|
Moderator
Indmeldelses Dato: Jul 2004
Indlæg: 846
|
Koran Bloggen: Sura 7, “De høje stader” vers 1-102
Sura 7 “De høje stader” er endnu en mekkansk sura, der daterer sig til ca samme år som sura 6. Muhammads sidste år i Mekka før ’the Hijra’ [Udvandringen] til Medina.
Som så mange andre kapitler begynder sura 7 med et første vers, der består af mystiske arabiske bogstaver, hvis betydning, får vi at vide, kun er kendt af Allah.
Derefter fortæller Allah Muhammad, at han ikke skal tvivle på Koranen, for det er “en Bog åbenbaret for dig, så du skal ikke på den konto føle dig tynget af nogen vanskelighed” (vers 2).
Vers 3-10 indeholder en advarsel om den skrækkelige domsafsigelse, der vil fordømme dem, der “behandlede Vores tegn uretmæssigt” dvs ’ayat’ eller Koran-vers, mens dem, hvis gode gerninger vejer tungere end deres onde handlinger vil indtræde i Paradis. Allah minder Muhammad om byer, han har ødelagt pga deres ulydighed (vers 4).
Derefter følger historien om Satan (vers 11-25). Den begynder med skabelsen af Adam og Allahs ordre til englene om at falde på knæ for denne nye skabning.
Muhammad informerer os om, at da Allah skabte Adam, gjorde han ham 60 ‘cubits’ høj - dvs næsten 30 meter.
“Mennesker”, sagde han, “er blevet mindre i fysisk henseende siden skabelsen af Adam.”
Muhammad fortæller os imidlertid også, at de første indvånere i Paradis vil være af samme størrelse som Adam:
“Den første gruppe mennesker, der indtræder i Paradis, vil glitre ligesom fuldmånen, og de, der følger efter, vil glitre som himlens mest strålende stjerne. De vil ikke urinere, træde af på naturens vegne, spytte, eller have nogen som helst næsesekreter. Deres kamme vil være af guld, og deres sved vil lugte som moskus.
Deres koner vil være ‘houris’. De vil alle sammen ligne hinanden og være lige så høje som deres far Adam, 60 cubits.”
’Houris’ er naturligvis Paradis’ fabeljomfruer.
Satan nægtede at falde på knæ for Adam (vers 11; vi så det også i 2:34). Da Allah spurgte ham hvorfor, svarede han stolt: “Jeg er bedre end han: Du skabte mig af ild og ham af ler” (vers 12).
Ibn Kathir forklarer, at Satan her tog fejl. Satan, siger han, “mistede håbet om at opnå Allahs barmhjertighed”, fordi ”han begik denne fejl, må Allah forbande ham, på grund af hans falske sammenligning.
Hans påstand om, at ilden er mere ærefuld end mudderet var også falsk, fordi mudder har visdommens kvaliteter, overbærenhed, tålmodighed og overbevisning, mudder er der, hvor planter gror, blomstrer, vokser og afstedkommer godt.
I modsætning dertil har ilden kvaliteter som brændbarhed, hæmningsløshed og forhastethed. Derfor ledte skabelsens ophav Shaytan [Satan] i fiasko, mens Adams ophav ledte ham til at vende tilbage til Allah med anger, ydmyghed, lydighed og underkastelse over for Hans ordre, idet han indrømmede sin fejl og søgte om Allahs tilgivelse og nåde derfor.”
Allah forviser Satan – fra Paradis, i henhold til de fleste kommentatorer – men giver henstand, hvilket Satan derefter siger, han vil bruge til at friste muslimerne bort fra den rette vej (vers 16-17).
Hvad præcis er Satan? Det er uklart. Vers 11 anbringer ham blandt englene ligesom 2:34, 15:28-31, 20:116 og 38:71-74 også gør. Imidlertid siger 18:50, at ”han var en jinn.”
