Tabari VII:80 ”Da begivenhederne ved Badr var overstået, åbenbarede Allah den 8. sura, ”Krigsbyttet”. På én gang. De to hære mødtes [der var ingen hære – kun købmænd og røvere], og Allah besejrede mekkanerne [med muslimske sværd]. 70 af dem blev dræbt, og 70 blev taget til fange.”

Det tidligere dødstal var 44 dræbte og et tilsvarende antal, der blev taget til fange med henblik på at få løsepenge. Det lavere tal svarer også til Ishaqs omhyggeligt dokumenterede total på 50 døde og 43 gidsler.

”Abu Bakr sagde: ’Åh, Allahs Profet, disse mennesker er dit folk, din familie; det er dine fætre og kusiner, stammefrænder og nevøer. Jeg synes, du skulle acceptere løsepenge for dem, så vi kan blive styrket af det, vi tager fra dem.’”

Ja, det er sandt: Islam blev finansieret af løsepenge for gidsler. Hedningenes værdier betalte for Islams sværd. Og Abu Bakr, Muhammads blodtørstige promotor, var kun interesseret i pengene – aldrig religion.

Tabari VII:81

’Jeg synes, du skulle udlevere dem til mig, så at jeg kan hugge deres hoveder af. Overlad Hamzahs bror til mig, så jeg kan skære hans hoved af. Så vil Allah vide, at der i vores hjerter ikke er nogen skånsel over for de vantro.’

Budbringeren kunne lide, hvad Abu Bakr sagde og ikke, hvad jeg sagde, og han modtog løsepenge for fangerne.”

Blodsudgydelse var godt; penge var bedre.

Traditionen fortsætter med at fjerne sløret fra Islam. Det var en forestilling, i hvilken en hedensk gud spillede en hovedrolle.

Tabari VII:81

Profeten sagde: ’Det er, fordi jeg tog imod løsepenge, hvilket er blevet forklaret for dine følgesvende. Jeg har fået at vide, at jeg skulle straffe dem i stedet.’ Allah åbenbarede: ’Det er ikke passende for en nogen Profet at tage fanger, før han har foranstaltet nedslagtninger.’ Derefter gjorde Allah krigsbytte lovligt for dem.”

Eftersom penge muliggjorde nedslagtning, ville Muhammad have begge dele.

Ishaq:316 “Efter Badr sendte Muhammad et antal krigere af sted med ordre om at fange nogle af mekkanerne og brænde dem levende. Men dagen efter sendte han bud til os: ’Jeg beordrede jer at brænde disse mænd, hvis I fangede dem. Men jeg besluttede, at ingen har ret til at brænde nogen bortset fra Allah. Så, hvis I fanger dem, så dræb dem.’”

Hadith-rapporten om slaget ved Badr slutter med disse ord: “På Badr-ekspeditionen tog Budbringeren Dhu al-Faqars sværd som krigsbytte. Det havde tilhørt Munabbih. Samme dag tog han også Abu Jahls kamel som krigsbytte. Det var en Mahri-dromedar, på hvilken han plejede at tage på togter.”

Kun det bedste var godt nok til Profeten – men han var jo også profet.

”Det siges, at han skrev ’Ma’aqil’ [Blodpenge] på sit sværd.”

Mens blodet stadig dryppede fra våbnene, åbenbarede Islams sorte ånd en sura, der gjorde drab til en religiøs pligt og tyveri til et helligt ritual: ”Krigsbyttet”

Koran 8:1 ”De spørger dig om (opsamlede nedfaldsfrugter) krigsbyttet. Sig: ’Krigsbytte står til Allahs og Budbringerens disposition; det tilhører Os og er til vores gavn. Så frygt Allah og tilpas jeres tankegang i denne sag. Adlyd Allah og Hans Budbringer.’”

Hvor belejligt. Men dette var grove sager, selv for Muhammad. Hans hang til at stjæle blev der åbenbart stillet spørgsmål til. Derefter hævdede han, at hans gud havde sagt:

”Byttet er vores – det tilhører os.”

Mange ville sikkert mene, det var en fed fidus, hvis man kunne få “gud” til at sponsorere røvertogter. Men det var ikke nok for Muhammad. Han var ude efter mere end penge. Han var også magtbegærlig. Så han fik sin gud til at sige:

”Adlyd Allah og Budbringeren.”

Så over for dem, der havde skrupler over profetens nye karrierevej, kunne han nu docere:

”Tilpas jeres tankegang og frygt mig.”

Kommunisterne kaldte det som regel ”genopdragelse”. Men uanset, hvordan man fortolker dette, så er det ikke religiøst. Det er afskyeligt.

Muhammads Følgesvende er enige i min vurdering:

Ishaq:321 “Krigsbytte-suraen blev nedsendt, fordi vi skændtes om byttet. Så Allah tog det fra os og gav det til Sin Apostel. Da Han gjorde det, lærte vi at frygte Allah og adlyde Hans Budbringer.”

Hadith’en fortsætter med at berette:

”For sandt at sige, så var vores hær og Profeten taget af sted for at finde karavanen, fordi vi ville have dens bytte.”

Koranens forsøg på at være religiøs var åbenlyse anstrengelser for at kontrollere mennesker ved hjælp af frygt, ritualer, indoktrinering og beskatning:

Koran 8:2 ”De eneste troende er dem, der føler frygt og rædsel, når Allah bliver omtalt. Når Hans [Koran] åbenbaringer [som denne, der er fokuseret på drab og tyveri] bliver reciteret for dem, forstærker det deres tro. Muslimer etablerer faste bønner og betaler ud af det bytte, Vi har givet dem.”

Muslimer, der frygter, vil adlyde – og de vil betale.

At dressere mænd til underkastelse gennem implementeringen af religiøse ritualer var en god ting; at motivere dem til at plyndre var bedre.

Koran 8:4 ”Disse er de sande muslimer. Dem venter ophøjede grader (af ære) hos deres Herre, og nåde og en rundhåndet belønning.”

Hvem venter de ophøjede grader af ære, de rundhåndede belønninger, kunne man spørge? Ganske enkelt muslimske gangstere, der forlader deres hjem for at røve karavaner og dræbe deres slægtninge!

Koran 8:5 ”Jeres Herre gav jer ordre og var årsag til, at I [de gode muslimer] forlod jeres hjem for at kæmpe for den sande sag, selvom nogle muslimer ikke kunne lide det og var imod (at kæmpe). De skændtes med dig om dette anliggende [røveri], selv efter at det var blevet gjort klart for dem. Det var som om, de blev drevet mod deres død.”

Dette vers taler om uenigheden mellem de ”gode”, krigeriske muslimer og de ”dårlige”, fredelige muslimer. Gode muslimer var klar til, villige til og i stand til at plyndre og dræbe – ligesom de er i dag. De dårlige, fredelige muslimer ønskede bare at leve og lade leve. Men fred var noget, Allah ikke kunne tolerere.

