen for en fupmager tusindvis af kilometer borte tusind år senere?

Islams mørke ånd har sendt en “plage” fra sit tilholdssted, og den har opslugt menneskers sind. Forhåbentlig er der tilstrækkeligt mange sunde neuroner til overs, så at muslimer kan træffe nogle kloge valg, når engang denne pestilens er blevet uddrevet af dem.

Koran 2:61 “Fornedrelse og elendighed blev jødernes lod, og de blev hjemsøgt af Allahs vrede. Det var, fordi de ikke troede på Allahs Tegn og Vers, og fordi de dræbte profeterne. De var ulydige og rebelske. De, der tror, og jøder og nazarenere [kristne] og sabeanerne [zoroastrianere], enhver der tror på Allah og Dommedag, og enhver der handler ret vil blive belønnet hos deres Herre, og de behøver ikke frygte eller fortryde.”

Muslimer citerer sidste del af dette vers over for medierne for at demonstrere, hvor tolerant islam er. Imidlertid er de nødt til at bringe det ude af kontekst. Det foregående vers siger, at Allah påførte dem fornedrelse, og at hans vrede var retfærdiggjort.

Desuden er muslimer nødt til at fejloversætte det og erstatte navnet ”Allah” med ordet ”Gud”. I virkeligheden siger uddraget: tolerancen udstrækkes kun til jøder, kristne og zoroastrianere, hvis de tror på Allah og bliver muslimer. Konvertér eller frygt og fortryd det.

To vers senere er den intolerante Allah tilbage på krigsstien og opfører sig som en racist.

Koran 2:64 ”Men I jøder vendte jer bort og var fortabte. I ved, at I brød Sabbat’ens ukrænkelighed, så Vi sagde: ’Bliv aber, foragtede og hadede.’ Vi uddelte denne straf som et eksempel og en advarsel til dem, der frygter Allah.”

Uanset om man vælger at fortolke dette som gud, der kalder jøder for foragtede aber, eller han gør dem til hadede aber, så er det ikke guddommeligt. Og hvis Sabbat’en blev helliggjort af Allah, hvorfor ignorerer muslimer så advarslen og beder om fredagen?

Den følgende hadith blev designet til at svare på det spørgsmål:

Bukhari:V4B56N693 “Profeten sagde: ‘Vi [muslimer] er de sidste (der skal komme), men vi vil være de førende. Nationer før os fik tildelt Skriftens Bog, og vi fik den Hellige Bog efter dem. Fredag er den dag, de var uenige om. Så den næste dag, lørdag, blev foreskrevet for jøderne og dagen efter, søndag, for de kristne. Det er obligatorisk for enhver muslim at vaske sit hoved og krop om fredagen.’”

Jeg formoder, det er for meget at bede profeten forklare, hvordan en “fredagsuenighed” kunne være opstået mellem jøder og kristne, i betragtning af at det blev indhugget i sten 1200 år, før den første kristne blev født.

I de næste femten vers skiftevis skændes Allah med jøderne og underholder om deres historie. Derpå fordømmer han dem for at kræve overpris af Muhammad for ”fejlagtige” Bibel-historier:

Koran 2:79 ”Men ve jøderne, der forfalsker Skrifterne og siger: ’Dette er fra Gud,’ så at de kan tjene penge på den måde. Og ve dem, for hvad deres hænder har skrevet, og ve dem for det, de tjener på det.’”

Det, der gør dem ”falske” er, at de Bibelske beretninger, jøderne solgte til Muhammad afveg fra den version, profeten forvanskede til egen fordel.

Koran 2:80-81 “Alligevel siger de (jøder): ‘Ilden vil ikke røre os i mere end nogle få dage … men de er indkapslet i fejltagelser og vil blive indsat i Helvede.”

Ude af stand til at skræmme dem beordrede Muhammad jøderne til: “Betal zakat-skat af jeres velstand til gavn for andre [muslimer]. Og husk, Vi sluttede pagt med jer: dræb ikke hinanden, fordriv ikke mennesker fra deres hjem; det lovede I og aflagde vidnesbyrd. Men I dræber hinanden, kalder mennesker skyldige, og bruger undertrykkelse. Når I tager fanger, tager I løsepenge for dem, selvom det er forbudt.” (2:83-85)

Jøderne i Yathrib (Medina) gjorde aldrig noget af dette. Muslimer gjorde det hele.

De udgød blod, myrdede tusinder. De fordrev andre tusinder fra deres hjem. Deres gud fordømte mennesker, og hans profet grundlagde det mest undertrykkende regime, der nogen sinde er undfanget. I løbet af den måned, hvor disse skrifter blev digtet, tog Muhammad personligt fanger og krævede løsepenge for dem.
Selvom man måske ikke ser Muhammad, som mekkanerne og jøderne så ham – som en sindssyg, dæmonbesat løgner, der forfalskede skrifter til egen fordel – så er det svært ikke at se, at han var en hykler.

Det er forunderligt, hvor stor forskel et år og nogle få kilometer kan gøre. I den sidste Mekka-sura lykønskede Allah jøderne for at have bevidnet sandheden i hans Koran. Nu skal de grilles i helvede for ikke at sluge det hele råt.

Koran 2:85 “Tror I [jøder] på en del af Bogen og afviser en del? Der er ingen anden belønning for dem, der handler sådan, end vanære i verden, og på Dommedag den værste straf … deres tortur vil aldrig få ende!”

