Link til Craig Winns korankommentar:

http://www.prophetofdoom.net/chapte…g=4701&i=471005

Link til Boggers oversættelse:

http://debat.religion.dk/showthread…e=&view=&sb=&o=

Craig Winns kommentarer er skrevet med fed skrift.

Kildehenvisninger er skrevet med fed/kursiv skrift.

Citater fra islams kilder er skrevet med fed/rød skrift.

Skrift i [] er Craig Winns tilføjelser.

“Alt dårligt får til sidst en ende. Al ære til Gud.”

Den 5. sura er den sidste af en elendig masse. Med den blev den guddommelige svindel afsluttet.

Festen åbner, som man kunne forvente af en doktrin ved navn “underkastelse”.

Koran 5:1 “Troende, opfyld jeres forpligtelser.”

Koran 5:2 “Troende, I må ikke krænke Allahs symboler [Ka’abaen, Halvmånen, Den sorte Sten] og heller ikke den hellige måned [som Muhammad havde krænket for at erobre Allahs symboler] … frygt Allah: for Allah straffer strengt.”

Muhammads mantra ændrede sig aldrig.

Koranen leverer en lang liste med forbud.

Koran 5:3

“Forbudt for jer er: selvdødt kød, svinekød, det kød, Allahs navn ikke er sagt over, og det, der er dræbt ved strangulering, et hårdt slag, er hårdt fald eller er stanget ihjel; det, vilde dyr har spist af … De, der på denne dag afviser troen, har opgivet alt håb om jeres religion. Frygt dem dog ikke, frygt Mig. På denne dag har jeg fuldbragt jeres religion og valgt Underkastelse som jeres religion.”

Det sproglige skifte fra “frygt Allah, for Allah er streng” til ”frygt Mig, for Jeg har fuldbragt jeres religion” er afslørende.

I bedste fald antyder skiftet, at forfatteren ikke magtede sin metier – noget, der er uforeneligt med Gud. I værste fald er det endnu en tilståelse – Muhammad slog over i første person, fordi han var Allah. Og det eneste, der blev ”fuldbragt” på denne dag, var Muhammads krav på Ka’abaen. Det eneste religiøse, der var i det, var tyrannens brug af dogmatik til at underkue sit folk.

Det næste vers bekræfter, hvad de islamiske gejstlige benægter, og hvad de amerikanske medier ignorerer. Allah er navnet på den islamiske gud – det har aldrig været det arabiske ord for ”gud”.

Koran 5:4 “Udtal Navnet Allah: og frygt Allah, for Allah er hurtig til at tage affære.”

Hver gang man læser ordet “Gud” i en AP-artikel, der stammer fra den islamiske verden, bør man vide, at de uden at vide det udbreder dette bedrag. Muslimer har et ganske udmærket ord for ”gud”, og de bruger det jævnligt. De siger: ”Der findes ingen anden ilah end Allah, og Muhammad er Hans Budbringer.”

Dette bedrag er helt centralt i islam og dermed islamisk terror. Hvis Allah ikke er Yahweh, så er Koranen noget skrammel – den er ikke andet end et rædselsfuldt plagiat. Hvis Allah ikke er Yahweh, talte Muhammad på sine egne vegne – og for sin egen gevinsts skyld – han kunne aldrig have været en af Bibelens profeter. De fleste mennesker er lykkeligt uvidende – uvillige til selv at læse og tænke – og derfor har de ingen idé om, at Allah er det stik modsatte af Yahweh.

Så knebet virker.

Ritualer er hovedbestanddelen af religion, kontrolmekanismen, der giver lydighed, “opium for folket.”

Koran 5:6
“Åh, I der tror, når I gør jer klar til bøn, skal I vaske jeres ansigter og hænderne op til albuerne; skrub jeres ansigter; og (vask) jeres fødder til anklerne. Hvis I lige har haft sædafgang, skal I tage et bad. Men, hvis I er syge, ude at rejse, lige har forrettet jeres nødtørft eller har været i kontakt med kvinder og ikke kan opdrive vand, skal I tage noget rent skidt og gnide jeres ansigter og hænder.”

Kan det i øvrigt overhovedet betale sig at bede? Den samme gud, der beordrer muslimer til at gnide skidt i ansigtet, proklamerede:

Koran 78:37 “Ingen har magt til at diskutere med Herren, ingen kan konversere med Ham eller henvende sig til Ham.”

Hvis det er sandt, så er bøn spild af tid. Hvis det ikke er sandt, er Allah en løgner, det er forkert at bede til.
Og for at jeg ikke skal glemme det, så sagde Muhammad lige: ”kvinder er mere beskidte end skidt.”

Selvom dette er den sidste sura, så er der ingen tegn på, at Muhammad og Allah blev bedre med øvelsen.

Koran 5:7
“Husk Allahs pagt, som Han ratificerede med jer, da I sagde: ’Vi hører, og vi adlyder.’ Og frygt Allah.”

Den “pagt”, som de “ratificerede”, var et troskabsløfte til Muhammad. Endnu en tilståelse: Allah og Muhammad var den samme. Denne mand skabte sin gud.

Den personlighed, Muhammad tillægger Allah, var lige så ubehagelig som hans egen.

Koran 5:10
“De, der afviser, vantror og benægter Vores tegn, beviser, vers og lære vil blive Helvedes følgesvende.”

Tilbage i den velkendte plapren, smutter det for Muhammad igen – Allah var nu flertal. Måske var det et team – partnere? Måske var Allah for Muhammad, hvad Mickey Mouse var for Walt Disney – et middel til penge og berømmelse? Eller kendte Muhammad sandheden?

Erkendte han, hvad han havde en fornemmelse af den nat, det hele begyndte: ”Jeg frygter, at jeg er blevet besat?”