Koran 8:7 “Husk! Allah lovede, at en af de to grupper ville falde og blive dit. Du (Muhammad) begærede (karavanen) – den, der ikke var bevæbnet.”

Dette vers bekræfter, at Muhammad var røver - og ikke hverken general eller profet. Verset er ødelæggende for Islams troværdighed.

Det glemmes ofte, fordi verset fortsætter med at proklamere de mest skrækindjagende ord, der nogen sinde er udtalt:

”Allah ønskede at bekræfte og retfærdiggøre sandheden med Sine ord. Udryd de vantro til sidste mand.”

Bekræftelsen er klar. Det er retfærdiggørelsen, der er fejlslagen. Muhammad forlod Medina sammen med sine krigere med det udtrykkelige formål at røve en ubevæbnet karavane. Han ville have penge. Hans gud ville have krig. Islams sorte ånd ønskede at slagte og ydmyge dem, der ikke underkastede sig hans autoritet.

Lucifer lokkede mænd til at udføre det, han befalede. Hans mål var at formørke mænds sind, så de ikke længere var i stand til at genkende sandheden.

Koran 8:8 ”At Han kunne retfærdiggøre sandheden og bevise, at løgnen var en løgn, selvom de vantro hader det.”

Skrivekvaliteten er rædselsfuld, så lad mig oversætte dette. Verset siger: de mennesker, hvis samvittighed endnu ikke er borteroderet, modsatte sig terrorisme. Det gjorde dem ”skyldige”. Fra Lucifers synsvinkel kunne sandheden kun retfærdiggøres ved at dræbe mænd, der havde en samvittighed – mænd, der var i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert. Vi er vidner til åndelig krigsførelse i højeste potens. Og indsatsen i dette spil er menneskers sjæle. Muhammad slog en handel af med Djævelen:

Koran 8:9 “(Husk,) du tryglede om din Herres hjælp, og Han hørte, hvad du bad om: ’Jeg vil hjælpe dig med 1000 engle stillet op i rækker.’”

Hvis noget vers beviser, at Koranen er lige så falsk som dens guddom, så er det dette. Det er uden for fatteevne, at universets skaber skulle sende sine engle for at hjælpe en røver. Ligeledes er det svært at forestille sig engle, der er så impotente, at der kræves 1000 for at dræbe 50 købmænd.

Der er endnu mere om denne dæmoniske hjælp. I følge både Hadith og Koran brugte Allah regn og vind til at lægge hindringer i vejen for handelsmændene. Regnen siges at have stabiliseret gruset under røverne og undermineret sandbankerne under handelsmændenes fødder.

Og røverne havde en vind i ryggen, der blæste groft sand i øjnene på handelsmændene og blindede dem. Bibelen kalder Lucifer ”prinsen, der kan kontrollere luften.” Han havde kontrol over vejret. I Jobs Bog bruger Satan vind og tordenvejr i et forsøg på at lokke en troende bort fra sandheden. Ligeledes ansporer han mennesker til at stjæle og dræbe på sine vegne. Dette er præcis, hvad der skete ved Badr og af de samme årsager. Er det et tilfælde eller ikke?

Hadith og Koran åbenbarer noget, der er endnu mere dystert end bare en slet mand, der krævede magt, sex og penge. For at forstå, hvad der var på spil, er det nødvendigt at afsløre den ånd, der inspirerede Islam. Og for at kunne gøre det, må vi ty til det skrift, hvor også Muhammad søgte oplysning – den hebræiske bibel.

Eftersom Muhammad stjal det meste af Koranen fra disse sider, er det for ærlige efterforskere nødvendigt at sammenligne, hvor Koran og Bibel er enige, og hvor de er uenige. Og det viser sig, at Islams ånd er identisk med den faldne engel Lucifer – Satan. Allahs natur, karakter, motiver, midler og begrænsninger er en tro kopi af Djævelen. Han bedrager mennesker og leder dem på afveje. Han nyder tortur, drab og død. Han lokker fortabte sjæle.

Hvad angår denne bog, så er det lige meget, om man anser Bibelen for inspireret eller Satan som virkelig. Hvis man gør, vil man have en dybere indsigt i Allah og forstå betydningen af det problem, der i øjeblikket truer verden. Hvis ikke, er det tilstrækkeligt, at man oplever Muhammads ord og handlinger som bedrageriske og forstyrrede.

Uanset hvad, så er den største tjeneste, vi kan gøre muslimer, at befri dem fra Islam. Hvis vi kan det, vil vi samtidig befri os selv fra terror, inspireret af denne mands ånd og doktrin.

Når man læser videre, opdager man, at Muhammad ikke var bedre som røver end som profet.

Koran 8:10 ”Allah gav kun sejren [drab, kidnapping og tyveri] som et håbets budskab, en glædelig nyhed for at berolige dig. [Den slags] sejr kommer kun fra Allah [Lucifer]. Allah er i sandhed Almægtig. (Husk) Han gjorde dig døsig som en sikkerhed fra Ham. Han nedsendte regn for at rense dig for Satans plagsomme, onde forslag, så at du kan gå sikkert.”

Satans plage blev smidt ud af himlen på grund af ulydighed. Hans kur var at bringe menneskeheden ned på sit niveau.

En Hadith siger: Ishaq: 321 ”Allah nedsendte vand fra himlen og natten og forhindrede polyteisterne i at nå brønden før os.”

Denne Tradition efterfølges af en helvedesinspiret Hadith, der antyder årsagen til dette afskyelige nattevejr.

Ishaq: 322 ”Jeg vil sprede rædsel i hjerterne på dem, der afviser Mig. Så skær deres hoveder af, og deres fingre. Alle, der modsætter sig Mig og Min Profet, vil blive alvorligt straffet.”

Tilbage til Koranen:

Koran 8:12 “Din Herre inspirerede englene med budskabet: ‘Jeg er med dig. Gå ud og vis fasthed over for de troende. Jeg vil terrorisere de vantro. Hug derfor hovedet af dem, hug dem i alle led, gør dem ukampdygtige. Hug hovedet af dem, og hug alle deres fingre og tæer af.”

Allah udnævner sig selv til terrorist. Han beordrer sine meddæmoner til at halshugge og lemlæste mennesker, så at deres fædre, sønner og brødre kan komme til at udplyndre dem. Islam er sunket til et nyt lavpunkt.

Men det er minsandten retfærdiggjort i følge Islams ånd:

Koran 8:13 ”Dette, fordi de afviste Allah [Mekkanerne opfandt Allah; de afviste ham aldrig. Så det handlede i virkeligheden om:] og trodsede Hans Budbringer. Hvis nogen modsætter sig Allah og Hans Budbringer, vil Allah straffe dem hårdt. Dette er torturen: ’Så smag straffen. For de vantro, der modsætter sig venter torturen i Helvede.’”

