(tak til Bogger for oversættelsen)

Helvede på muslimsk

Af: Mumin Salih

I henhold til islamisk lære vil alle mennesker blive tortureret i helvede og før det i deres grave. Selv muslimer skal igennem dette torturorgie, men de har den fordel, at de eventuelt kan komme videre og ende i paradis.

Der findes kun to måder, hvorpå man kan undgå at blive tortureret:

Man er profet.

Man bliver martyr.

Der findes naturligvis en anden og nemmere udvej, nemlig ikke at tro på dette nonsens. Ikke desto mindre er jeg ret sikker på, at ikke mange muslimer vælger den udvej.
Det ville aldrig falde dem ind, at de islamiske torturforskrifter i helvede eller graven ikke er andet end løgn. Muhammad stjal ideen fra de gamle jødiske skrifter, så at han effektivt kunne lamme muslimers sind med paranoid frygt.

At praktisere islam svarer på mange måder til at bestyre en bankkonto, hvor de gangbare møntenheder kaldes ‘hasanat’ og ‘sayaat’.

’Hasanat’ henviser til gode gerninger, som muslimer udøver i deres liv, hvorimod ’sayaat’ henviser til deres synder. Muslimer bestræber sig på at have overskud på kontoen, med andre ord at akkumulere mere ‘hasanat’ end ‘sayaat’.
Enhver ligegyldighed over for dette kan resultere i, at ’sayaat’ vejer tungere end ’hasanat’ – med katastrofale følger i efterlivet.

Kontoens betingelser er fastsat i Koran og hadith. Der kommer ingen månedsopgørelser, og muslimer bliver holdt i uvidenhed med hensyn til, hvordan deres konti står. Det bliver først offentliggjort på Dommens Dag. Og det bliver en stor dag!
Hele menneskeheden vil blive stuvet sammen foran Allah, og alle vil vente på deres dom. Koranen er ikke klar med hensyn til, hvor begivenheden skal finde sted, men én ting er sikker – der bliver trængsel! Der bliver så stor trængsel, at Allah kalder det ’trængselsdagen’ (yawn alhashr).
Muslimer tror på, at de den dag skal træde frem, sandsynligvis nøgne, og i en tilstand af opløsning. Koranen beskriver disse dramatiske hændelser en hel del steder såsom dette fra Sura Abasa: (Koran 80:34- Den dag vil en mand flygte fra sin egen bror. 35- Og fra sin mor og far. 36- Og fra sin kone og børn. 37- Den dag vil alle have nok at gøre med egne bekymringer og være ligeglad med andres)

Dagen starter med en højlydt fløjten, der er så gennemtrængende, at den opvækker de døde. Allah, den barmhjertige, starter krydsforhøret, mens menneskene befinder sig i den tilstand. Allahs andre skabninger, såsom dyr, planter og sten overværer forhøret som vidner. Allah vil anvende en særlig vægt for at afveje ’hasanat’ og ‘sayaat’. Sura 101 beskriver dette: 101:6- Den, hvis gode gerninger vejer tungt, 7- Vil få et godt liv. 8- Men, den hvis gode gerninger vejer let. 9- Vil ende i et bundløst dyb. 10- Og, hvordan skal I forstå, hvad det er? 11- Det er den brølende ild!

De muslimer, hvis gode gerninger vejer tungest, vil få overrakt deres kontoopgørelser i højre hånd (Koran 69:19-21, Koran 84:7-9), og blive sendt til paradis efter et midlertidigt ophold i helvedes ild (Koran 19:71).
De muslimer, hvis dårlige gerninger vejer tungest, vil få kontoopgørelsen afleveret til venstre hånd bag på ryggen (Koran 69:25-32, Koran 84:10), et tegn på, at de skal tilbringe lang tid i helvede.
Koranen slår højt og tydeligt fast, at alle muslimer skal i helvede, uanset hvor godt, de har opført sig i deres liv. Det kan læses i Sura 19:71.: “Ingen af jer vil slippe for det. Det er et dekret fra jeres Herre, der skal opfyldes.”

Det lader til, at det ikke er et spørgsmål, om en muslim skal i helvede eller ej, men hvor længe man skal grilles.Det kan forekomme bizart, at selv muslimer bliver behandlet på denne måde efter alle de bønner og faster, de har gennemført i deres liv. Forbløffelsen forsvinder, når vi finder ud af, hvad der defineres som synd (haram) i islamisk lære. At se TV, lytte til musik, se på kvinder, tage billeder, ønske ikke-muslimer glædelig jul, klæde sig eller opføre sig som ikke-muslimer, spise med venstre hånd, være ukoncentreret under bønner er bare enkelte eksempler på, hvor nemt muslimer kan ’samle’ synder.

Derfor er muslimer nødt til at gøre noget for at skabe modvægt til bunken af ’sayaat’. At udføre islamiske pligter, kendt som ’furuds’, som f.eks. bønner, pilgrimsfærd og faste, medfører ikke ekstra point, selvom forsømmelighed på disse områder er katastrofalt, fordi det tæller som en stor synd.
Det rapporteres, at Muhammad engang sagde: ”Hvis en muslim undlader at faste én dag under Ramadan uden at have en gyldig undskyldning, vil selv livslang faste ikke være nok til at opveje denne synd!”