I et desperat forsøg på at legitimere sit falskneri forsøgte Muhammad at misbruge Yahwehs autoritet. Uanset om det var på grund af bedrag, vrangforestilling eller bare uærlighed, så bliver disse fejlagtige påstande fremsat for at iscenesætte Allah som Yahweh og legalisere islam:

Koran 5:12
“Allah indgik i gamle dage en pagt med Israels børn, og Vi udnævnte 12 kaptajner blandt dem. Og Allah sagde: ’Jeg er med jer, hvis I udfører de foreskrevne bønner [obligatorisk islamisk tilbedelse], betaler zakat-skat jævnligt [zakat stammede fra Qusayy, ikke Abraham], tror på Mine Budbringere …”

Muhammad henviser til sig selv uvidende om, at Yahweh aldrig brugte mennesker som “budbringere”. Engle er Yahwehs budbringere; det er præcis, hvad det hebræiske ord for ”engel” betyder. Mænd var kaldede til at være rabbinere (lærere), profeter og præster.

“ … adlyd og støt Budbringerne [i.e. kæmp for dem], og yd Allah et lån [Yahweh havde ikke brug for penge, men det havde Muhammad til at holde gang i sin krigsmaskine], så vil Jeg i sandhed slå en streg over jeres ugerninger og lukke jer ind i Haven med de strømmende floder; men hvis nogen af jer efter dette [budskab fra Muhammad] afviser, så er I på afveje.’”

Ikke alene hævdede Muhammad løgnagtigt, at hans islamiske mantra var jødisk doktrin, men hans stemme smuttede også tilbage fra flertal til ental (Vi bliver til jeg). Selv med øvelse blev han ikke bedre til dette.
Desuden handler det bibelske paradis ikke om floder, og guddommelige lån er ikke ligestillede med tilgivelse.

Som en hjælp til os, så vi kan forstå disse vers, tilføjer Den Ædle Koran:

“Jøderne fik i Toraen ordre til at følge Profet Muhammad.”

Det har relation til sura 7:157:
“Dem, der følger Budbringeren (Muhammad), profeten, der hverken kan læse eller skrive og som de finder omtalt i Toraen (5. Mosebog 18:15) og Evangelierne (Johannes 14:16) beordrer Han til islam.”

Vi har været igennem denne øvelse før. Team islam kunne ikke læse, men det kan jeg. Og jeg forsikrer, at ingen araber blev kaldt profet, og ingen mand blev kaldt budbringer.

Han havde dog ret i én henseende. Når Bibelen talte om Satan, sagde den, at han ville bruge næsegrus tilbedelse, beskatning, terror, et nyt skrift og en pralende falsk profet til at bedrage menneskeheden.
Eftersom Koran-oversætterne var så flinke at henvise til de påståede profetiske referencer i Toraen og Evangelierne, så lad os se på dem.

Først 5. Mosebog 18:15 ”Yahweh [og derfor ikke Allah], jeres ’elohiym’ (guddom) vil ’qum’ (oprejse eller forordne) for jer en ’nabiy’ (mand, der inspirerer, forudser og underviser) fra jeres ’qereb’ (midte eller hjerte), af jeres ’awkh’ (brødre) [i.e. en jøde] som mig. I skal ’shama’ (lytte til) ham.”

Dette var en afvisning af Muhammads påstand, ikke en bekræftelse.

Et bedre vers ville have været det 18., men kun hvis det blev pillet ud af kontekst, eftersom Moses taler til sin stamme – levitterne – om den Messias, der skulle komme fra Judahs stamme. ”Jeg vil oprejse for dem en ’nabiy’ (en inspireret profet og lærer) fra deres ’qereb’ (midte eller hjerte) ’awkh’ (en bror) som mig og vil ’nathan’ (henføre) min ’dabar’ (råd, bog, rådgivning) gennem sin mund; og han skal sige alt det, jeg fastsætter for ham. Og hvis nogen undlader at efterleve de ord, han siger i mit ’shem’ (navn, karakter og autoritet), vil jeg holde ham ansvarlig. Men den profet, der ’ziyd’ (skamløst) ’debar’ (undertrykker (i.e. påtvinger underkastelse eller islam)) og i mit navn reciterer fra en bog med ord, jeg ikke har beordret sagt, eller som taler på vegne af en anden ’elohiym’ (guder [som Allah]), så skal den profet dø.”

Mens vers 15 og 18 refererede til Yahshua (Messias), og ikke Muhammad den perverterede pirat, så var vers 22 profetisk angående Allahs apostel og hans respektløse betragtninger. Men ikke på nogen positiv måde.

Team islam hævder, at Johannes 14:16 indeholder den evangeliske forudsigelse om Muhammads ankomst. For ikke fejlagtigt at tage Kristi ord ud af sammenhæng, begynder jeg med 6. vers:

“Iesous [Strongs Concordance siger, at “Iesous” var beregnet til at replikere Yahshua eller Yehoshua, hebræisk for frelser. Der var ikke noget ”Y” på græsk.] sagde: ’Jeg er [Yahweh betyder ”Jeg er”] ’hodos’ (vej eller rute) og sandheden og livet; ingen ’erchomai’ (kan komme til) ’Pater’ (Fader) uden gennem Mig. [Derfor ikke gennem Muhammad] Hvis I ’ginosko’ (kender eller forstår) Mig, så kender I også Min Far. I har ’horao’ (set) Ham …. Den, har set Mig har også set Faderen. [Yahshua hævder, han er Yahweh i legemlig forstand.] Tror I ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger, kommer ikke fra mig, men fra Faderen, der ’meno’ (bor) i Mig. ’Pisteuo’ (Hav tillid til) Mig, at Jeg er i Faderen, og Faderen er i Mig; ellers tro på mine mirakler. [Kristus lavede utallige mirakler for at bekræfte sin guddommelighed.] Amen (Dette er troværdigt), hvad Jeg fortæller jer; den, der ’pisteuo’ (tror på, har tillid til) Mig, skal gøre det samme som Jeg; han skal gøre endnu større ting; for Jeg ’poreuomai’ rejser, går) til Faderen. ’Aiteo’ (bed) om hvad som helst i Mit ’onoma’ (navn), og jeg vil gøre det, for at Faderens herlighed kan blive åbenbaret ved Sønnen. Hvis I spørger om noget som helst i Mit navn, så vil Jeg gøre det. Hvis I ’agapao’ (elsker) Mig, skal I ’tereo’ (holde øje med, adlyde) Mine entole (befalinger).’”