Mens Allahs ordre om at kæmpe er ny, ligesom bestikkelsen i form af bytte, så har hans karakter ikke ændret sig. Han er den samme gamle forstyrrede fyr, man lærte at afsky i Mekka. Underkast dig, adlyd eller dø.

Koran 8:15 “Troende, [muslimer] når I møder de vantro i kamp, når I er på krigsstien, så vis dem aldrig ryggen. Hvis nogen viser ryg på sådan en dag – medmindre det er en krigslist, en manøvre for at angribe fjenden fra siden – så vil han påkalde sig Allahs vrede, og hans opholdssted vil være Helvede, et grimt sted!”

Det er nazisternes pseudoreligiøse Teutonske SS-Ed om igen. Eller Kamikaze-holdningen Den guddommelige Vind. Ikke alene beordres muslimer til at angribe, de bliver fordømt, hvis de retirerer. Islam er kamp til døden.

For at man ikke skal glemme det: Allah hader fredelige muslimer. Hvis man kender nogen, bør man vise dem dette vers. Der må være bedre ting at foretage sig end at følge en gud, der hader dem for at de gør det rigtige.

Det følgende vers er ét af mange, der er meningsløst uden for den kontekst, Hadith leverer. Som det erindres, så hævdede muslimer, at Allahs engle knækkede mænds halse, før sværdene nåede dem. Og vi erfarer:

Ishaq:322 “Allah sagde vedrørende de småsten, Apostlen kastede: ’Jeg kastede dem ikke du. Dine kast ville have været virkningsløse uden Min hjælp. Men sammen terroriserede Vi fjenden og jog dem på flugt.”

I den kontekst præsenterer jeg Koranen.

Koranen 8:17 ”Det er ikke jer [muslimer], der slog dem ihjel; det var Allah, der dræbte dem. Det var ikke dig (Muhammad), der kastede (en håndfuld støv), det var ikke din handling, men det var Allah, der kastede (sand i øjnene på fjenden ved Badr) for at Han kunne teste de [muslimske] troende ved at gøre dem Sin egen nådige tjeneste: for Allah er Ham, der hører og ved.”

Ved at tilføje ordene i parenteserne har de muslimske lærde, der oversatte Koranen, indrømmet to ting: Koranen er meningsløs uden Siraen, og Siraen er et Skrift. Desuden er passagen værre i kontekst, ikke bedre. Allah tilstår en forbrydelse. De mænd, han hævder, at han dræbte, var hverken krigere eller forbrydere. De var forretningsfolk, der prøvede at forhindre muslimerne i at stjæle deres varer. Ud fra enhver fornuftig definition var det overlagt mord, da han forfulgte og dræbte disse mænd – en kriminel handling. I alle civiliserede samfund bliver mordere enten dødsdømt eller fængsles for livstid. Burde Allah ikke have den samme straf?

Og som det ofte er tilfældet, så er den morderiske ånd sindssyg. Han sagde, at hans vrede var ”en nådig gestus”. Hvorfor tilstod Allah en så frygtelig forbrydelse, og hvorfor valgte han at prale over sin udflugt med røverne? Årsagerne er trefoldige. Først, så havde Lucifer gjort sit bedste. Han havde manipuleret vejret og lokket mænd til at være slette. Han var stolt af sig selv – en stolthed, der havde bragt ham til fald i første omgang.

For det andet så var Muhammad en kujon, når det gjaldt kamp. Han søgte ly i sin palmeflettede hytte i sikker afstand fra kampzonen. Han var nødt til at omskrive historien, så at hans krigere ville tro, at han ved at kaste med småsten virkelig kæmpede sammen med gud. For det tredje indkasserede Muhammad 20% af rovet, hvilket var 100 gange så meget, som den enkelte kriger modtog. Hvis Allah var meget mere ondskabsfuld og opfindsom end røverne, så fortjente han den største andel.

Koran 8:18 “Dette er sagen og sandelig; Allah svækker de vantros bedrageriske komplot.”

For at retfærdiggøre disse ekskrementer var Muhammad og Allah først nødt til at besnakke deres røvere. ”Godt” måtte bringes til at fremstå som ”slet”, og ”slet” måtte gøres ”godt”. De ”vantro” var ved Badr for at forsvare deres folk og ejendele mod de slette røvere, og alligevel forvrides dette gode motiv til at være et ”bedragerisk komplot”. Det er intet andet end endnu en Koran-løgn.

Koran 8:19 “(Åh, I Quraysh Vantro!) I bad om en dom, og så kom dommen til jer. Hvis I afstår, vil det være det bedste for jer. Hvis I vender tilbage (til angreb), så gør vi også. Og uanset hvor mange tropper I har, så vil I fejle. For Allah er i sandhed med dem, der tror på Ham!”

Da han var ude af stand til at levere den Dommedag, han havde truet med, foreslår Allah, at denne skærmydsel i sandet var dens lige. Det er også interessant, at åndens ”domsafsigelse” tildeler bytte til kriminelle. Desuden blev handelsfolkenes defensive taktik i åndens vrangforestilling forvredet til at ligne et angreb. Mekkanerne foretog sig ikke andet end at forsøge at beskytte deres varer. Den forskruede tankegang er den samme strategi, moderne muslimer prakker uvidende medier på. Når israelere forsvarer sig selv mod islamisk terror, bliver de omskrevet til aggressorer.

Med åbenbaringer til lejligheden og historien forvredet var det på tide at bestyrke formålet med Islam:

Koran 8:20 “Åh, I troende! Adlyd Allah og Hans Budbringer. Vend jer ikke væk fra ham, når I hører ham tale. Vær ikke som dem, der siger: ’Vi hører’, men uden at lytte. De, der ikke adlyder, er de værste udyr, de mest infame dyr i Allahs øjne. De er døve og dumme. De, der ikke forstår, er uden fornuft. Hvis Allah havde set noget godt i dem, ville Han have fået dem til at lytte. Og selv om Han havde fået dem til at lytte, ville de ikke have gjort andet end at vende sig bort og afvist underkastelse.”

Når man betænker publikum og omstændigheder er dette gennemskueligt. Muhammad langede ud efter de gode mennesker i Medina og kaldte dem dårlige muslimer, fordi de ikke fulgte hans ordrer om at kæmpe. De dårlige muslimer var stadig i stand til at kende forskel på rigtigt og forkert. Deres samvittighed bød dem, at røveri, terrorisme, mord, kidnapping, løsepenge og tyveri var forkert. Som sådan var de ”gode” mennesker. Når ”profeten” beordrede dem til at blive røvere, vendte de sig bort og lyttede ikke til ham.

De gode muslimer var imidlertid som deres nutidige modstykker blevet ødelagt af Islam. De kunne ikke længere skelne mellem rigtigt og forkert, så de fulgte fanatisk profitjægeren på røver- og plyndringstogter.