Englene “modsætter sig ikke Allah med hensyn til, hvad Han beordrer dem til, men gør, hvad de får besked på” (66:6).
Mange af jinnerne “har” imidlertid “hjerter, hvormed de ikke forstår, øjne, der ikke ser, og ører, der ikke hører. De er som kvæg, nej endnu mere forvildede: thi de ænser ikke (advarsler)”. (7:179)
Det skaber vanskeligheder. Hvis Satan er en engel, hvordan kan han så være ulydig over for Allah? Men, hvis han er en jinn, hvorfor bliver han så i sura 7 og relaterede passager bebrejdet for at have været ulydig i forhold til en ordre, Allah ikke gav til jinnerne, men til englene?
Dette har givet anledning til nogle opfindsomme forklaringer i løbet af islams historie.
Tafsir Al-Jalalayn siger, at Satan var ”jinnernes far, der var blandt englene.”
Muhammad Assad identificerer jinnerne med englene (se også hér), men det er i modstrid med de Koran-passager, der hævder, at engle ikke er ulydige.
Den nulevende islamiske apologet Dr. Zakir Naik hævder, at selvom Satan er grupperet sammen med englene, så bliver han faktisk aldrig omtalt som en engel, og derfor er der ingen modsigelse.
Han siger, at Satan ikke desto mindre bliver holdt ansvarlig for at være ulydig over for en ordre til englene, fordi Allah mente det kollektivt – alle englene såvel som Satan skulle adlyde ordren. Der findes mange fantasifulde fortolkninger af dette.
Vers 19-25 beretter om Adams og Evas fristelse, deres synd og deres udvisning fra haven. Dernæst advarer vers 26-41 Adams Børn om, at de skal efterleve Allahs kommandoer og tegn (ayat) og undgå synd.
Vers 42-50 beretter om en samtale mellem “Havens Følgesvende” og “Ildens Følgesvende.”
Havens Følgesvende vil pege på, at Allahs løfter har vist sig at være sande (vers 44); Ildens Følgesvende vil bede om “vand eller hvad som helst, Allah leverer af livsfornødenheder,” men Havens Følgesvende vil svare: ”Allah har forbudt disse ting til dem, der afviste Ham” (vers 50). Vers 51-58 minder de troende om, at de skal anerkende og adlyde Allah.
Derefter følger i vers 59-95 nogle historier om andre profeter: Noa (vers 59-64); de ikke-bibelske personer Hud (vers 65-72) og Salih (vers 73-79); Lot (vers 80-84); og endnu en ikke-bibelsk profet Shu’aib (vers 85-95). Disse historier følger alle det samme mønster: profeterne advarer de mennesker, de er sendt til i et sprog, der meget ligner Muhammads, og de bliver ringeagtet for deres afvisning på samme vis som Muhammad blev af dem, der i Koranen karakteriseres som hyklere og vantro.
For eksempel fortæller Shu’aib de arrogante mennesker fra Madyan, at han og muslimerne ville “opfinde en løgn mod Allah, hvis vi vendte tilbage til jeres handlemåder, efter at Allah har frelst os fra dem” (vers 89) - som tidligere siger Allah til Adams Børn: “Hvem er mere uretfærdig end en, der opfinder en løgn mod Allah eller afviser Hans Tegn?” (vers 37).
Lots historie bærer spor af Sodoma og Gomorra-hændelsen i Biblen, da Lot fortæller sit folk:
“Praktiserer I uanstændighed som intet skabt folk nogensinde gjorde før jer? Thi I praktiserer jeres lyster over for mænd frem for kvinder: I er i sandhed et folk, der træder langt ved siden af” (vers 81).
Vers 96-102 advarer om den ødelæggelse, der vil komme til byer, der afviser Allah. Thi ”der kom i sandhed til dem budbringere med klare (tegn): men de ville ikke tro det, de tidligere havde afvist. Derfor forsegler Allah hjerterne på dem, der afviser troen” (vers 101).
|