Det bringer os til Johannes 14:16: “Og Jeg vil spørge Faderen, og Han vil ’didomi’ (give eller tilstede) jer ’allos’ (en) ’Parakletos’ (en, der fører en sag), der ’aion’ (altid) vil ’meno’ (være hos) jer; det er ’Pneuma’ (Helligånden), som verden ikke kan ’lambano’ (modtage), fordi den ikke kan ’theoreo’ (se) Ham eller ’ginosko’ (vide eller forstå), men I forstår, fordi Han bor i jer for evigt. Jeg vil ikke efterlade jer ’orphanos’ (faderløse); Jeg vil ’erchomai’ (komme tilbage og bo i) jer. Om ikke så længe forlader Jeg denne verden [Han forudsiger sin korsfæstelse]; men I vil ’theoreo’ (se, opfatte) Mig; fordi Jeg lever [Han forudsiger sin genopstandelse], og I skal også leve. [Det er Evangeliet: vi skal leve for evigt med Ham, fordi Han ofrede Sig selv for vore synders skyld – den endelige løsning.] På den dag vil I vide og forstå, at Jeg er i Min Far, I er i Mig, og Jeg er i jer.”

Messias Ånd, Yahshua, er Helligånden, der er Yahweh. De er tre manifestationer af det samme, på samme måde som højde, bredde og dybde er tre manifestationer af vores fysiske krop. Så frem for at forudsige ankomsten af en arabisk terrorist, der for længst er død, lovede Yahshua os, at hans ånd for evigt vil bo i os.

Det er svært at forestille sig, at islam i hele Bibelen kunne vælge vers, der var mere ødelæggende for deres påstande.

I mellemtiden tilbage i Mekka opførte den gemene, vrede, intolerante, racistiske og falske profet sig, som Bibelen forudsagde:

Koran 5:13
“Men fordi de brød pagten forbandede Vi dem, og gjorde deres hjerter hårde. De flytter rundt på ord fra deres (rigtige) pladser [annoncerede analfabet-profeten] og glemmer og udelader en stor del af det budskab, de har modtaget. Ej heller vil I ophøre med at opleve bedrag fra dem.”

Det er islams tidsindstillede bombe:

”De flytter rundt på ord fra deres (rigtige) pladser og glemmer og udelader en stor del af det budskab, de har modtaget.”

I en anden oversættelse oplever vi den gud, der brød Hudaybiyah-pagten, prædike:

“Og fordi de brød deres pagt, har Vi forbandet dem og gjort deres hjerter hårde. De ændrede ord fra deres kontekst, og de negligerede en del af det budskab, de fik påmindelse om.”

Der er ovenikøbet indbyrdes uoverensstemmelser mellem oversættelserne. Den første var skrevet i nutid, som om ’redigeringen’ er en fortløbende proces. Den anden var skrevet i datid, som om ’ændringerne’ VAR foretaget.

På bundlinien står: Islam har ingen som helst idé om det. Muhammad anede ikke, hvad der blev ændret, hvornår det blev ændret, hvorfor det blev ændret - af den simple grund, at det ikke blev ændret.

Jøderne fortalte Muhammad, at hans udgave af deres Tora var helt ude i hampen. Kristne havde gjort det samme, hvad angår hans fejlagtige omskrivning af Yahshua. Både jøder og kristne vidste, at Muhammad ikke var profet, at Allah ikke var Yahweh, og at Koranen ikke bekræftede de jødisk-kristne skrifter. Dette placerede Muhammad i en umulig position. Hver eneste læsekyndige og troende person i hans nærhed kaldte ham løgner, hans gud et bedrageri og hans åbenbaringer for fri fantasi.

Koranen var klar. Muhammad købte Talmud-historier af jøderne i Medina. Da Muhammad ”ændrede på teksten og glemte en god del af budskabet”, drog de ham til ansvar. De gjorde nar af ham, afviste ham og troede overhovedet ikke på ham. Dette pinte ham.

Jøderne vidste, at han ikke havde modtaget suraerne fra Gabriel eller Gud. Det var dem, der havde kvitteringen. Derfor måtte de elimineres.

Beviserne, og de mennesker, der havde dem, måtte udslettes, før de udslettede islam. Stammerne Nadir og Qurayza blev slagtet, for at vi ikke skulle få sandheden at vide. Af samme årsag mønstrede Muhammad sit livs største togter mod kristne.

Muhammad påstand var håbløs at forsvare. Bogens Folk, Israels Børn, jøderne kunne umuligt have ”flyttet ordene fra deres rigtige pladser og glemt en god del af budskabet”, ej heller kunne de have ”ændret ord fra deres kontekst og negligeret en del af det budskab, de blev påmindet om.”
Uændrede, uforandrede, uglemte og rigtigt placerede ord skrevet på ruller udgørende Bibelen, der kan dateres til 250 f.Kr., blev fundet i Qumran – et helt årtusind før den ældst kendte Koran. På rullerne forekommer Yahwehs navn 6868 gange og Allahs ikke så meget som én gang. Der er ingen referencer til religion, endnu mindre til Abrahams, Adams eller Noahs religion.
Til trods for Allahs påstand, så var Lot, Isak, Jacob, Moses, Joshua, Saul, David og Salomon ikke muslimer. Der er ingen omtale af Mekka eller Ka’abaen i Skrifterne, men historier om Jerusalem og Templet findes i rigeligt omfang.