Mens det er indlysende, at denne perverse doktrin nødvendigvis må afsløres og udryddes – dødsdømmes for sine forbrydelser – så burde dårlige muslimer føre an i opgøret. Deres falske guddom har lige kaldt dem de værste udyr. Enhver muslim, der ikke adlyder Muhammads ordrer om at dræbe vantro, hærge og plyndre dem, er døv og dum, uden fornuft, det værste udyr. Allah hader mest af alt fredselskende muslimer (endda endnu mere, end han hader jøder).

Jeg beder indtrængende enhver muslim, der læser disse ord, om at lade dem bundfælde sig. Din gud fordømmer dig, hvis du ikke fører aggressiv jihad, hvis du ikke kæmper til døden for denne perverse sag. Hvis Koranen er sand, hvis Allah er Gud, hvis Muhammad var en profet – og du er en fredelig og kærlig muslim – så er du dømt til et torturhelvede, der er endnu værre end det, der er tiltænkt de vantro. Det er et tab-tab-spil med din sjæl som indsats. Hvis Islam er sand, bliver du grillet. Hvis Islam er løgn, så lever du på en kummerlig vrangforestilling og vil tilbringe evigheden langt fra Yahweh, din skaber. Det behøver ikke være sådan.

Før vi forlader denne chokerende anklage mod Islam, vil jeg beskæftige mig med de indledende ord fra vers 20. Muhammad sagde, at hver gang han siger noget, skal han tros, følges og adlydes. Ikke Allah, ham.

Selv Ishaq er enig: Ishaq:322 ”Allah sagde: ’Vend jer ikke væk fra Muhammad, når han taler til jer. Og vær ikke en hykler, en der lader som om, han adlyder og så ikke adlyder alligevel. De, der gør det, vil mærke Min hævn. I skal adlyde Apostlen, når han indkalder jer til krig.”

I teknisk forstand kan man ikke være en dårlig muslim. En fredelig og kærlig person er enten ikke-muslim eller en hykler. Derfor adlyder alle sande muslimer Islams ordrer og bliver dårlige mennesker!

Muhammads indkaldelser havde til hensigt at overfalde civile og stjæle deres ejendele. Det var ikke hellig krig; det var terrorisme.

For at følge Muhammads ordrer, som Allah påbyder, må man forstå Sunna og gøre som Hadith giver besked om. Det er det eneste sted, hvor profetens kommandoer og terroristeksempel kan findes. (Medmindre man opfatter Muhammad som Allah, og i det tilfælde er Koranen bare en overflødig Sunna).

Ligegyldigt hvad, fra dette punkt og fremefter er Islam et terroristmanifest. Trosbekendelsen lyder: adlyd Muhammad, kæmp for Muhammad, betal til Muhammad.

Eftersom den seneste Koran-bekendtgørelse var for gennemskuelig selv for Islams profet, trådte den storhedsvanvittige kortvarigt til side og anbragte sig på niveau med sin gud:

Koran 8:24 ”Åh, I troende! Adlyd Allah og (Hans) Budbringer, når han kalder jer til det, der vil give jer liv [martyrium]. Og vid, at Allah er imellem en mand og hans hjerte. Hos Ham skal I samles. Frygt lidelsen og prøvelsen, der venter dem, der ikke adlyder. Allah er streng.”

Ja, alle muslimer vil møde Allah, Islams dæmoniske ånd. Deres lidelser i hans hænder vil blive strenge.

Bedrageriske som altid kalder Muhammad og Allah for egen vindings skyld muslimer til at kæmpe til døden. Ikke desto mindre påstår de, at de bliver kaldt til livet. Det minder om Satans fristelse i Paradisets Have. Æblet repræsenterede døden, og alligevel kaldte Lucifer valget udødelighed – liv.

Koran 8:26 “Og husk, da I kun var en lille flok [banditter] og blev anset for svage og foragtede i landet, og I var bange for, at mænd ville plyndre jer og kidnappe jer, fjerne jer med magt, at Han da sørgede for et sikkert tilflugtssted for jer, at Han gav jer styrke. Han gav jer en nødhavn og gav de gode [stjålne] ting, I kunne være taknemmelige for. Åh, I der tror, forråd ikke Allah og Budbringeren, og misbrug ikke ting, I er blevet betroet.”

Pralerier er upassende. Muhammads gangstere havde vundet en træfning mod nogle dårligt udrustede og utrænede forretningsfolk. Muslimerne var en mindre bande røvere, svage og foragtede før Badr, og sådan forblev det også efter slaget. Ingen muslim blev fjernet med magt. De var kidnapperne.

Hvad angår et tilflugtssted (’asylum’ = sindssygehospital) vil jeg med glæde anbefale et.

Koran 8:28 “Og vid, at jeres ejendele og jeres børn bare er en fristelse, og at Allah har de bedste belønninger.”

Ideen om, at ”børn bare er en fristelse” er afslørende. Antyder Muhammad, at mænd kunne blive fristet til at misbruge deres sønner, sådan som han selv blev misbrugt som barn? Eller beder han forældre ofre deres børn og deres penge på jihads alter, som så mange muslimer gør i dag?

Selvom det er perverst, er ingen af delene så forvredet som forestillingen om, at guds ”bedste belønning” er et spirituspåvirket ophold i hans horehus. Ejheller er de mere ondsindede end en muslimsk imam, der lokker ’lejesoldater’ til at myrde uskyldige for at få adgang.

Koran 8:29 “Åh, I der tror! Hvis I adlyder og frygter Allah, vil Han tilstå jer et kriterium for, hvordan man skelner mellem rigtigt og forkert, eller en måde at slå en streg over jeres onde tanker og handlinger.”

Hvis man er en god muslim og adlyder af frygt, vil Allah tilstå en et nyt ”kriterium for, hvordan man skelner mellem rigtigt og forkert.”

Og det er fordi, alle andre religioner, moralkodekser og sociale normer definerer røveri, mord, plyndring, terrorisme, kidnapping, tyveri og løsepenge som ondt.

Men, åh muslimske terrorist, vær ikke bekymret, for Allah vil tilgive dine forbrydelser, ætse dit sind og fritage dig for samvittighedskvaler.

Koran 8:30 “Husk, hvordan de vantro [mekkanske købmænd] lavede komplot imod dig (Åh Muhammad) for at holde dig i lænker eller dræbe dig eller fordrive dig (fra dit hjem). De smedede rænker, men det gjorde Allah også; men Allah er den bedste rænkesmed.”

Eftersom vi har læst Hadith og studeret Koranen i kontekst ved vi, at Muhammad hævdede at have “modtaget” dette vers to år tidligere. Og vi ved, at kidnapperne og drabsmændene var muslimer. Hvad angår, at Allah er den bedste rænkesmed, verdensklasse-rænkesmed, så kunne jeg ikke være mere enig. Han er den bedste i verden til den slags.