Jo mere, man bliver udsat for af Muhammads giftige bryg, jo værre smager det.
Når vi fortsætter, bliver Jesus inddraget i kampen, og vi får at vide, at Evangelierne og Toraen var guddommeligt inspirerede. Men så erfarer vi, at Allah forbandede kristne og jøder for deres vantro. Allahs antikristne og antijødiske dundertale fortsætter over 50 vers. Den samme Allah, der omtaler sig selv som ”Vi” og ”Vores”, hævder, at Jesus ikke kan være Hans søn, fordi Han er ”En”.
Allahs racistiske ordskvalder inkluderer den tyvende gentagelse af:

Koran 2:89 “Bogen [Koranen] blev sendt til dem (jøderne) af Allah som en bekræftelse og bevis på det, der allerede var blevet åbenbaret for dem (Toraen og Evangelierne). De havde for vane at bede om sejr over de vantro – og skønt de genkendte det, de modtog, troede de ikke på det. Allahs forbandelse over dem, der benægter!”

Ved at falde ud af 1. person for at forbande jøderne har Muhammad løftet sløret og vist os, hvem der i virkeligheden er bag gardinet.
Vi er tre fjerdedel gennem Koranen, og alligevel er det første gang, navnet på Budbringerens budbringer Gabriel nævnes.

Koran 2:97 “Sig (Muhammad): Enhver fjende af Gabriel bør vide, at han bringer den (Koranen) med Allahs tilladelse, som en bekræftelse på det, der tidligere blev åbenbaret, en vejledning og glade nyheder for dem, der tror. Enhver, der er fjende af Allah, Hans engle, Hans Budbringere, af Gabriel og Michael, skal vide at Allah er de vantros fjende.”

Den ånd, der terroriserede Muhammad i hulen, har nu fået et navn, og sandelig hans navn er også fra Biblen. Tilsyneladende har Allah en ret begrænset fantasi. Og et begrænset udbud af følelser: i samme øjeblik, vi møder den himmelske rollebesætning, er de på krigsstien i færd med at fordømme deres fjender, fordi disse afviser underkastelsesdoktrinen. Hvert eneste ord stinker af Lucifer – jødernes virkelige fjende.

Koran 2:99 “Vi har nedsendt Klare Tegn; og ingen afviser dem, bortset fra dem, der er perverse.”

Hvordan i al verden kan en doktrin kaldes tolerant, når dens spirituelle leder siger, at alle, der afviser hans påstande, er perverse? Og når Allah nu praler af alle sine ”tegn”, ville det så ikke være rimeligt, at han viste et? Bare et luset lille mirakel? (At gøre de blinde lamme og de døve stumme tæller ikke.)

Muhammad og Allah lover bare – og skælder ud. De ligner mere Hitler og Goebbels end Profet og Gud.

Endnu engang:

Koran 2:101 “Da der kom en budbringer fra Allah og bekræftede det, de havde i forvejen, var der nogle af Bogens Folk, der smed Allahs Bog væk, som om de intet vidste!”

Læseren har formodentlig bemærket et monster i Koranen. De ting, Muhammad og Allah beklager sig mest over, er de selv mest skyldige i. De hævder gentagne gange, at Koranen bekræfter det skrift, den forvansker. Lignende omstændelige påstande er: Koranen var en bog, Allah skabte mennesket, Allah viste sine tegn, jøder var muslimer, og Muhammad var ikke en dæmonbesat galning.

Koran 2:102 “De følger, hvad Satan messede og meddelte i Salomons levetid. Salomon var ikke vantro, men det var satanerne, der lærte menneskene trolddom, de sagde var blevet åbenbaret af Babylons engle, Harut og Marut. Disse to engle lærte imidlertid ikke nogen noget uden at sige: ’Vi blev sendt for at bedrage jer.’”

Harut og Marut er persiske navne, ikke hebræiske eller arabiske. Og mens implikationen er, at den jødiske kong Salomon var en muslim på den tid, jøderne var under indflydelse af babylonerne, så er Allahs tidslinie 400 år galt på den. Det giver anledning til anklage, men det virkeligt belastende er Allahs påstand om, at Toraen var inspireret af Djævelen, og at hans Koran alligevel bekræfter dens budskab. Dette opfølges behørigt af tre gentagelser af: ”Hvis bare de havde været fornuftige!”

Nu da jøderne var blevet grundigt revset, var det på tide at komme til sagen. Muhammad havde kun et løst greb om sit nystartede samfund, og det var ikke nok. Tyranner kræver ubetinget lydighed, total underkastelse.

Koran 2:104 ”I troende siger ikke (til Profeten) tvetydige ord som ’Hør på os’, men I taler med respekt og adlyder (ham): For dem, der ikke underkaster sig, venter der en grusom straf.”

Utallige vers bekræfter, at islam blev opfundet for at tjene Muhammad, men ikke mange så tydeligt som dette.
Dette bringer os videre til et af Koranens største problemer – Allahs selvmodsigelser. Muhammad vil gerne have os til at tro, at universets skaber er lunefuld og upålidelig, en, der ændrer mening ved at annullere tidligere sandheder og guddommelige åbenbaringer.

Koran 2:106 “Når Vi sletter et Vers eller bortkaster det til glemsel, erstatter Vi det med et bedre.” Eller: ”Uanset hvilken Åbenbaring, Vi abrogerer eller sørger for bliver glemt, så erstatter Vi det med noget bedre.”

I sammenhæng med Gud er dette meningsløst. Men i sammenhæng med en glemsom mand, der prøver på at forfalske Guds nedskrevne ord for at tjene egne formål, er det perfekt.