Det er absurd at forestille sig, at fromme jødiske skriverkarle mere end tusind år tidligere fuldkommen ændrede deres skrifter for at lægge hindringer i vejen for opkomsten i Arabien af en analfabet med storhedsvanvid, en perverteret pædofil, en byttehungrende pirat, en blodtørstig terrorist.
Omfanget af en sådan konspiration ville have involveret millioner af mennesker, der sammen skulle have skrevet Yahweh, Messias, jøde, Jerusalem og Tempel IND og skrevet Allah, Muhammad, Muslim, Mekka og Ka’abaen UD – titusindvis af gange. Hele Mellemøstens historie, fra Persien til Egypten, skulle ligeledes have været forfalsket, for at Bibelen kunne blive så fejlbehæftet, som Koranens påstande kræver.

Tværtimod har ingen videnskabsmænd, ingen historikere og ingen arkæologer nogensinde opdaget noget artefakt, der skulle vise, at Bibelen tog fejl.

Desuden findes Yahwehs 10 bud og hans budskab om valg, kærlighedsforhold og soning ingen steder i Allahs ondsindede og umoralske ordskvalder. Så Koranens centrale påstand er umulig. Det betyder, at islam under ingen omstændigheder kan være sand.

Der er selvfølgelig en grund til, at Muhammad, Allah, Koranen og muslimske lærde ikke forklarer, hvordan, hvornår eller hvorfor jøderne “ændrede ord fra deres kontekst og negligerede en del af budskabet.”

De kan ikke, for jøderne ændrede intet.

Nogle har sagt: “Det er ligegyldigt, hvad du tror, bare du tror. Vi tilbeder alle den samme Gud, og der er mange veje til ham.”
Det svarer til at sige, at det er ligegyldigt om en bro over en kløft kan bære din vægt, bare du tror på, at den vil.

At sige, at vi alle tilbeder den samme Gud, er at sige, Gud er skizofren. Han er så dum, at han ikke kan huske sit eget navn eller budskab. Og hvordan kan vidt forskellige veje – ”frygt og adlyd” og ”vælg kærlighed” – føre til samme sted?

Det er ikke tolerant at tillade eller opmuntre nogen til at risikere sit liv på en bro, der tydeligvis ikke kan bære. Deres tro vil bare få dem slået ihjel. Tro på det forkerte er fatal.

Koran 5:14
“Også med dem, der kalder sig kristne, lavede Vi en pagt, men de glemte og forlod en god del af budskabet: så vi stødte dem fra Os, opildnede til fjendskab og had iblandt dem indtil Dommedag. Snart vil Allah vise dem, hvad de har gjort.”

De kristne skrifter er de mest omfattende, samtidige og veldokumenterede i hele oldtiden. Der findes tusind gange flere manuskriptfragmenter, der daterer sig ti gange tættere på de begivenheder, de beskriver, end der er til den næstbedst dokumenterede bog – Homers Iliaden.
Desuden er Evangeliernes centrale budskab frelse gennem Kristi offer på korset – noget islam benægter. Yahshua prædikede kærlighed, ikke frygt, samhørighed, ikke jihad. Evangeliernes budskab er så forskelligt fra Koranens som tænkes kan. At påstå, at Allah sendte begge budskaber, gør Muhammad dummere end ord kan beskrive – eller så bedragerisk som Djævelen.

Man skulle mene, at Muhammad efter 22 år med at digte disse ting, burde have kunnet finde på en mere sandsynlig historie. Men i det mindste har Bibelen og Koranen én ting til fælles – de er begge fokuseret på jøder.

Koran 5:15
“Åh, I Bogens Folk! Der er kommet til jer Vores Apostel, der åbenbarer meget af det, I har haft for vane at skjule i jeres Skrift. Der er kommet til jer fra Allah et (nyt) lys (Muhammad) og en klar Bog [Koranen].”

Skønt det er en detalje, så fortjener det omtale: ikke et ord af dette var nedskrevet. Den eneste mand, der havde prøvet, var blevet myrdet. Koranen var ikke en bog – og skulle ikke blive det foreløbig. Og selv da den endelig blev nedfældet på papir, var den jammerligt skrevet, plagieret, selvmodsigende, racistisk, umoralsk, dement, voldelig, uden kronologisk orden, blottet for kontekst og unøjagtig. Simpelthen: den blev verdens ringeste bog. Den inspirerer til den djævelske adfærd, vi har lært at kende som terrorisme.

Vores charlatan, der jævnligt skød sig selv i foden, sagde:
Koran 5:17
“De er i sandhed vantro, som siger: ‘Messias, søn af Maria, er Gud.’”

Dette vers fordømmer både islam og kristne, men ikke på samme måde.

Mens mange jøder stiller spørgsmålstegn ved, om Yahshua er Messias, er der ingen tvivl om, at Messias er Gud. Profeten Esajas skrev disse ord om Messias seks hundrede år, før han begunstigede os med sit komme: ”Et barn er født til os, til os er givet en søn og magten vil ligge på hans skuldre. Og han vil blive kaldt Vidunderlige Rådgiver [Helligånden], Mægtige Gud [Yahweh], Evig Far [beskriver vores forhold til Yahweh], Fredsprinsen [Yahshuas offer bringer fred mellem en perfekt Gud og det syndefulde menneske]. Han er evig og sidder på Davids trone [Jerusalem], og han regerer over sit rige for evigt. Yahwehs lidenskab og kærlighed vil fuldbyrde dette.” (Esajas 9:6).

Ved at sige, at ”Jesus” var denne Messias, fordømte Muhammad islam, eftersom Muhammads budskab ikke kunne være anderledes eller bedre end Guds.