Charmetrolden siger: Ishaq:323 “Jeg er den bedste rænkesmed. Jeg narrede dem med min snuhed [’guile’], så at Jeg befriede jer fra dem.”

Webster definerer ”guile” på samme måde, som Bibelen definerer Satan: ”lusket og snu, en udspekuleret og dygtigt bedrag, falskhed.”

Koran 8:31 “Når Vores Vers bliver reciteret for dem, siger de: ’Vi har hørt dette (før) [dvs det er plagieret]. Hvis vi ville, kunne vi sige (ord) som disse. De er ikke andet end historier fra gamle dage.’”

Grunden til, at de lokale arabiske indbyggere i Yathrib stillede spørgsmålstegn ved profetens akkreditiver, var, at han allerede havde disket op med sura 2. Den var fyldt med forvanskede historier, der var stjålet fra Toraen. Dette vers bekræfter, at dårlige muslimer var smarte nok til at kunne genkende en falsk profet.

I næste passage oplever vi Muhammad sidesteppe for kritikken ”ingen mirakler-ingen profet” og ”ingen tegn-ingen gud”. Det er tyndt som aldrig før.

Koran 8:32 “Husk, hvordan de sagde: ’Åh, Allah, hvis denne (Koran) virkelig er Sandheden (åbenbaret) fra Dig, så lad det regne ned over os med sten fra himlen, eller send os en smertefuld elendighed.’ Men Allah ville ikke sende dem en straf, mens du (Muhammad) var blandt dem. Men hvilken grund skulle der være til, at Allah ikke straffer dem; hvad gør dem til noget særligt? De spærrede adgangen (for mænd) til Den Hellige Moské, selvom de ikke var de passende og udnævnte vogtere! Dens (moskeens) vogter kan kun være én, der opfylder sin pligt over for Allah. Deres bøn og tilbedelse i Allahs Hus (Kaba’en) er ikke andet end piften og håndklap. De skal smage straffen, fordi de var vantro.’”

Uddraget viser, at hedningene troede, Allah var Gud; de bad til ham og dyrkede ham i hans hus. Det ødelægger Muhammads retfærdiggørelse for at dræbe dem.

Disse vers indeholder også løgne og en tilståelse. Mekkanerne lagde aldrig restriktioner på adgang til moskeen. Kabaen var centrum for Qusayys religiøse fup. Den gav dem mad på bordet. Jo flere pilgrimme jo bedre.

Det var Muhammad og hans muslimer, der var intolerante. De endte med at begrænse adgangen og forbyde alle vantro adgang til Mekka.
Tilståelsen giver yderligere støtte til Den Profitable Profetplan.

(http://www.prophetofdoom.net/chapter.aspx?g=401&i=41034)

Muhammad hævdede ejerskab til A/S Kabaen, fordi han anså sig selv for mere værdig end de rette ejermænd. Han havde indgået en pagt med Djævelen. Forvaltning af Allahs Hus skulle være hans belønning.

Koran 8:36 “De vantro bruger deres penge på at forhindre (mænd) i at følge Allahs Vej, og det vil de blive ved med; men det vil ende med stor fortrydelse og mange suk for dem. Det vil blive en stor pine for dem, så vil de blive undertrykt. De vantro vil blive drevet i helvede, så Allah kan skelne de dårlige fra de gode og opdele dem. Allah ønsker at stable de onde - den ene oven på den anden – og kaste dem i Helvede. De er taberne.”

De mekkanske købmænd promoverede “Allahs vej”. Allahs Hus var den eneste medgang, Quraysh-stammen havde. Men den løgn er ikke det eneste problem med dette vers. Muhammad fortæller på vegne af sin ånd ikke-muslimer, at pinsler venter dem, at de vil blive undertrykt, tvunget til underkastelse og derefter drevet i helvede. Terror, et levende helvede er arven efter Muhammad.

Selv Ishaq oplever Allah som dæmonisk:

Ishaq:324 “Allah sagde: ‘Overlad til Mig at klare løgnerne. Jeg har lænker og ild og mad, der kvæler. Jeg ordnede Quraysh ved Badr.”

Koranens hadefulde og brutale budskab er lige så tydeligt som Mein Kampf.

Koran 8:39 “Så bekæmp dem, indtil der ikke er mere Fitnah (vantro [ikke-muslimer]) og alle underkaster sig Allahs religion (i hele verden). Men hvis de holder inde, så ser Allah, hvad de gør.”

I kontekst eller ude af kontekst, så er dette entydigt. Den islamiske krigsmaskine vil vedblive at rulle, indtil hver eneste sjæl på jorden ”underkaster sig Allahs religion.” Der vil ikke være nogen forståelse, ingen forsoning, ingen kompromis’er, ingen traktater. Det er underkastelse eller døden. Og dette vers kan ikke misfortolkes, forvanskes eller underkendes.

Ordren er klar: ”Kæmp indtil hele verden har underkastet sig Islam.”

Hvis man ønsker bekræftelse, så fortolker Ishaq – den første imam, der nedskrev fundamentalistisk Islams budskab – verset således:

Ishaq:324 “Han sagde: ‘Bekæmp dem, så der ikke er flere oprør, og religion – det hele – er for Allah alene. Allah må ikke have nogen rivaler.”

Dette vers burde ophænges i alle kirker, alle synagoger, alle skoler og offentlige bygninger. Det burde klaskes på døren til Regeringsbygningen, Pentagon, Capitol og Det Hvide Hus.

I øvrigt så udstedes der her to krigserklæringer, ikke én. Den første er religiøs; den anden er åndelig. Underkastelse for religionen Islam er udelukkende politisk, en krig, der er beregnet på at undertrykke og plyndre. Den kamp udkæmpes med sværd, skydevåben og bomber. Den destruerer fysiske ting inklusive kød.

Den åndelige krig føres om sjæle. Allah, i lighed med Satan, tolererer ikke en rival. ”Allahu Akbar” (Allah er større) er krigsråbet. Lucifer vil have, at vi skal tilbede ham. Islam er simpelthen hans mest effektive og dødbringende projekt.

Uheldigvis vidste Koranens mørke ånd, hvordan man motiverer en hensynsløs bande religiøse fanatikere.

Ishaq:324 “Allah lærte dem, hvordan byttet skulle fordeles. Han gjorde det lovligt og sagde: ’En femtedel af byttet tilhører Apostlen.’”

Dette bekræftes i suraen:

Koran 8:40 “Hvis folk er stædige og nægter at overgive sig, så vid, at Allah er jeres Støtte. Og vid, at en femtedel af hele det bytte, I tager, tilhører Allah og Budbringeren og de nærmeste slægtninge (Budbringerens), de forældreløse og den trængende vejfarende [den har vi hørt før]. Tro på Allah og på det, Vi har nedsendt til Vores slave den Sejrens Dag over de vantro, da de to hære mødtes. Og Allah har magt til at gøre alting.”