Religionen islam slog fejl i Mekka. Muhammad blev nødt til at kaste den i glemsel, at abrogere den, for at komme videre med den politiske doktrin underkastelse. Allah erstatter Ar-Rahman. Piratvirksomhed erstatter arv. Jøder erstatter mekkanere. Sværd erstatter ord. Muslimer erstatter alle andre. Og Muhammad får, hvad han vil have: penge, kvinder og magt.

Grunden til, at abrogationsverset er så vigtigt, er, at det udsletter islam som religion betragtet. De første 90 suraer går i glemmebogen. Profeten har en ny Qiblah (bederetning) – og en doktrin, bygget på underkastelse og sværd. Uanset, hvor slemt det lyder, så bliver det meget værre. De sidste 24 suraer er langt de værste; de indeholder nogle af de mest umoralske, hadefulde, intolerante og voldelige ord, noget menneske nogen sinde har ytret.

Vi vender tilbage til andenudgaven af det evindelige skænderi, hvor vi får at vide, at jøderne – der aldrig forsøger at omvende nogen til jødedom – forsøgte lige netop det:

Koran 2:109 “En hel del af Bogens Folk drømmer i deres selviske misundelse om, at de kan omvende jer [muslimer] til vantro igen, efter at I var blevet troende, selv efter at Sandheden var blevet åbenlys for dem. Vær overbærende med dem, indtil Allah giver sine befalinger.”

Den første del er morsom. Det er den anden ikke. Skulle jøderne, der arbejdede, havde fremgang, var belæste, og som besad den længstoverlevende og bedst dokumenterede monoteistiske tro i verden være misundelige på Muhammads røverbande? Det tror jeg næppe. Men det dystre er Allahs afsluttende befaling om at landsforvise og myrde dem. Inden der var gået seks måneder havde Muhammad begået en sådan rædselsvækkende forbrydelse.

Når det er sagt, så var det tilbage til forretning. Muhammad havde brug for flere ritualer og skatter. De blev hans midler til undertrykkelse og underkuelse.

Koran 2:110 “Bed jeres bønner, udfør jeres ritualer og betal zakat-skat; alt det gode, I gør, vil komme tilbage hos Allah; Allah ser, hvad I gør.”

Betal nu, få tilbage senere.

Og så tilbage til det evige skænderi.

Koran 2:111 “De sagde: ‘Ingen vil komme i Paradis, medmindre han er jøde eller kristen.’ Sådan er deres ønsketænkning. Sig: ’Bevis det, hvis I taler sandt.’ Nej, [sagde den tolerante religion], enhver, der overgiver sig til Allah og underkaster sig, vil få sin belønning; det behøver ingen at frygte eller sørge over. Jøderne siger: ’De kristne følger ingenting’; og de kristne siger: ’Jøderne følger ingenting;’ alligevel læser de det samme Skrift. Men Allah vil dømme imellem dem.”

I det 7. århundrede var jøderne forlængst holdt op med at kritisere de kristne. Og jøderne læste kun fra halvdelen af bogen. Desuden tror kristne på hvert eneste ord i de hebræiske skrifter. Så endnu engang har Allah fået det hele galt i halsen.

Da Allah nu var færdig med de kristne og jøderne i denne omgang, var det på tide at lange ud efter mekkanerne.

Koran 2:114 ”Og hvem er mere uretfærdig end ham, der forbyder Allahs navn at blive fejret og nævnt i de hellige lokaler (moské) og stræber efter at nedrive dem? Det var ikke passende, at den slags mænd skulle komme der undtagen i frygt. For dem er der intet andet end vanære i denne verden, og i den næste venter der dem den værste straf, en frygtelig ulykke.”

Dette er Muhammads tyndbenede forsøg på at retfærdiggøre sin nye karriere som røver, kidnapper og morder. ”Terrorisme er retfærdiggjort, fordi mekkanerne jog mig ud af Allahs Hus.”

Det er lige så lamt, som det er umoralsk, men verset indeholder en perle. Hvis Allahs navn skulle fejres, så er ”Allah” et navn og ikke et begreb. Med andre ord, Allah kan ikke både være det arabiske ord for gud og samtidig navnet på gud. Det ville svare til at navngive sin hund ”Hund”. (’Dog’ er ’God’ bagfra, så måske er vi her snublet over noget!)

Nu da “dog” har blottet sine hugtænder mod mekkanerne, er det på tide at bide de kristne.

Koran 2:116 “De siger: ‘Allah har avlet en søn: lovet være Han.’ Nej, Ham tilhører alt i himlen og på jorden: Alle er underdanige og lydige over for Ham.”

Det er i orden at sige, at Allah har døtre, hvis der er penge i dét, men himlen forbyde, at du siger Jesus er Guds søn.

Koran 2:117 “Ham skyldes alt oprindeligt i himlene og på jorden: Når Han beslutter en sag, siger Han: ’Bliv til, og så bliver det til.”

Det er heldigt, at selvmodsigelser bliver abrogeret i Koranen, ellers ville dette være et problem. Alt, hvad Koranen siger, Allah skabte – herunder jorden, Adam og Jesus – blev til på en måde, der var forskellig fra at sige: ”Bliv til, og det bliver til.”

I et tidligere kapitel introducerede den islamiske Abraham os for den anden sura, startende med vers 118. Allah fik Abraham listet ud af Israel – ”landet, der flyder med mælk og honning” – og ind i Arabiens uopdyrkede land for at få den hedenske Ka’aba til at fremstå monoteistisk. Koranen var imidlertid ikke så vovemodig som Hadith. Den gør ikke noget forsøg på at forklare, hvordan eller hvorfor en hundredårig mand krydsede flere tusind kilometer ørken medbringende et illegitimt spædbarn og en slavepige for at komme til et sted, der ikke blev beboet før 2500 år senere.