Hvordan fordømmer dette vers så kristne? Simpelt. Muhammad havde dræbt alle jøder inden for rækkevidde, hærget hele Centralarabien og erobret Mekka. Så han omdefinerede sin fjende. De ”vantro” blev ”de kristne”. Det betyder, at ethvert vers, der beordrer muslimer til at dræbe ”vantro” nu må fortolkes som en ordre til at dræbe ”kristne”.

Opildnet i den anden halvdel af vers 17 hævder Muhammad, at Allah bad ham …

“Sig (Åh Muhammad): ‘Hvem har så mindst magt imod Allah, hvis det var Hans vilje at udslette Kristus, Frelseren, søn af Maria, hans mor, og alle andre på jorden?”

En selvdestruktiv gud, der med djævelens vold og magt vil udslette alt – endnu en islamisk opfindelse. Der er intet, Lucifer ønsker mere end at ”udslette Kristus, Frelseren,” for han repræsenterer den eneste bro mellem menneskeheden og Yahweh. Hvis den bro bliver udslettet, vil mennesket for evigt være skilt sin skaber; Satan vinder.

Uden at være smartere end den Sorte Sten, han havde den frækhed at påstå var hans inspiration, belærer islams enlige troubadour:

Koran 5:18
“Jøderne og de kristne siger: ‘Vi er Allahs sønner og hans elskede.’ Sig: ‘Hvorfor straffer Han jer så for jeres synder? Nej, I er kun mænd. Han tilgiver, hvem Han vil og straffer, hvem Han vil.’”

Ligesom Satan var Muhammad manisk efter at udrydde konkurrenter. For at gøre dette var han imidlertid nødt til at modgå de selvsamme doktriner, der leverede materiale til hans Koran. Men han kunne ikke engang holde styr på facts. Mens forholdet mellem mennesket og Yahweh i følge Evangelierne er karakteriseret som et far-søn-forhold, så går kristne ikke så vidt som til at sige, at vi er Yahwehs biologiske sønner – det gør jøderne heller ikke. Desuden – og det er måske overraskende for nogle – så straffer Yahweh ikke mænd og kvinder for deres synder. Syndere, der har besluttet ikke at tage imod hans tilbud om evigt liv, og som har besluttet ikke at have noget forhold til ham, holdes for sig selv i overensstemmelse med deres beslutning. Dette adskilte sted kaldes Hades eller Helvede. Pr. definition er helvede stedet, hvor ikke-frelste syndere er, og hvor Yahweh ikke er. Derfor kan Gud ikke straffe syndere, fordi han for evigt er afsondret fra dem. Det er, hvad fordømmelse og forsaget betyder.

Uvidenhed og arrogance er en dødbringende kombination. Næste vers beviser, at Muhammad og hans ven Lucifer led af begge dele. Moses var en stor leder og befrier, men han anså aldrig sig selv for profet. Yahweh forberedte Moses til jobbet, fordi han ønskede den bedst uddannede jøde på kloden til at lede sit folk. Yahweh ønskede at diktere sin pagt og instruktioner til en belæst mand.

Koran 5:20
“Husk, Moses sagde til sit folk: ‘Åh, mit folk! Genkald jer Allahs gunst til jer, da Han frembragte profeter blandt jer og gjorde jer til konger. [Den første jødiske profet skulle ikke skrive, og den første jødiske konge skulle ikke regere før 400 år senere. Moses kunne ikke have sagt, hvad Allah tilskriver ham. Så endnu en Koran-løgn.] Og Han gav jer, hvad Han ikke havde givet til andre folk. Åh, mit folk! Træd ind i Det Hellige Land, som Allah har tildelt jer [og som muslimer ønsker at tage fra jer], og vend ikke tilbage, for I vender sandelig om som tabere. I vil blive omstyrtet, ødelagt.’”

Hvordan i al verden kan Allah være Gud, arabere Guds udvalgte folk, Muhammad være Guds favoritbudbringer og Mekka det hellige territorium, hvis Yahweh lod Moses føre jøderne ud af fangenskabet og så til sidst ind i Det Hellige Land Israel? Hvorfor ikke Arabien?

Dette burde være et afgørende øjeblik for muslimer og dem, der pusler om dem i misforstået politisk korrekthed. Hvis man har haft held til at ignorere eller retfærdiggøre det bjerg af beviser, der bekræfter Muhammads kriminelle og umoralske fortid, bliver man nu nødt til at begå intellektuelt selvmord. Koran 5:20 er historisk set umulig, og dermed usand.

Hvis Koranen aldrig havde omtalt Bibelen ville vi have været henvist til udelukkende at dømme islam på basis af Allahs demente og vrangforestillingsbaserede natur og Muhammads groteske adfærd. Men Koranen refererer til Bibelen, dens patriarker og profeter adskillige tusinde gange. Koranen siger, at Toraen, Salmerne og Evangelierne blev givet til Moses, David og ”Jesus” af Allah, og alligevel kan han ikke engang plagiere dem på en intelligent måde.

Man kan foretage adskillige valg uden at begå intellektuelt selvmord. Man kan vælge at tro, at der ikke findes en Gud, og at universet, livet og DNA helt spontant brændte sammen i perfekt rækkefølge. Man kan tro på, at der findes en gud, men man kan ikke kende ham. Det ville gøre os til et kemisk eksperiment, han var blevet træt af. Man kan tro, at Yahweh er Gud, og at han åbenbarede sig i Skrifterne, gennem Yahshua og hans ånd, som jeg tror. Men man kan ikke rationelt tro, at Allah, dumrianen med vrangforestillingerne og den demente ånd som beskrevet i Koranen er Gud.

Islams religiøse akkreditiver er således fup. Eftersom islam åndeligt set er bankerot, så hjælper og tilskynder de frie folk i verden i virkeligheden til mord, når de tillader en åbenlyst falsk doktrin fortsat at forgifte millioner af sind. Det er en forbrydelse at skrive noget, der tilskynder mænd til at dræbe.