Heldigvis er alt, hvad Allah/Satan kan gøre, at lege med vejret og lokke mænd til at udføre det beskidte arbejde. Uheldigvis er alt for mange villige. Fristelsen i dette tilfælde var penge. Muslimske røvere blev rige [efter arabisk standard] ved at overfalde Muhammads fjender. Ganske vist skulle de aflevere en femtedel af byttet til profeten, men det var ikke værre end, hvad Sortskæg krævede. Men eftersom Badr kun var en ussel bande udskud af lejesoldater mod en flok kameldrivende handelsfolk kan man undre sig over utilstrækkeligheden hos den ånd, der kaldte dem ”hære” og krævede tusind dæmoniske engle til at klare paragrafferne. Jeg ville ikke sætte mit liv på team Islam.

Hvis ikke det skulle være fremgået endnu, så havde Muhammad et mindre problem. Han og hans røvere havde været ude efter en tungtlastet karavane. De fik ikke fat i pengene. Så godt nok stjal de nogle sværd og brynjer og kidnappede nogle mænd, der kunne give løsepenge, men ekspeditionen var ellers en fiasko. Karavanen slap bort.

Koran 8:42 “(Husk) I var på den ene side af dalen, og de var på den anden. Karavanen var stadig i lavningen (ved kysten). Selvom I havde haft en indbyrdes aftale om at mødes, så ville I selvfølgelig have nægtet at kæmpe og dermed slog det fejl med hensyn til at nå målet, fordi Allah havde brug for at opfylde en anden sag. De, der blev udslettet (de vantro), var nødt til at forsvinde som en klar demonstration [af Allahs forførende kontrol]. Og, de der slap levende (de troende), overlevede som et sikkert bevis (på Hans autoritet). Allah er Ham, der hører og ved.”

Med andre ord, Allah vandt møntkastet. Hans dræbertrang vandt over Muhammads pengebegær. Med hensyn til Islams dunkle ånd, der hører og ved, så er det sandt. Lucifer er i stand til at manøvrere i tid og bevæge sig ubemærket. Han lytter og erfarer, hvordan han bedst frister sine håndlangere. Alle har en blød plet, en længsel, et begær, noget de higer efter.

Koran 8:45 “Åh, I troende! Når I møder en hær, så stå fast og tænk hele tiden på Allahs navn; det giver succes.”

De indgik en modbydelig aftale på grund af penge.

”Adlyd Allah og Hans Budbringer; diskuter ikke [med dem], for ellers mister I modet og taber kraften; stå fast!”

Hadith siger: Ishaq:325 ”Muslimer, kæmp for Allahs Sag. Stå fast, og I vil opleve fremgang. Hjælp Profeten, adlyd ham, giv ham jeres troskab, og jeres religion vil sejre.”

Men ikke alle ønskede at deltage i festen. Så de dårlige muslimer måtte have en skideballe. I Islam var der ikke plads til endnu en leder eller fred:

Koran 8:47 “Vær ikke som dem, der brovtende forlod deres hjem og prøvede at snakke mænd fra [kamp] for Allahs Sag. Allah ved, hvad de gør. Satan fik deres handlinger til at se fristende ud og sagde: ’Ingen kan besejre jer i dag, mens Jeg er nær jer.’ Men da de to hære kunne se hinanden, drejede han om på hælen og sagde: ’Se engang! Jeg er ikke med jer. Jeg ser, hvad I kan se. I sandhed, jeg frygter Allah: for Allah straffer strengt.’”

Ishaq fortæller os: “Umayr så Satan ved Badr. Da Djævelen vendte sig, blev en sura angående ham nedsendt.”

Umayr beskrev Allah: Ishaq:319 ”Satan fik deres handlinger til at gode ud og sagde, at de ville sejre, fordi han var deres beskytter. Men Djævelen bedrog dem.”

Og det fortsætter han med at gøre.

Efter dette sataniske mellemspil kalder Allah dårlige muslimer ”sygdomsramte”. Deres fredsommelige natur irriterede krigsånden.

Koran 8:49 ”Hyklerne [de dårlige muslimer] og de, i hvis hjerte der er en sygdom, siger: ’Religionen har bedraget dem og ført dem på afveje.’”

Dårlige muslimer kunne være gode og forstandige mennesker. De erkendte, at ortodoks Islam var bedragerisk. Og de kendte Islam, Muhammad og Allah bedre end nogen.

Hvis Gud siger det følgende, så foreslår jeg, at vi vælger en ny.

Koran 8:50 ”Hvis I kunne have set de vantro, da englene bortjog deres sjæle, slog dem i ansigtet og ryggen. Englene sagde: ’Smag den brølende Ilds straf.’”

Koran 8:52 “De [mekkanerne] var selv skyld i det. Deres tilfælde er ligesom Faraos og dem før dem. De nægtede og afviste Allahs åbenbaringer, og Allah udslettede dem, straffede dem for deres forbrydelser: for Allahs straf er streng og ubønhørlig.”

Og det tåler en gentagelse …

Koran 8:54 ”Dette var tilfældet med Farao og dem før dem: De nægtede og afviste deres Herres åbenbaringer: så Vi udslettede dem.”

Dette var ikke endnu en oversættelse; det var et ”ledende øjeblik”.

Krigssuraen marcherer videre med disse smukke ord:

Koran 8:55 ”Sandelig, de værste udyr, de mest infame bæster i Allahs øjne er dem, der afviser Ham og ikke vil tro. Det er dem, med hvem man laver en aftale, men de bryder den hver gang, og de gør ikke deres pligt [at kæmpe].”

De dårlige muslimer får smæk igen. Muhammad er sur over, at de løb fra Aqabah-løftet. Muslimer erklærede, at de ville beskytte profeten lige så godt som deres kvinder og at bekæmpe alle, han bekæmpede. De var ikke klar over, at det også indbefattede terrorisme og pirateri, så de sprang fra. Som en konsekvens blev de dårlige, fredselskende muslimer udstyret med prædikatet ”de værste udyr”.

Nok om det. Det var på tide at gå på krigsstien igen. Det følgende er noget af det mest chokerende, der nogen sinde er tillagt gud:

Koran 8:57 “Hvis I får kontrol over dem i krig, så påfør dem et nederlag, der vil slå dem med skræk og rædsel, så de kan sig en lærestreg og advarsel.”

Det er svært at få disse ord til at harmonere med myten om Islam som en fredsreligion. Det lyder mere som en af al-Qaedas taler. Siraen præsenterer ”Terrormanifestet” således:

Ishaq:326 “Hvis I falder over dem, så behandl dem så brutalt som muligt for at sprede skræk og advarsel blandt dem, der kunne finde på at følge dem. Giv dem en advarsel ved at terrorisere Allahs fjender.”