I en langtrukken tale siger Allah, at Abraham og hans jødiske slægt var muslimer, der praktiserede islam.

Koran 2:132 “Og dette var arven, Abraham efterlod til sine sønner, og det gjorde Jacob også; ’Åh, mine sønner! Allah har valgt Troen for jer – den sande religion; så dø ikke undtagen i troen på islam som muslimer. Han sagde til sine sønner: ’Hvad vil I tilbede, når jeg er væk.’ De sagde: ’Vi vil tilbede din ’ilah’ (gud), dine forfædres ’ilah’, Abrahams, Ismaels, Isaks, den eneste ilah (gud): Ham underkaster vi os for i islam.’

Det er et under, at en så vigtig trosbekendelse undgik de hebræiske profeters opmærksomhed. Intet sted i Biblen forekommer ordene ”muslim, Muhammad, Allah eller islam”. Det er ubegribeligt, at Abraham kunne have en så fin religion uden at nævne hverken den eller sin kammerat Allah.

Vi har tidligere omtalt Allahs indrømmelse i vers 138, at han var baptist. Dette blev fulgt op af Allahs vrangforestilling om, at han var Yahweh.

Begyndende med vers 142 fortæller Allah os, at muslimer ikke længere burde lege med de kristne og jøderne. De skulle fra da af anerkende den monoteistiske hellighed i Allahs hedenske helligdom, stendyngen i Mekka. Ka’abaen bliver omtalt som en hellig moské, skønt den eneste eksisterende moské på den tid kun tjente som Muhammads bordel. (Moskeen i Medina var en åben gårdsplads. Bygningerne, der omgav den, tjente som boliger for Muhammads koner, sexslaver og konkubiner.) Og helligdommen, de talte om, var stadig hjemsted for hundredvis af stenguder, heriblandt Allahs Sorte Sten.

Koran 2:142-143 “Tåberne blandt menneskene vil sige: Hvad har fået dem til at vælge en anden bederetning end den, de havde før? Sig: Øst og Vest tilhører Allah alene; Han vejleder, hvem Han vil, på den rette vej. Således har Vi gjort jer til et retfærdigt fællesskab, for at I kan være vidner over for menneskene, og at Budbringeren kan være et vidne over for jer. Og den tidligere bederetning indstiftede Vi kun for at finde ud af, hvem der følger Budbringeren, og hvem der vender om på hælen.”

Muhammad var lige ankommet til Yathrib (Medina), og hans fjollede ånd kaldte allerede byens indbyggere for “tåber”. Den tidligere profet, der var blevet spekulant, var flyttet væk fra Allahs Hus i vanære som følge af De Sataniske Vers. Han havde ændret sin bederetning mod Jerusalem, fordi han naivt troede, at jøderne ville acceptere ham som deres Messias. Da de afviste ham som det fjols, han var, sagde hans ”gud” til sin medsammensvorne: ”Jøderne har afvist vores fup-påstande, så vi vil ikke lege med dem mere.” Team Islam foretog en kovending.

Som man måske har bemærket, har det evindelige skænderi fået en større modstander. Muhammad og hans mørke ånd er nu ”imod menneskeheden”. Hvad man imidlertid måske ikke har bemærket var indrømmelsen af fiasko. Muhammad havde brug for at finde ud af, hvem han kunne stole fuldt og fast på, eftersom han ikke havde haft held til at forføre tilstrækkeligt mange af Ansar-hjælperne til at deltage i hans nye program. Ikke en eneste Ansar var med røverne på det første dusin togter. Da det sidste af dem gav bonus i form af mord, tyveri og kidnapning for løsepenge, protesterede de voldsomt, eftersom togtet var et brud på deres ”religiøse” pagter.

Maududi erkender Muhammads problem i sin kommentar. ”I denne periode begyndte en ny type muslim at opstå, kaldet munafiqin eller hykler … De bekendte sig til islam, men var ikke klar til at vedstå konsekvenserne … Nogle var indtrådt i den muslimske fold med det ene formål at skade den indefra. Andre var omgivet af muslimer og var derfor blevet ”muslimer” for at beskytte deres verdslige interesser.”
De vidste, at ”gode” muslimer var tyvagtige terrorister.

Så Muhammad introducerede en plan, der skulle skille hyklerne fra hans kommandosoldater. Han lod sin hund gø:

“Vi vedtog kun den tidligere bederetning for, at Vi kunne finde ud af, hvem der følger Budbringeren, og hvem der vender om på hælen [og ikke underkaster sig].” (2:143)

Gud ved alt, så det kan ikke være gud, der taler. Ordene må derfor være Muhammads.

“Det var i sandhed en hård prøve, undtagen for dem, Allah har vejledt; og Allah havde ikke til hensigt at gøre jeres tro frugtesløs og gå til spilde; Allah er i sandhed Barmhjertig.” (2:143) Eftersom det ikke er en prøve, om man bøjer sig syd eller nord, må vi læse mellem linierne og formode, at Muhammad testede Ansarernes og Emigranternes lydighed. Han havde behov for at vide, hvem han kunne stole på var rede til at overfalde, terrorisere og plyndre hans fjender.

