Helvede på muslimsk
Saturday, January 3rd, 2009(tak til Bogger for oversættelsen)
Af: Mumin Salih
I henhold til islamisk lære vil alle mennesker blive tortureret i helvede og før det i deres grave. Selv muslimer skal igennem dette torturorgie, men de har den fordel, at de eventuelt kan komme videre og ende i paradis.
Der findes kun to måder, hvorpå man kan undgå at blive tortureret:
Man er profet.
Man bliver martyr.
Der findes naturligvis en anden og nemmere udvej, nemlig ikke at tro på dette nonsens. Ikke desto mindre er jeg ret sikker på, at ikke mange muslimer vælger den udvej.
Det ville aldrig falde dem ind, at de islamiske torturforskrifter i helvede eller graven ikke er andet end løgn. Muhammad stjal ideen fra de gamle jødiske skrifter, så at han effektivt kunne lamme muslimers sind med paranoid frygt.
At praktisere islam svarer på mange måder til at bestyre en bankkonto, hvor de gangbare møntenheder kaldes ‘hasanat’ og ‘sayaat’.