Islam er kriminel. I lighed med nazisme er islam en svøbe for menneskeheden. Islam bør afsløres, afvises og elimineres.

Et dusin vers vælter sig i en forurenet genfortælling af Exodus og Kain-og-Abel-historier, som om det ene fulgte det andet. De er interessante, fordi de er plagieret fra den selvsamme bog, Muhammad lige blev færdig med at profanere. (Hvis man er interesseret, bliver passagen gennemgået på s. 53 i Kildematerialeappendix)

Vi vender tilbage til Koranens centrale tema.

Med sin mest stridslystne og inhumane ytring nogen sinde, beordrer den mishandlede forældreløse muslimer til at mishandle verden.

Koran 5:33
“Straffen for dem, der bekriger Allah og Hans Budbringer og tilstræber korruption og opildner til uenighed i landet [de, der afviser at underkaste sig islam] er mord, henrettelse, korsfæstelse, afhugning af hænder og fødder på modsatte sider, eller de bliver fængslet. Det er deres fornedrelse og vanære i denne verden. Og en grum skæbne venter dem i det hinsidige.”

Koran 5:33 er det mest pinefulde vers, der nogen sinde er udstedt i en religions navn. ”At opildne til uenighed” – en krig på ord – er tilstrækkeligt til at afstedkomme fængsling, lemlæstelse, snigmord og korsfæstelse. De, der afviser islam, skal ydmyges og lemlæstes – have hænder og fødder hugget af – så at de kan vanæres. Og dette er den sidste sura. Disse forpinte ord blev ikke abrogeret. Dette er Muhammads sidste skud mod den verden, der havde plaget ham. Sura 5 er islams arv. Og som et resultat er der i Sudan – det mest fundamentalistiske islamiske land i dag – blevet dræbt og lemlæstet to millioner kristne i løbet af de seneste femten år. Islam forbliver, som Muhammad forventede det.

Muslimske apologeter fremfører, at anger forhindrer denne tortur, og at Allah er “Tilgivende og Barmhjertig.”

Koran 5:34
“Undtaget er dem, der angrer (og bliver muslimer), før I besejrer dem, og de falder i jeres magt. I det tilfælde skal I vide, at Allah er Tilgivende, Barmhjertig.”

Men tag prisen i betragtning. Tag konteksten i betragtning. Anger kræver underkastelse over for islam, lydighed over for Muhammad og accept af hans guddom. Det er grunden til, at King Fahd-udgaven af Den Ædle Koran har indsat ordene ”og bliver muslimer” i parentes. Og kapitulation hjælper kun noget, hvis den sker før, man bliver ”overmandet” eller besejret af brutal magt. Ved at beordre sine tilhængere til at torturere mennesker blev Allah intet andet end en lemlæstende bølle. Han blev Muhammad.

Koran 5:33-34 leverer en synopsis til islams budskab. Mennesker overtales ikke ind i islam; de bliver tvunget til underkastelse. Allah begyndte den sidste sura med ordene: ”havde valgt underkastelse som menneskets religion.” Nu forklarer han, hvilke midler, han har i sinde at anvende for at påtvinge sit valg – terror! Henrettelse, korsfæstelse og fængsling er ikke intellektuelle eller spirituelle motivationsfaktorer.

Denne passage fremhæver, hvorfor den rigtige Gud hader religion. Onde mennesker skaber perverse og bedrageriske doktriner for at gennemtvinge kapitulation og som undskyldning for mord og lemlæstelse. Og de bruger religion til at kontrollere menneskers liv, så at gejstlige og konger kan profitere af det. Og samtidig bruger deres medkonspirator, Satan, religion til at bedrage menneskeheden ved at skille os fra vores skaber. Bedraget, døden og fordømmelsen af mennesket er Djævelens livsambition.

Yahweh baserede sit forhold til os på valg. Vi vælger, hvad vi vil tro og hvem, vi vil tro på. Han erkendte, at kærlighed ikke kan påtvinges. Underkastelse er antitesen til dette budskab. Man kan ikke elske det, man frygter. (Bibelsk set betyder det hebræiske ord ”yare” ”ære” Gud, ikke frygte.) Man kan heller ikke forføres til at elske, eftersom et kærlighedsforhold er baseret på åbenhed og sandhed, og ikke bedrag. Derfor fik Muhammad aldrig opfyldt sine intense ønsker om at blive elsket. I den henseende kunne Yahweh og Allah ikke være mere forskellige.

Koran 5:35
“Troende, frygt Allah og søg vejen til Ham, kæmp hårdt [jihad] for Hans Sag [bedrag, død og fordømmelse], så vil I få succes. Hvad angår de vantro [tidligere defineret som kristne], om de så havde al verdens rigdomme to gange til at betale som løsepenge for straffen på Dommedag, så vil det aldrig blive accepteret. De vil lide en smertefuld tortur. De vil ønske, de kunne komme ud af ilden, men det kommer de ikke. De skal have en evig straf.”

Kapitel 13 i Paulus’ første brev til Korintherne forklarer meget bedre, end jeg er i stand til, hvorfor Muhammad kiksede. Det tjener til at udstille, hvor forskellige Muhammads betragtninger var fra Kristi evangelium. Første linie er endda profetisk, når man betænker, at Muhammad - drengen, der ikke modtog kærlighed og aldrig lærte at elske – hævdede at have talt på vegne af engle og at have modtaget sit budskab som en ringende klokke:

”Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op.”

Hverken frygt, kamp, terror eller bytte. Ej heller underkastelse eller lydighed. Ikke pinefulde straffe eller hadefulde tirader. Kærlighed: intet mere, intet mindre.

Vi vender tilbage til Koranen og oplever, at Allah foretrækker tortur frem for kærlighed. Og mens det civiliserede menneske har gjort 3000 års fremskridt i forhold til, da Hammurabis Lov første gang blev ridset i ler, så foretrækker Allah Stenalderen. Det er dog passende – det er der hans Sorte Sten hører hjemme.