Koran 2:144 “Vi ser det spørgende udtryk i jeres ansigter: nu skal Vi anvise jer en bederetning, I vil blive tilfredse med. Drej jeres ansigter i retning mod Den Hellige Moské (i Mekka): Uanset, hvor I er, skal I dreje ansigtet i den retning. Bogens Folk (jøder og kristne) ved udmærket, at (Ka’abaen) er sandheden fra deres Herre. Ej heller er Allah uvidende om, hvad de gør.”

Når “gud” er nødt til at lyve, har vi et problem. Hvis jøderne mente, Ka’abaen var guddommelig, hvorfor bad de så mod deres tidligere Tempel i Jerusalem? Og vigtigere endnu: Det gjorde Muhammad også tidligere. Hvorfor? Desuden, hvordan kunne Ka’abaen være ”hellig”, når den var en hedensk helligdom?

Ude af stand til at udvirke mirakler afviste profeten deres betydning.

Koran 2:145 “Om du så fremlagde alle Tegnene for Bogens Folk, så ville de ikke følge din bederetning; ej heller skal I følge deres bederetning, ligesom de heller ikke vil følge hinandens bederetninger.”

Dette er endnu en Allah-svipser. Kristne har aldrig haft en bederetning, for Yahwehs ånd bor i os. Eftersom Allah hævder at have inspireret Evangelierne, burde han have vidst det.
“Hvis I, efter at I har fået viden, valgte at følge deres ønsketænkning, så ville I sandelig være på afveje.” (2:145)

Koran 2:146 “Bogens Folk, hvem Vi gav Skriftet kender/genkender denne åbenbaring/ham, som de kender/ genkender deres egne sønner; Men nogle af dem skjuler bevidst sandheden.”

Som med alt, der er menneskeskabt, bliver Koranens fejl mere og mere iøjnefaldende, jo dybere man graver ned i den.

Før vi løser kontroversen imellem “kende/genkende” og ”denne åbenbaring/ham”, bør man tænke over det umulige i, at ”Bogens Folk, til hvem Vi gav Skriftet” skulle tro på, at hver gang Bibelen fortalte om, at noget var sket i landet Israel, i byen Jerusalem, på Mount Moriah eller i det storslåede Salomons Tempel, så var det målbevidst bedrag.

Det ville være nødvendigt at tro på, at det var muligt, at tusindvis af begivenheder omhyggeligt nedskrevet i Bibelen i virkeligheden skulle være sket i Arabien ved en stendynge i en gold og menneskeforladt bjergkløft, der tusind år senere skulle blive en broget samling af lerhytter kaldet Mekka.

Det ville være nødvendigt at tro på, at mange millioner mennesker sammen over en to tusindårig periode skulle have konspireret om at skrive det jødiske tempel ind og den muslimske Ka’aba ud af tusindvis af sider i det mest omhyggeligt bevarede, mest læste og udbredte skrift i verdenshistorien.

Det ville ligeledes være nødvendigt at tro på, at Muhammad, piraten fra Medina, rent faktisk talte med Yahweh, Bibelens Gud, og fortalte sandheden om, hvad der skete i en anden tid på et andet sted. Det er så absurd, at det trodser alt. Findes der virkelig nogen, der tror islam? Eller er de alle, som Ishaq og Maududi foreslår, hyklere, der bare følger trop for ikke at miste liv og ejendele?

Oversættelserne, der lyder “genkende ham (Muhammad)” frem for “kender denne” er ligeledes uhyrlige. Muhammad påstår, at jøderne i Yathrib genkendte ham som deres Messias, men skjulte sandheden. Sandt at sige genkendte jøderne ikke engang Yahshua som deres Messias, og han fuldbyrdede hundredvis af præcise profetier med hensyn til sin slægtshistorie, fødsel, tid, liv, mission, død og genopstandelse. Muhammad fuldbyrdede ikke en eneste. Så at sige, at jøderne genkendte Muhammads profetiske akkreditiver, som de genkendte deres egne sønner, fortæller os en hel del om denne mands tankegang. Han var lige så besat af tvangstanker, som han var egoistisk.

De næste fem vers svælger i den nye bederetning. Den vigtigste linie formaner kommandosoldaterne til ikke at frygte hyklerne:

Koran 2:150 ”Frygt ikke dem; frygt Mig.”

At motivere mænd til at dræbe kræver, at de først bringes til at hade. De udvalgte ofre skal dehumaniseres:

Koran 2:171 “De vantro minder om en, der råber til en, der ikke kan høre. De er døve, stumme og blinde. De giver ingen mening.”

Koran 2:174 “De, der skjuler Allahs åbenbaringer i Skriftbogen [Bibelen] og således scorer en ussel profit [ved at sælge den til Muhammad] får Ilden som belønning; Allah vil ikke henvende sig til dem. De vil få en forfærdelig dom.”

Da de nu alligevel er dømt til helvede, hvorfor så ikke slå dem ihjel?

Koran 2:175 “De er dem, der bortbyttede vejledning for fejltagelser og tortur for tilgivelse. Hvor modigt søger de Ilden! (deres dom afsiges), fordi Allah nedsendte den sande Bog, men de, der søger anledninger til splid i Bogen, er hårde modstandere.”

Skønt dette er skrevet i kode (eller måske bare dårligt skrevet), giver det den hele ligning. Det bekræfter, at jøderne solgte de Bibelhistorier til Muhammad, han anvendte i sit forsøg på at ligne en profet. Som vi har opdaget, ændrede Muhammad historierne, så de passede til hans dagsorden. Eftersom Koran-historierne var anderledes, beskyldte Muhammad sine leverandører for at sælge forfalskede produkter. Han sagde, at B og K engang var identiske, men at jøderne forfalskede B, så at de kunne kives med ham om K.

