Muslimers dilemma
Written by admin on January 17th, 2009“Det er egentligt ret simpelt. Islam er bygget på en eneste trossætning, At Allah er Gud og Muhammed hans profet.
Allah dikterede koranen til Muhammed, der igen dikterede den til nogle skrivere, og den er således Guds (Allahs) egne ord.
Eftersom man må gå ud fra at Gud ikke lyver, og at Gud ikke tager fejl, så er alt hvad der står i Koranen sandt, og alt hvad der måtte være i modstrid med koranen må være usandt.
Hvis det kan bevises at bare en eneste lille ting i koranen er usand, så kan koranen ikke være Guds ord, og hele korthuset falder til jorden med et brag.
Problem: Der er en masse ting der kan bevises er usande, og det kræver derfor en større og større mængde pression at holde sammen på tropperne, og det kræver mere og mere af den enkelte, at kunne holde faceden, og lade som om man tror på det.
I praksis klarer man det ved at lade være med at tale så meget om det, og så håbe at det går endda. Således opfører flertallet sig, og dem betegner man så som kulturmuslimer.
Det er bare ikke særligt praktisk at stå med en bog der er blevet til i begyndelsen af det 7. århundrede, og bruge den som rettesnor for sin forståelse af livet i det 21. århundrede. Og derfor er der hele tiden en konflikt mellem konservativ dogmatisk Islam, og den moderne verden.
Et problem mere er at de dogmatiske og konservative har et temmeligt stærkt argument, nemlig at koranen er Guds ord, og at Gud ikke lyver og ikke tager fejl.
De kan ikke modsiges på det punkt, for hvis man siger at koranen ikke er Guds ord, så siger man samtidigt at Muhammed løj, og siger man det, - så har man diskvalificeret sig selv som muslim.
Man kan heller ikke sige at Gud løj, eller at Gud tog fejl, uden at diskvalificere sig selv som muslim.
Altså har de dogmatiske og konservative fat i den lange ende, simpelthen fordi Muhammed påstod at det hele var Guds ord.
Men deres styrke, er samtidig også deres svaghed, for når deres logik er baseret på at koranen er sand og Guds ord, så skal man jo bare påvise at den indeholder en fejl.
Gud kan ikke lave en fejl, så eksistensen af bare en lille bitte fejl, vil betyde at Muhammed må have løjet.
Og der er temmeligt mange ret grove fejl i koranen, så der er rigeligt at tage af.”
Af Finn Boserup, sygeplejerske, Digesvalevej 14, Svenstrup
DET BERØRER tilsyneladende muslimer særdeles dybt, når ikke-muslimer antyder, at der er en forbindelse mellem islam og voldelig udbredelse af Guds ord.
Det betyder dog ikke, at alle muslimer er voldelige, skønt nogle med deres fatwaer gør, hvad de kan, for at give det indtryk.
Erklærede kristne har op gennem tiderne også opført sig bestialsk (inkvisitionen er f.eks. nævnt), uden at det grundlæggende kan føres tilbage til gerningsmændenes religion.
Anderledes forholder det sig med islam, hvis profet var krigsherre og guvernør i Mekka.
Vredesudbrud fra forurettede muslimer har sin årsag i en central konflikt mellem to udsagn, der rammer lige ned i hjertet af den islamiske selvforståelse:
1: Muhammeds ord og gerninger tjener som rollemodel for, hvordan muslimer bør opføre sig.
Sandt eller falsk?
2: Muhammed ledte gentagne gange sin hær med det formål at “overtale” andre til at tage hans nye tro til sig eller myrde dem, som nægtede. De af hans hellige krigere, der døde i kamp for Guds sag, lovede han Paradis. Til dem, der overlevede, lovede han plyndringsgods efter denne guddommelige fordelingsnøgle: 1/5 til Guds sag og resten til den hellige kriger. Alt sammen nøje dokumenteret i islams egne kanoniserede skrifter, Koranen og Hadith.
Sandt eller falsk?
Hvis begge udsagn er sande, altså 1) at muslimer bør gøre som Muhammed og 2) at Muhammed missionerede med sværdet, da er der ingen tvivl om, at islam bærer kimen i sig til at være en voldelig religion.
Skal man undgå den ubehagelige konklusion - at selve religionen islam opfordrer til voldelig forkyndelse - må enten første eller det andet udsagn være falsk: Enten bør muslimer ikke efterligne Muhammed i et og alt, eller man må acceptere, at islams hellige skrifter tegner et ukorrekt billede af Muhammed og hans gerninger.