Koran 5:37
“De [kristne] vantro vil længes efter at slippe ud af Ilden, men det vil aldrig ske; de skal have en evig tortur.

Koran 5:38
”Hvad angår tyven, mand eller kvinde, hug hans eller hendes hænder af: en eksemplarisk straf fra Allah. Allah er Mægtig, Klog [af en sten at være]. Men hvis tyven angrer efter sin forbrydelse, og forbedrer sin opførsel, vil Allah tilgive ham.”

Så, hvis du bare siger undskyld, kan du stjæle lige så tosset, du vil.

Koran 5:41
“Budbringer, lad ikke dem, der [afviser og forhåner] volde dig smerte. De har travlt med at henfalde til vantro, de siger: ’Vi tror’, men deres hjerter har ingen tro.”

Allah skælder ud på de dårlige muslimer, der ligesom dårlige nazister gik med på skrømt for at beholde hovedet på kroppen.

“Og blandt jøderne findes der mænd, der vil lytte til enhver løgn. De ændrer på ordenes kontekst fra deres rigtige tid og sted.”

Endnu engang projicerer Muhammad sine fejl over på jøderne. Bibelen er det historisk mest akkurate oldtidsdokument, verden nogen sinde har set. Hver eneste historie er placeret i tids- og stedsmæssig kontekst. Det er Koranen, der ikke har nogen ”kontekst” og fuldstændig mangler ”tid og sted”.

Som et eksempel præsenterer jeg anden halvdel af verset:

“De siger: ‘Hvis I modtager dette, så tag det, men hvis ikke, så pas på.’ Hvis nogens fristelse er frembragt af Allahs ønsker, så kan I ikke ændre på det. Det er så ikke Allahs vilje at rense deres hjerter. De bliver vanæret i denne verden, og i det Hinsidige straffet hårdt.”

Det er volapyk uden kontekst.

Det væsentligste, man kan få ud af dette vers, er, at Allah endnu engang opfører sig som Djævelen. En anden oversættelse lyder:

“Den, Allah vil bedrage, kan ingen hjælpe.”

Og fortsætter: “Allah ønsker ikke, at de skal kende sandheden, fordi det er hans agt at vanære dem og så torturere dem.”

Lurende bag islams slør gemmer sig ingen anden end Satan – Fjenden. Det kan lyde barsk og intolerant, men ingen anden rationel konklusion kan drages. Præsentationen i Koranen af Allahs karakter og ambitioner giver os intet andet valg. Ved at kaste sig næsegrus for Allah og føre hellig krig for Allahs Sag har muslimer forskrevet sig til Lucifer; de udfører Djævelens værk. Mens bevismaterialet i Koranen er overvældende, så er Profetens Sunna, eller eksempel, det endegyldige bevis. Og de floder af blod, der er flydt fra Den Sorte Stens mantra, tjener som barsk og levende bekræftelse.

Det er ikke nogen tilfældighed, at muslimer er 2000% mere voldelige end resten af os. Det er ikke nogen tilfældighed, at terror og islam er uigenkaldeligt og unægteligt forbundne. Det er ingen tilfældighed, at Allahs fjender er Yahweh udvalgte.

Muammad sagde på vegne af den ånd, der havde besat ham, om de jøder, han havde plyndret:

Koran 5:42
“De er glade for at lytte til løgne, glade for at indtage alt, der er forbudt, de er grådige efter uretmæssige gevinster!”

Hvis et vers nogensinde har gjort sig skyldig i at projicere egne fejl over på en fjende, så er det dette. Det er definitionen på hykler.

Manden/guden fortsatte med at lyve:

Koran 5:44
“Det var Os, der åbenbarede Toraen [til Moses]. I den var der vejledning og lys, som profeterne brugte til at dømme jøderne, og profeterne bøjede sig for Allahs vilje i underkastelse. Rabbinerne og præsterne blev betroet at passe på Allahs Skriftbog, og de bevidnede den. Frygt derfor ikke mennesker, men frygt Mig, og sælg ikke Mine åbenbaringer for en ussel pris.”

Hvordan skulle det være muligt, at en gud, der springer mellem første og tredje person, der ikke kan huske sit navn, eller om han er ental eller flertal, kunne have åbenbaret Toraen? Og, hvis han åbenbarede den, hvorfor kunne han så ikke beskytte den mod forandringer? Endnu vigtigere, eftersom Allah hævder, at hans Koran blev skrevet før tidernes morgen, og at den var hans perfekte åbenbaring, hvorfor så overhovedet bekymre sig om Toraen? Desuden, hvis Allah var en så stor og frodig ”åbenbarer”, hvorfor var det så nødvendigt, at Muhammad måtte købe hans ”skriftåbenbaringer for en ussel pris?”

Allah fortsætter med at bevise sit fravær af guddommelighed:

Koran 5:46
“Og i deres fodspor sendte Vi Jesus, søn af Maria, for at bekræfte den Lov, der var kommet før ham: Vi sendte ham Evangeliet: Deri var der vejledning og lys og bekræftelse af Loven, der var kommet før ham: en vejledning til dem, der frygter Allah.”

Gud må nødvendigvis være klogere end jeg. Universet er for komplekst og storslået til at kunne være skabt af en dumrian. Evangelierne blev skrevet OM Kristus, ikke givet til ham. Det første, Markus, blev skrevet tyve år efter genopstandelsen. Det sidste, Johannes, blev forfattet nogle og tredive år senere. Og eftersom Evangelierne fuldbyrder Toraen ved at bekræfte den profetier, hvorfor afviser Koranen så den fuldbyrdelse i dens helhed, og hvorfor modsiger den dens centrale budskab? Det virker som forfatteren til Koranen var uvidende om de Skrifter, han forsøgte at plagiere og fordømme.