Koran 2:177 “Fromhed er ikke, om man vender ansigtet mod øst eller vest; fromhed er, om man tror på Allah og Dommedag, Englene, Bogen og Profeterne; at man med glæde giver ud af sine rigdomme til slægtninge, forældreløse, de vejfarende [Muhammads lejetropper], dem, der beder om det, og til at løskøbe fanger; at være urokkelig med hensyn til gudsdyrkelsens forpligtelser og at betale zakat-skat.”

Skønt to af islams søjler er baseret på den nye bederetning, får vi her at vide, at det ikke er fromt. Og selvom det er en detalje, burde Allah have en bedre retningssans. Den gamle bederetning var nord for Medina, og den nye var syd for; ingen var øst eller vest. Som ved det første forsøg på ”religion” i Mekka, så er første forsøg i Medina også med Muhammad i centrum. Han var oven i købet den med fanger, der skulle løskøbes.

Mekkanerne, der drillede Muhammad og jog ham væk fra deres hedenske månegudsbedested, får nu lov at betale for deres hate speech. Han påbegynder en opbygning af sine trofaste til at tro på, at hævn er noget godt. Muhammad hævder, at Allah har fortalt ham, at de forhånelser, han måtte lægge ryg til fra sin klan, var så uhørte, at hoveder må rulle. Fra vers 191 er Allah iført krigsmaling og fortsætter med at øge det helt frem til vers 210, der beordrer muslimer at angribe og dræbe deres brødre.

Det næste vers er Muhammads første forsøg med at indføre en lov. Den er lige så barbarisk som hans religion.

Koran 2:178 ”Gengældelse er påbudt for jer, når det drejer sig om myrdede; en fri for en fri, slave for slave, kvinde for kvinde. Og for ham, der bliver delvis tilgivet af sin forurettede broder, bør retsforfølgelse ske gennem blodpenge. Den, der herefter træder ved siden af, vil få en frygtelig straf.”

Koran 2:185 “Ramadanen er den måned, hvor Koranen blev nedsendt som en vejledning til menneskeheden, tilligemed klare Beviser/Tegn til vejledning og kriterier (for godt og forkert). Så alle, der er til stede (derhjemme) skal faste i den måned.”

Den eneste grund til, at Muhammad tog brydetag med huledæmonen i Ramadanen, var at det var hans forfædres hedenske praksis at overholde Tahannuth-ritualerne i Ramadanen. Tahannuth var baseret på selvafsavn og faste, og således blev den hedenske praksis og den hellige måned inkorporeret i islam. Ka’abaen A/S gjorde en ny søjle ud af en gammel.

”Og I skal gøre Allah større (Sig Allahu Akbar – Allah er større.)”
Nu da vi taler om, at islamiske søjler blev skabt fra opgylpet hedenskab:

Koran 2:189 ”De spørger jer om de Nye Måner. Sig: De er bare tegn på fastsatte årstider for menneskene og på Hajj Pilgrimsfærd.”

Den oplyste verden havde for længst forladt månekalenderen til fordel for solkalenderen, vi anvender i dag. Frem for at ”fastsætte årstider” bevirkede den månekalender, Muhammads gud foreskrev, at datoer flyder omkring i året. Men Allah var Måneguden, så muslimer var for evigt dømt til uvidenhedens vanvid.

Muhammad var nu klar til at åbenbare den virkelige årsag bag den nye bederetning. Han ville have, at hans tropper skulle kæmpe for det, han begærede.

Koran 2:190 “Kæmp for Allahs Sag mod dem, der bekriger jer, men overdriv ikke; for Allah kan ikke lide dem, der overdriver. (Dette er det første vers, der blev åbenbaret i forbindelse med Jihad – det blev suppleret af sura 9 (se Ibn Kathir))

Selvom dette vers tydeligvis beordrer muslimer til at kæmpe - den første af mange af den slags ordrer – så bruger islamiske apologeter denne passage til i de vestlige medier at konkludere, at islamisk kamp kun må være i selvforsvar og behersket. I kontekst er det absolut ikke, hvad der står. Læs næste vers:

Koran 2:191 “Og dræb dem, hvorend I finder og fanger dem, og bortjag dem derfra, hvor de bortjog jer; for Al-Fitnah (polyteisme, vantro, undertrykkelse, fristelse til frafald) er værre end nedslagtning.”

At slagte dem “hvorend I finder og fanger dem” er helt klart offensivt, ikke defensivt. Så det foregående vers er allerede blevet abrogeret. Og der er ingen moderation, når det siges, at en tro, eller bare verbal overlast, er værre end nedslagtning.

“Kæmp ikke med dem i Den Hellige Moské, undtagen de bekæmper jer dér; men hvis de bekæmper jer, så dræb dem. Det er belønningen til de vantro.” (2:191)

Dette er nonsens. Det er ikke muligt for muslimerne i Medina at være defensive krigere, hvis de er marcheret til Mekka med deres militærudstyr.

Koran 2:192 “Men hvis de holder inde/afstår fra, er Allah Tilgivende, Barmhjertig.”

Det lyder tilforladeligt, indtil man fatter, hvad det er, de ”skal holde op med” at gøre. Man skal afstå fra at protestere imod Muhammads påstande – med andre ord, de skal blive muslimer for at undgå nedslagtning (se Ibn Kathir (scroll ned i bunden)). Husk, at ingen bekrigede muslimerne, da dette blev nedsendt. De var jægerne. Mekkanerne var byttet. For at blive ”tilgivet” og ikke ”slagtet”, måtte man bøje sig i underkastelse og betale zakat.