Før nogen sætter sin lid til ”fredsprocessen” eller støtter en traktat med en islamisk organisation eller nation, var det en god idé at overveje Allahs formaning:

Koran 8:58 “Hvis I har mistanke om forræderi fra nogen gruppe af de mennesker (med hvem I har en traktat), så gør gengæld ved at afbryde (forbindelsen) med dem: for Allah elsker ikke de forræderiske. De vantro skal ikke tro, de kan undslippe (Allahs straffelov). De kan sandelig ikke slippe væk.”

En anden oversættelse lyder: “De vantro skal ikke tro, de kan undslippe Islam; de kan sandelig ikke flygte.”

Nu, da Islam har vores udelte opmærksomhed, er det på tide, at Allah skræmmer os til døde.

Koran 8:60 “Forbered imod dem alle slags våben og midler i kan mønstre, så at I kan jage Allahs fjender en skræk i livet, og udover dem andre, som I ikke kender.”

Dette er en opfordring til alle gode muslimer om at samle deres masseødelæggelsesvåben. Den Noble Koran tilføjer ligefrem ”tanks, flyvemaskiner, missiler og artilleri” til teksten. Allah beordrer muslimer til at terrorisere hans fjender, deres fjender og endnu ukendte fjender. Dette er lige så beslutsomt som en pansertank, lige så kompromisløst som en kamikaze. Det forklarer, hvorfor muslimer er terrorister. Og det forudsiger vores fremtid, hvis vi ikke afslører doktrinen, hvis vi ikke udrydder den, før den udrydder os.

Det er et spørgsmål om liv eller død, så vi tager endnu en oversættelse for tydelighedens skyld:

“Forbered al jeres styrke inklusive stridsheste imod dem for at slå Allahs og jeres fjender og atter andre endnu ukendte fjender med rædsel. Ligegyldigt hvad du ofrer for Allahs Sag, så vil det blive belønnet, og du vil ikke blive bebrejdet [for at slå andre ihjel].”

Hvis man ikke var opmærksom på vers 57-60, bliver man måske narret af vers 61.

Koran 8:61 “Men, hvis fjenden hælder mod fred, så hælder I også mod fred, og stol på Allah.”
Imidlertid … “Hvis de har til hensigt at bedrage eller narre jer, så siger Allah sandelig kort og godt: Hans hjælp styrkede dig og de troende.”

Bid mærke i: “Hvis de har til hensigt at bedrage eller narre ..” er en åben invitation til at bringe 8:57-60 i anvendelse. Den foregriber noget hypotetisk, før noget sker. Og Muhammad vidste det.
Få dage efter hævdede han, at han “frygtede” den jødiske Qaynuqa-stamme. Han brød den traktat, han havde indgået med dem, belejrede dem, fordrev dem og stjal deres hjem, værdier og forretninger.

Den første, der fortolkede denne sura, sagde: Ishaq:326 “Hvis de beder om fred på basis af Islam (underkastelse), så indgå fred på den basis. Vær enige om Hans religion.”

De to næste vers, der taler om at cementere kærlighed midt under et drabsorgie, er ubegribelige. Denne besynderlige overgang bringer os videre til en af Allahs mest ildevarslende linier.

Koran 8:65 “Åh, Profet, tilskynd de Troende til at kæmpe. Hvis der blandt jer er tyve beslutsomme, så kan de besejre 200. Hvis der er 100, kan de slagte 1000 af de vantro: for disse er et folk, der intet fatter.”

Dette er terrorens regnestykke. 11. september fulgte 19 ”gode” muslimer Allahs instrukser og myrdede 3000 uskyldige mænd, kvinder og børn, fædre og mødre, sønner og døtre, brødre og søstre. De blev dræbt, fordi vi er et folk, der intet fatter.

Det er fristende bare at læse videre. Men overvej først denne suras implikationer. Det er Islams ånd, der taler direkte til muslimer. Det er derfor, de er terrorister.

Siraen proklamerer: Ishaq:326 “Åh, Profet, tilskynd de troende til at kæmpe. Hvis der er tyve gode krigere, vil de besejre to hundrede, fordi de er ufornuftige. De kæmper ikke med gode intentioner og heller ikke for sandheden.”

Sådan kunne der siges om Amerika. Den amerikanske regering har været i stand til at tabe freden, fordi den er uvidende om sandheden. At tro, at ”min fjendes fjende er min ven”, bevirker at vi kæmper med alt andet end ideelle intentioner. Som nation har vi indgået partnerskab med de forkerte mennesker og dermed skabt vores næste fjende. Vi befriede Kina, og de slagtede os i Korea. Vi støttede Stalin, og det påførte os død i Vietnam. Vi gav økonomisk støtte til Mujahidun, og de blev til al-Qaeda. Vi forsynede Saddam med biologiske våben, og amerikanere døde for at forhindre ham i at bruge dem. For at det ikke skal være løgn har vi indgået alliancer med Saudiarabien, Egypten og Syrien imod Israel, så at vores ven kan blive plaget.

Allah var ikke færdig med at motivere sine terrorister til at angribe os.

Koran 8:66 “Nu har Allah lettet jeres (opgave), for Han ved, at I har en blød plet [hvilket er præcis, hvad han udnytter]. Så, hvis der er hundrede af jer med beslutsomhed, kan de besejre to hundrede, og hvis der er tusind, kan de dræbe to tusind med Allahs vilje. For Allah er med dem, der er beslutsomme.”

Det er sandt. Breve, fundet i de biler, selvmordsbomberne fra 11/9 efterlod, indeholdt bønner til Allah. Muslimerne sang ’Allahu Akbar’, da de skar halsen over på stewardesserne og rettede flyvemaskinerne mod vores bygninger. Dette er prisen, vi betaler for vores blindhed, for at se Islam som en religion og ikke en terrordoktrin.
Vi tillader moskeer at prædike had og vold fra sura 8 lige ved siden af vores forretninger, vores skoler og vores hjem. Krateret, der var World Trade Center, står som et monument over vores uvidenhed.

Ødelæggelsen af New York kan blive arven efter vores passivitet.

Ishaq:326 “Abdallah fortalte mig, at da dette vers blev nedsendt kom det som et chok for muslimerne. De blev bange, fordi odds var for dårlige. Så Allah gjorde det lettere for dem og erstattede verset med et andet: ’Nu har Allah gjort det lettere for jer, og Han ved, at der er en svaghed blandt jer, så hvis der er 100 [i stedet for 20], kan de besejre 200.’”

Nu da han havde beroliget sine pivede røveres nerver, var Islams krigsgud klar til at godtage kidnapping for løsepenge. Han vidste, at terrorister havde lige så stort behov for penge som fornøjelse ved mord.