Skønt jeg ikke tager min vejledning fra den tidligere mekkanske månegud, så er følgende råd sundt til en vis grænse:

Koran 5:47
“Lad Evangeliets Folk bedømme, hvad Allah har åbenbaret deri. Hvis nogen ikke dømmer efter, hvad Allah har åbenbaret, så er de ikke bedre, end dem der er på afveje.”

Hvis jeg var muslim, ville jeg spørge, hvorfor min gud, der hævder personligt at have skabt “Jesus” ved at puste sin ånd i ham og så “givet ham Evangeliet”, ikke ved noget om ham – eller den. Skønt jeg godt ved, hvorfor han er uvidende om emnet, så burde paradokset genere muslimer. (Svaret: der boede ingen kristne i Medina, man kunne have købt eller stjålet Evangelie-citater fra.)

Selvom jeg har gennemgået mange uddrag fra Skrifterne med henblik på at udfordre tåbelighederne i Koranens fuskerier med dem, så har det ikke været nødvendigt som tilbagevisning at udforske Det nye Testamente, fordi Muhammad ganske enkelt ikke kendte NT godt nok til at forvanske dets beretninger. Hans præsentation af Evangeliet var udelukkende hans egen. I en sura opfinder Muhammad en historie om Maria, der skulle være adopteret, og knytter hende til Moses’ far; i en anden siger han, at Jesus pludrede i vuggen, at Jesus genopstod, men ikke blev korsfæstet. I Hadith hævder han, at Kristus opfostrede Ham og diskuterede afføringsproblemer i Arken. Muhammad hverken plagierede eller forvanskede disse historier; han fandt ganske simpelthen på dem.

Koran 5:48
“Til dig (Muhammad) sendte Vi i sandhed Skriften, der bekræftede det skrift, der kom før det og passede godt på det: så døm imellem dem ud fra, hvad Allah har åbenbaret.”

Mission fuldført. Vi har dømt imellem og fundet Muhammad skyldig i at forfalske skrifter. Og for at gøre det endnu værre, så sagde hans dumrian af en guddom, at han ”sendte i sandhed Skriften … og passede godt på den.” Hvis det er sandt, burde Evangelierne og Koranen være identiske, og ikke modpoler.

Af frygt for at have dummet sig tilføjede Muhammad en advarsel efter sin anden udfordring.

Koran 5:49
“Og dette (beordrer Han): Døm imellem dem ud fra, hvad Allah har åbenbaret, og følg ikke deres [kristne] ønsker, men vær på vagt over for dem, da de ellers vil narre jer, lokke jer væk fra det, Allah har sendt jer. Og hvis de vender sig væk fra [islam], forsikres I om, at det er Allahs agt at straffe dem voldsomt. ”

Dette er en meget besynderlig passage, eftersom Allah hævder, at han åbenbarede det Kristne Evangelium. Ikke desto mindre påbyder han i samme åndedrag muslimer ikke at følge kristne, der har baseret deres tro dem. Hvis Allah havde åbenbaret Evangelierne, kunne deres budskab ikke lokke muslimer væk fra islam. Så nogen lyver.

Jeg har sagt det tusind gange …

Koran 5:51
“Troende, tag ikke jøder og kristne som venner. De er kun hinandens venner og beskyttere.”

Man kunne godt tro, Allah bare en gang imellem havde fået rigtig fat i noget. Men dette er endnu en ignorant fejl. Jøder og kristne var i den grad i modsætningsforhold, da dette blev ”åbenbaret”, og det fortsatte i yderligere tusind år.

Koran 5:57
“Troende, tag ikke som venner dem, der gør grin med jeres religion, om det så er dem, der modtog Skriften før jer eller blandt dem, der afviser Tro; men frygt Allah.”

Med andre ord: hold jer fra rationelle mennesker. Dette ville være morsomt, hvis ikke det var fordi, de slog os ihjel.

Den islamiske gud tror, han transformerede jøder til aber og grise.

Koran 5:59
”Sig: ’Bogens Folk! Afviser I os, bare fordi vi tror på Allah og de åbenbaringer, der er kommet til os og det, der kom før.’ Sig: ’Skal jeg udpege noget for jer, der er meget værre end det, at dømme efter den behandling det fik af Allah? De, der pådrog sig Allahs forbandelse og vrede, transformerede Han til aber og svin.”

En jøde må have sagt, at et svin havde gjort mænd til aber.

Koran 5:64
“Jøderne siger: ‘Allahs hænder er lænkede.’”

Det siger jeg også. Hvis Allah er Yahweh, hvorfor kan han så ikke lave nogle af de mirakler, som han så livligt demonstrerede igennem Bibelen? Er Allahs hænder blevet lænket?

Af en ny religion at være er islam sandt at sige temmelig fikseret på de gamle. Og af et ”tolerant” dogme at være er den overdrevent opsat på at fordømme andre. Muhammad protesterer:

“Lad deres hænder være bundet, og lad dem blive forbandet for den blasfemi, de ytrer. Nej, begge Hans hænder er strakt vidt ud, Han giver [muslimer jødisk bytte], som Han behager. Til Dommedag har vi blandt dem sået fjendskab og had. Hver gang, de tænder krigsbålet, så slukker Allah det. Men de er ihærdige med at sprede ondskab på jorden.”

Det var 1500 år siden, jøderne havde ført offensiv krig, og der skulle gå næsten lige så længe, før de gjorde det igen. Forvist fra Det Hellige Land af assyrerne, babylonerne og senest romerne havde jøderne bare prøvet at overleve, at klare sig. De var blandt planetens mindst ”ondskabsspredende”.

Det var Muhammads gangstere, der sprængte ondskabs-skalaen. I de første ni år af Den islamiske Æra havde de løjet og plyndret og ”tændt krigsbål” 75 gange.”