Koran 2:193 “Og bekæmp dem, indtil der ikke mere findes vantro, og religion kun er for Allah. Men hvis de holder inde/afstår fra, så lad der ikke være mere fjendskab bortset fra imod vantro syndere.”

Muslimer har fået ordre til at kæmpe, indtil den eneste religion er islam – verdenserobring. Og selv, når de har løbet hele verden over ende, vil der ikke være sikre tilholdssteder for ”vantro syndere”. Dette er så klart som et hagekors.

Koran 2:194 “Den forbudte måned for den forbudte måned, og for alt forbudt gælder gengældelsens lov. Hvis nogen overskrider forbudet mod jer, skal I på lignende vis overskride mod ham. Men frygt Allah, og vid, at Allah er med de fromme.”

Det var verbal diarré, så lad os prøve en anden oversættelse:

“Den forbudte måned for den forbudte måned og forbudte ting gengældt. Og en, der angriber jer, angrib ham på tilsvarende måde, som han angreb jer. Overhold jeres pligt over for Allah, og vid, at Allah er med dem, der afværger (ondt).”

Det var om muligt værre – der var ikke antydning af beherskelse. Måske en tredje oversættelse kan opklare islams ”Gyldne Regel.”

“Den hellige måned for den hellige måned og alle hellige ting giver gengæld; enhver, der handler aggressivt imod jer skal påføres tilsvarende skade af jer til gengæld.”

Problemet ligger ikke hos oversætterne.

Måske husker man Muhammads problem? Hans håndlangere myrdede, røvede og kidnappede i den hedenske, hellige måned, hvor vold og tyverier var forbudt. Muhammad kunne ikke stikke byttet i lommen, fordi forbrydelsen var så forfærdelig. Dette bekvemme skrift til lejligheden, uanset hvor forvansket, det end måtte være, sagde: ”Den hedenske måned er vigtig, fordi jeg er en hedensk gud, men jeg tilstår Muhammad en særtilladelse, fordi jeg er lige som ham.”
Nu da byttet lå sikkert i lommerne, var det på tide at opmuntre til mere af den slags.

Koran 2:195 “Brug af jeres velstand for Allahs Sag [kamp mod de vantro] og bortkast ikke jer selv til fortabelse; gør det gode. Allah elsker dem, der gør det gode.”

Endelig taler Koranen om kærlighed, og sandelig: Allah elsker jihadister, der gør det gode ved at slagte for hans sag.

Nu da det var blevet godt at kæmpe, havde muslimerne brug for et sted at kæmpe, så det var af sted for ”På den foreskrevne måde (ifølge Profetens Sunna) at foretage Hajj eller Umrah, ved at besøge Mekka for Allah. Men, hvis I er forhindret, så send de gaver, I har råd til [dvs hvis I ikke kan komme og kæmpe, så send penge så andre kan kæmpe], og barber ikke jeres hoveder, før offergaven er ankommet til offerstedet … Frygt Allah; Hans straf er streng.” (2:196)

Send penge, selv om I kan kæmpe:

Koran 2:215 ”De spørger jer, hvad de skal spendere. Sig: Alt, I spenderer, er godt … Allah ved besked om det.”

I følge Allah er fred dårligt og kamp er godt.

Koran 2:216 “Jihad (hellig krig for Allahs Sag) er foreskrevet for jer (muslimer), selvom I måske hader det. Men det er muligt, at I hader noget, der er godt for jer, og kan lide noget, der er dårligt for jer. Men Allah ved det, og I ved det ikke.”

En anden oversættelse lyder: “Krigsførelse er obligatorisk for jer, selvom I måske hader det.”

Dette er en ubegrænset ordre til at bekæmpe alle og enhver, der ikke har underkastet sig islam. Hvordan i alverden vil ”islam-er-en-fredelig-religion-fortalerne” forklare … ”Jihad er obligatorisk for jer?”

Koran 2:217 “De spørger dig angående kamp i den hellige måned. Sig: ’Kamp i den hellige måned er en alvorlig sag; men at forhindre adgang til Allah, at fornægte ham, at forhindre adgang til Den Hellige Moské, at uddrive dens medlemmer samt polyteisme er værre end drab. De vil heller ikke holde op med at bekæmpe jer, før det lykkes dem at få jer til at forlade jeres religion. Hvis nogen af jer vender om og dør som vantro, vil alle jeres gerninger være tabt, og I vil ryge i Helvede. De, der tror og rejser hjemmefra for at kæmpe for Allahs Sag, vil sandelig have håbet om Allahs Barmhjertighed.”

Den islamiske gud må være meget lille, hvis mennesker er i stand til at forhindre adgang til ham. Men det var ikke det, der var meningen med denne passage. Muhammad ønskede at fortælle Ansar-hjælperne eller Hyklerne, at de ville få ubehageligheder, hvis de ikke deltog i festen. Han ville have krigere, ikke pacifister. Desuden lægger den sidste linie op til noget, der vil blive klart i rigelige mængder i senere suraer: ”Kæmp for min sag, og paradis vil blive dit.”

Muhammad måtte sikre sig, at ansarerne var klar over, at hans fest ikke var sjov og ballade, så han fik sin “gud” til at sige:

Koran 2:219 ”De spørger dig om vin og hasardspil. Sig: ”Ved begge dele er der stor synd og visse fordele for mennesker; men synden er større end fordelene.’”