Begge dele er for en troende muslim lige utænkeligt. De to alternativer sætter muslimer, der ønsker at se islam som en fredelig religion, i et uoverskueligt dilemma.
Det ville være befriende, hvis de islamkyndige på f.eks. Al-Azhar universitetet i Cairo ville bruge deres energi på at løse denne teologisk-gordiske knude i stedet for blot at forlange undskyldning, bod og bedring, hver gang dilemmaet bliver bragt på bane. I stedet for at reflektere over kritikken og tage det påtrængende emne op til diskussion i egne rækker, forsøger man at tvinge budbringeren af det kedelige budskab til tavshed.
Selv om pave Benedikt XVI nu i et forsøg på damage control forsøger at lægge afstand til sit citat, vil islams egen sammenkædning af vold og forkyndelse fortsat bestå.
I øvrigt er det paradoksalt, at et af de førende lande i benægtelsen af islams tradition for “forkyndelse ved sværdet”, er Saudi-Arabien.
Se bare på det saudiske flag: Den islamiske trosbekendelse understreget af - et sværd.
http://www.jp.dk/arkiv:aid=3982556
Hvis du mener at Muhammed talte sandt, og dermed at det er sandt at Gud talte til ham, og han så nedskrev Guds ord i koranen*, så er du pr. defintion muslim.
Hvis du ikke er muslim, så er det fordi du mener at Muhammed løj.
Så simpelt er det.
Hvis jeg siger at Gud har talt til mig, og udvalgt mig som hans talerør og profet, og jeg har en bog med en masse ting du skal overholde, så har du valget mellem at tro mig og dermed adlyde mig, eller også at sige at jeg kan rende og hoppe, for jeg er fuld af løgn.
Altså kan vi sagtens sætte det op som et spørgsmål om hvorvidt Muhammed talte sandt, eller om han løj. De som mener han talte sandt er Muslimer, de som mener at han talte usandt er ikke muslimer.
Hvis man melder sig på det hold der mener at Muhammed talte sandt, så har det nogle logiske konsekvenser. Det har den konsekvens at så må koranen være Guds ord, og dermed skal den overholdes til punkt og prikke.
MEN det har også den konsekvens, at hvis der bare er 1 fejl i koranen, så er den afsløret som løgn, - for Gud kan jo ikke tage fejl, og heller ikke lyve for os i koranen.
ALTSÅ, må muslimen for at fastholde sin skrøbelige tro, vredt vende sig imod ENHVERT fact der kan bringe koranen i fare. Han må benægte evolutionen, han må benægte at der har været dinosaurer, han må påstå at Jesus omgav sig med løgnagtige personer, for Jesus omtales jo som profet, men ikke som Guds søn. Og da man nok ikke kan have en profet man anser for at lyve, så er man nødt til at stemple den samlede kristenhed som løgnagtig.
Man er nødt til at have sin egen udlægning af historien, for den er jo også i strid med koranen.
Og endeligt er man nødt til at lade være med at tænke ret meget over tingene, for ellers ville man jo opdage alle de selvimodsigelser der er i koranen.
Altså, det at ville fastholde sig selv som muslim, er en stadig kamp for at fordumme sig selv, og skærme sig imod enhver udefrakommende viden.
Dermed er muslimer fuldstændigt ude af stand til at begå sig i et moderne samfund, og de er ude af stand til at kunne leve fredeligt sammen med anderledes troende, så længe de må kæmpe imod ydre påvirkning af viden.
MEN til gengæld har vi så ved islams egen snævre defintion af en muslim, som værende en person der tror at Allah er Gud og Muhammed er hans profet, en meget stor gruppe mennesker som måske nok kalder sig selv muslimer, men ikke er det i islamisk forstand.
Denne gruppe kunne man kalde kulturmuslimer, - altså folk der ikke selv tror at Muhammed talte sandt, men som kommer fra en muslimsk kulturbaggrund.
Jo klarede det kommer frem at koranen umuligt kan være Guds ord, jo større bliver denne gruppe, og jo mindre bliver gruppen af islamister, - og det er i alles interesse at dette sker.
*(Muhammed kunne ikke selv skrive, så han dikterede til skrivere. - At Gud skulle have udvalgt en mand der var analfabet til at nedskrive sine befalinger, er ret troværdigt, men det er jo bare en af 1000 ting der er utroværdigt med islam)
http://debat.jubii.dk/showpost.php?…6&postcount=149