Med så strenge religiøse regler er det ikke underligt, at muslimer altid befinder sig i en tilstand af frygt. Men her kommer Muhammads rolle og fordelen ved at følge hans eksempel ind i billedet.

Muhammad indførte systemet med at ’overarbejde’. Muslimer kalder systemet ’sunna’, hvilket i bund og grund betyder ekstra ’ibadat’, der optjener ekstra ’hasant’. Det svarer fuldstændig til at arbejde over og modtage ekstra ’hasant’ i stedet for ekstra penge.
Muslimer kan udføre ‘sunna’ ved at gøre ekstra ‘ibadat’ såsom ekstra bønner, ekstra faste eller ekstra pilgrimsfærd. Muhammad var selv ivrig efter at udføre dette ’ekstra’, sandsynligvis fordi han havde skyldfølelse over sin opførsel på sin legendariske rumrejse, kendt som ’al mirage’.

Muhammad hævdede, at englen Gabriel eskorterede ham på en fantastisk sight-seeing-tur til skelsættende destinationer såsom helvede og paradis, ligesom han mødtes med alle de foregående profeter – og Allah himself. Ved det møde brugte Muhammad sin indflydelse til at få Allah til at ombestemme sig og nedsætte antallet af obligatoriske bønner fra 50 til bare fem.
De vantro hiver denne episode ud af kontekst, idet de indirekte antyder, at Muhammad åbenbart er klogere end Allah selv. I tilbageblik kan vi godt erkende, at Allahs oprindelige krav om 50 bønner var urealistisk, idet muslimer ikke ville have haft tid til noget som helst andet, ikke engang at lære om islam!

Ulig hvad mange ikke-muslimer synes at mene, så er Allah i sandhed den mest barmhjertige og godgørende. Hans godgørenhed fremgår tydeligt af det system, Han introducerede for over 1400 år siden for at hjælpe muslimer med at reducere i mængden af den tortur, de skal gennemgå i det næste liv. Hver eneste ’hasana’, en muslim optjener vil ganske enkelt tælle som ti, hvilket burde tjene som et incitament for muslimer til at gøre endnu mere af det gode arbejde. Yderligere er der udover dette ’gør-én-og-få-ni-gratis’-tilbud andre foranstaltninger såsom de lange nattebønner på Ramadanens 27. dag (lailat al qadr) og faste på 9. dagen af ’Dul huja’ og mange andre.

Dette opgørelsessystem er meget præcist, meget retfærdigt og meget effektivt. Det er immunt over for fejl og snyd, selvom det kun anvender elementær teknologi. Der sidder to engle på skuldrene af hver eneste af os og overvåger vores aktiviteter. Den ene engel holder regnskab med ’hasant’ og sidder på vores højre skulder, mens den anden, der sidder på venstre skulder, fører regnskab over ‘sayaat’ (Koran 50:17-18).

Begge regnskaber holdes hemmelige indtil Dommens Dag.Det lader imidlertid til, at Muhammad synes at tænke, at Allah ikke kan vente helt til Dommens Dag med at begynde at torturere sine skabninger. For at undgå denne kedsomhed, fortalte Muhammad sine tilhængere, så startede Allah løjerne allerede i det, der kendes som ’gravtorturen’.

Som en velkomst til nyankomne aflagde to engle besøg i nyligt afdøde muslimers grave og torturerede dem i gravens mørke. Muhammad gav ingen forklaringer på årsagerne til en så uhøflig modtagelse, ej heller gav han forklaring på det retfærdige i at torturere mennesker før deres rettergang. Den gode nyhed her er imidlertid, at gravtorturen automatisk bliver fratrukket den endelige torturregning, der skal betales i helvede.

Hvem ved? Måske virker det bedre på den måde, og desuden hjælper det muslimer til at få en langsom og ’blid’ introduktion til den nye livsstil med tortur.

Ovenstående beskrivelse af praktiseret islam ligner måske noget fra en tegneserie – den sørgelige nyhed er, at det er det ikke.

Dette er virkeligheden, og alle muslimer kender den og lever i frygt på grund af den. Frygten forklarer, hvorfor muslimer stræber efter at begrænse gravtorturen og forkorte deres ophold i helvede mest muligt.

Muslimer kender også en anden hemmelighed ved islam. De ved, at den eneste måde, hvorpå man fuldstændig kan undgå ovenstående mareridt, undgå at bekymre sig om gravtortur og aldrig opleve helvede – er at blive martyr!

Det er sandt, for i følge islam er martyrer slet ikke døde. De tager motorvejen direkte til paradis (ligesom profeterne), uanset hvad de har begået af synder og hvordan balancen er på deres ’hasanat’/’sayaat’-konto. (Koran: 2:154, Koran 3:169-70)

Er der nogen, der stadig undrer sig over, at så mange muslimer ønsker at blive selvmordsbombere?