Men hvis du er villig til at spille hasard med din sjæl i Muhammads lumske plan, vil du opleve floder af ”vin”.

Efter at have poleret sit krigsmanifest og sin blive-rig-plan vendte Muhammad sin opmærksomhed mod sit næste favoritemne – kvinder. Koran-love blev dikteret, der anbragte kvinder i underordnede roller i forhold til mænd, på samme måde som mændene var blevet underkastet Muhammad. For at påtvinge sine love sagde han: ”Big Brother holder øje med jer. I vil blive straffet, hvis I ikke adlyder mig.”

Den mørke ånd vendte tilbage til suraen hovedtema: “Kæmp, fordi vores fjender har hånet os, og vi hader dem.”

De vantro blev kaldt en række barnlige navne.

Derefter vred Muhammad Bibel-historier for at få sit korstog til at fremstå religiøst. Disse forvredne beretninger fortsatte frem til vers 257. Derpå fulgte en vrangforestilling om jødernes gamle dage. Muhammads manipulerede historie om Abraham var lige så forskellig fra den originale beretning, som den var vulgær og fornærmende. Dernæst gjorde Allah et forsøg på rationel, religiøs tænkning. Hans historier var moralske og bibelsk inspirerede. Men desværre, selv de mere rationelle passager handlede om skatter, som Muhammad nød godt af. Dette førte til noget ordskvalder om renter og en diskussion om handelskontrakter, begyndende i vers 275.

Motivet: Muslimer lånte penge af jøderne for at overleve. Disse afsnit var fattige på åndelighed og rige på indestængt raseri.

Koran 2:244 “Kæmp for Allahs Sag, og vid at Allah hører og ved alt.”

Koran 2:245 ”Hvem vil give Allah et smukt lån, som Allah vil tilbagebetale mangefold?”

Allahs dreng var flad og tiggede om penge.

Alt, hvad Muhammad behøvede at gøre for at retfærdiggøre sin nye opførsel, var at bastardisere hebræiske skrifter.

Koran 2:246 ”Har I ikke tænkt på jødernes høvdinge efter Moses? De sagde til én af deres profeter: Opløft for os en konge, så at vi kan kæmpe for Allahs Sag. Han sagde: ’Ville I afstå fra at kæmpe, hvis kamp var foreskrevet for jer?’ De sagde: ’Hvordan kunne vi nægte at kæmpe for Allahs Sag, når vi var blevet smidt ud af vores hjem?’ Men da de blev beordret til at kæmpe, vendte de om, bortset fra nogle få.”

Ifølge Allah er fred dårligt.

Nogle af de mest belastende Koran-fejl er dem, hvor Muhammad helt gennemskueligt overfører sine egne ord og omstændigheder til jødiske lederes munde og tider. De islamiske skrifter tager ingen hensyn til tid. Saul var ikke samtidig med Moses. Derfor er denne samtale i historisk forstand umulig. Det betyder, at enten var Allah en dumrian, Muhammad en inkompetent profet – eller begge dele.

Koran 2:247 ”Deres Profet sagde: ’Allah har udnævnt Talut [Saul] til konge over jer.’ De sagde: ’Hvordan kan han udøve autoritet over os, når vi er bedre egnede end ham, og han ikke er udstyret med rigdom?’ Han sagde: ’Allah har valgt ham frem for jer og har begavet ham med viden, fysisk styrke og statur: Allah bevilger Sin autoritet til hvem, det passer Ham.’”

Koran 2:256 “Der er ingen tvang i religion.”

Det ville være tolerant, hvis ikke Allah abrogerede verset ved at proklamere:

Koran 4:89 ”Hvis de vender sig bort fra islam og bliver overløbere, så fang dem og dræb dem, uanset hvor I finder dem.”

Sura 2 ender med, at Allahs skødehund fortæller sit folk, hvad hans herre ønskede at høre:

Koran 2:285 “Budbringeren tror på det, der er blevet nedsendt til ham, ligesom de troende gør. Enhver tror på Allah, Hans Engle, Hans Bøger og Hans Budbringere. Vi skelner ikke mellem Hans Budbringere.’ Og de siger: ’Vi hører og adlyder.’”

Den eneste grund til, at sådanne tåbeligheder overlevede, var den islamiske kode: “Vi hører og adlyder.”

Muslimer tænker ikke – de adlyder. De tror ikke – de underkaster sig.
Muslimer blev i lighed med tyskere bedraget af en anti-semitisk charlatan:

Bukhari:V7B71N662 “Allahs Apostel sagde: ‘Veltalenhed er lige så effektivt som magi.’”

Bukhari:V9B87N127 “Profeten sagde: ‘Jeg har fået veltalenhedens gave, og jeg har fået tildelt sejren gennem skræk og rædsel, så jordens rigdomme tilhører mig.’”

Den forhenværende profet-spire og senere pædofile pirat var en racistisk tyran:

Bukhari:V9B89N256 “Allahs Apostel sagde: ‘I skal lytte til og adlyde jeres hersker, om han så er en sort afrikansk slave, hvis hoved ligner en rosin.’”

Han krævede lydighed, ikke tro:

Bukhari:V9B89N258 “Profeten sagde: ‘En muslim skal lytte til og adlyde sin herskers ordre, uanset om han kan lide det eller ej.’”

Hitler og Muhammad var af samme støbning. Hitler blev standset, ’Mein Kampf’ blev afdækket, og nazismen blev udslettet, da den var uforenelig med en civiliseret verden.

Har Muhammad, Koranen og islam ikke fortjent samme skæbne?