Koran 8:67 “Det er ikke passende for nogen profet at tage fanger, før han har foranstaltet omfattende nedslagtninger i landet. I begærer fristelsen ved de skrøbelige goder i denne verden, mens Allah begærer Evigheden, og Allah er Mægtig.”

En anden oversættelse begynder: “Ingen Apostel bør tage fanger, før han har bekæmpet og undertrykt en nation.”

Dette er en dobbelt tilståelse. Muhammad var begærlig efter de løsepenge, gidsler kunne indbringe, men hans Allah-alias var uvillig til at berige profeten, før han blev en psykopatisk dræber. Det var, fordi Allah morede sig med at torturere mænd i helvedes flammer. Og, hvis man er usikker på, om det er fair at kalde Muhammad en psykopat, så gå tilbage og læs hans samtale med de mishandlede kroppe i udgravningen.

Hvert eneste ord af dette er så ubegribeligt, så sindssygt, at jeg har forsøgt at stive Koran-præsentationen af med en rigelig dosis af Ishaqs indsigt.

Ishaq:326 “Allah sagde: ‘Ingen Profet før Muhammad tog krigsbytte fra sine fjender eller fanger for løsepenge.’ Muhammad sagde: ‘Jeg har sejret ved terror. Jorden blev skabt for mig som et sted, jeg kunne rense. Jeg fik de mest vidunderlige talegaver. Bytte blev lovligt for mig. Jeg fik magten til at gå i forbøn (hos Gud). Disse fem privilegier har ingen profet før mig fået tilstået.’”

Det kan ikke nægtes, at Muhammad ikke var ligesom alle andre profeter.

Siraen fortsætter med at fortolke Koranen:

Ishaq:327 “Allah sagde: ‘En profet må slagte, før han samler fanger. En nedslagtet fjende uddrives af landet. Muhammad, du krævede jordiske belønninger, gods og løsepenge, som fanger ville indbringe. Men det er Allahs ønske at dræbe dem for at manifestere religionen.’”

Dette er så ugudeligt, så dæmonisk, at det er svært at finde ord.

”Allah ønsker at dræbe dem for at manifestere religionen.’”

Koran 8:68 “Hvis det ikke havde været for en tidligere aftale med Allah, så ville du have fået en alvorlig straf for (løsepengene), du tog som bytte.”

Med andre ord, profeten fik en særlig dispensation. Eftersom han havde vist sig værdig og villig til at slagte sine egne slægtninge, var løsepenge hans retfærdige belønning.

Tænk over det.

Men eftersom du er min dreng, så nyd rovet i fulde drag, festlighold nedslagtningen af dine slægtninge, gør dine mordere til martyrer …

Koran 8:69 “Så nyd, hvad du tog som bytte; rovet er lovligt og godt.”

Endnu engang, dette er dæmonisk. Lucifer er den eneste ånd, der ikke alene er i stand til at lovliggøre tyveri, men ligefrem kalder det godt. Og det var ”godt”, set fra hans synspunkt, for det lokkede mænd til at handle slet.

Hadith er enig: Ishaq:327 “Allah gjorde bytte lovligt og godt. Han brugte det til at opmuntre muslimerne til fælles fodslag. Så nyd, hvad I har hugget.”

Det følgende er hæsligt ukarakteristisk for forfatteren af denne sura. Som sådan er det alt sammen en del af bedraget: ”Frygt Allah: for Allah er Tilgivende, Barmhjertig.”

Koran 8:70 “Åh, Profet, fortæl de fanger, der er faldet i dine hænder: ‘Hvis Allah kender eller finder noget godt i jer, vil Han give jer noget, der er bedre end det, der er blevet taget fra jer.’”

Hvad kunne Den Sorte Sten eventuelt gøre, hvis den fandt noget godt? Rulle sig på jorden? Hoppe af fryd? Og for resten, hvorfor har fangerne, der mistede deres sønner og brødre og forsøgte at beskytte deres ejendele, brug for tilgivelse? De var ofre, ikke skurke. Men det var heller ikke meningen. Det var beregnet på at lokke mekkanerne i Muhammads tjeneste. Hvis de sluttede sig til ham, ville de også blive i stand til at stjæle og kidnappe med ”guds” velsignelse.

Kun en stenguds analfabetiske budbringer kunne finde på at recitere noget så fjollet som dette:

Koran 8:71 ”Hvis de prøver at narre jer, husk så på at de har narret Allah før. Derfor gav Han dig magt over dem.”

Heldigvis er Allah dum nok til at kunne narres af mennesker. Vi kan besejre Lucifer og hans Islam.

Men først må vi bryde forbandelsen. Vi må frisætte muslimer til at tænke selv. Indtil da vil det stadig være gode muslimer mod dårlige muslimer.

Koran 8:72 “De, der accepterede Islam, forlod deres hjem og kæmpede med deres ejendele og liv for Allahs Sag, såvel som dem, der gav (dem) husly, hjælp og læ, de der skjulte dem – disse er hinandens venner.”

I følge Allah: en god muslim dræber og hjælper eller bistår mordere. Det forklarer Taliban. Hvad mere er, en god muslim er selvmordsbomber. De ofrer deres liv og ejendele for Allahs Sag.

Til at definere dårlige muslimer siger verset:

”I er ikke ansvarlige for at beskytte dem, der tog imod Islam men uden at forlade deres hjem [for at kæmpe], før de gør det.”

Og for at der ikke skal være nogen tvivl, hjalp Muhammad endnu engang sin gud med at karakterisere ”gode” muslimers natur og dyder:

Koran 8:73 “De vantro er allierede. Medmindre I (muslimer i hele verden forener jer og) hjælper hinanden (ved at kæmpe som allierede som én samlet blok under én Kalif for at Allahs religion skal sejre), så vil der være forvirring, anarki og disharmoni på jorden, stor fortræd og korruption. De [gode muslimer], der accepterede Islam, forlod deres hjem for at kæmpe for Allahs Sag (al-jihad), såvel som de, der giver dem husly, læ og hjælp – disse er (alle) [gode muslimske] Troende: for dem er der nåde og rigelig belønning (i Paradis).”

Per definition: alle gode muslimer er dårlige mennesker. Islam gør dem sådan.

Vi har set Islam i aktion. Gud og profet har åbenbaret deres sande identiteter, deres motivationer og deres vrede. Der gives intet tilbagetog fra Badr.

Ligesom nazisterne dokumenterede deres barbariske handlinger i Polen, har Islam nedskrevet sine udåder. Doktrinen kan ikke undslippe den skade, den gjorde på sig selv i ramadan-måneden A.H. 2 (marts 624 e.Kr.) Ishaqs, Tabaris, Bukharis, Muslims og Allahs bøger er alle enige.

Dommen er énstemmig: Islam er en voldelig og amatøragtig politisk doktrin, ikke en religion. Islams grundlægger var røver, ikke profet.

Vi ved det, fordi de fortalte os det.