Følgende er set på P1 debat:
http://www.dr.dk/p1debat/debat.asp?...entuser&id=3782
EN af de mest fundamentale af disse Menneskerettigheder er retten til frit at vælge sin religion. Århundreders kamp for denne ret har haft afgørende betydning for skabelsen af ideen om og virkeliggørelsen af den vestlige tanke om menneskets frihedsrettigheder.
HVORDAN stiller islam sig til RELIGIONSFRIHED? Er det rigtigt, som fremført af nogle, og benægtet af andre, at den yngste af de store monoteistiske verdensreligioner har et pænt sagt anstrengt forhold til denne "frihed"?
Allerede i koranens anden sura (sura 2.256) finder vi følgende berømte udsagn: "Der må ikke være tvang i religionen, thi sandheden er visselig let at kende fra løgnen. Den, der derfor fornægter dem, der leder vild, og tror på Allah - han har visselig grebet fast i det stærkeste håndtag, der ikke kan sønderbrydes, og Allah er Althørende, Alvidende."
Altså, som skrevet står: INGEN TVANG I RELIGIONEN!? - eller hvordan skal det fortolkes?
For forhåbentlig at bringe en afklaring af dette spørgsmål vil jeg citere det svar, imam Fatih Alev den 20. marts 2001 på den nu nedlagte KIVIK-debat gav på spørgsmålet: "Drap for frafall? Jeg har lest/hørt at frafall fra islam belønnes med dødsstraf - er det korrekt?" (Spørgeren var nordmand).
Eftersom imam Fatih Alev ikke kan regnes for at være ekstrem islamist, men tværtimod meget ofte bruges af de danske medier som autoritativ talsmand for islamisk religions- og verdensopfattelse - f.eks repræsenterer han islam på DR2´s religions-debat program, og deltager i Kristeligt Dagblads religionsspørgepanel - anser jeg absolut imam Fatih Alevs svar på ovennævnte spørgsmål som helt relevant og repræsentativt for det almene syn på sagen inden for islam som helhed:
Imam Fatih Alev svarer: "Ingen klog og intelligent person vil åbenlyst deklarere sit frafald i et samfund der håndhæver Koranens lov og profetens eksempel. Sandsynligheden for en så dum og unødvendig skilten med sin "nye" tro er ganske enkelt meget lille. I praksis vil en frafalden muslim rejse til et ikke-muslimsk land, og praktisere sin tro der.
Det er korrekt at Islam meget klart forbyder tvang overfor ikke-muslimer. Men det forpligter at være muslim. Man har erklæret sin tro på Gud og er overbevist om, at Muhammed er Hans sendebud til os mennesker. Man har set lyset. At man så siger, at man alligevel ikke så lyset er at gøre grin med det fundament, dette samfund bygger på, og er derved en hån mod samfundet. Men det er først af alt en hån mod Gud. Det er at holde Gud for "nar"."
Her kommenterer en ikke-muslimsk debattør: "Den slags holdninger gør det altså meget svært for os andre at forsvare muslimerne mod fremmedhadere."
Imam Fatih Alev fortsætter: "Vi kan ikke komme udenom at dette er den teologiske realitet i Islam. Men det er ikke realiteten i Danmark anno 2001, ejheller andre steder i verden, da der ikke findes noget samfund der oprigtigt forvaltes efter Islams principper og love. Derfor er al tale om Islams "inhumane" love ikke andet end en hypotetisk problematiserende fremsat påstand, og kan ikke vurdere Islams komplette og ultimativt retfærdige love igennem en vestlig målestok for ret og uret. FNs retfærdighedsopfattelse begrænser sig til og tillader, at Israel den dag i dag er en besættelsesmagt, uden at vesten griber ind. Dette er ikke retfærdigt. Derfor vil al kritik af Islams normsæt prelle af på enhver logisk tænkende og fornuftig muslim, da kritikerens sans for retfærdighed er partisk og farvet af hans verdenssyn."
Fatih Alev fortæller herefter nøjere om proceduren over for en frafalden fra islam: "Den pågældende får typisk 3 dage til at tænke over sin beslutning. Man vil spørge ham den 3. dag om han har ombestemt sig. Der vil være en dialog mellem pågældende og andre muslimer, hvor pågældende får lejlighed til at reflektere over nogle facts om Islam, pågældende tidligere måske ikke har hørt om. For at forstå hvorvidt vedkommende kan siges at være ved sine fulde fem eller ej, vil vedkommende blive undersøgt.
Hvis man er smart som frafalden vil man kunne lyve og sige at man er muslim for siden at komme væk så hurtigt som muligt. Det vil de fleste nok gøre. Derfor er scenariet vel stærkt overdrevet"
Ikke-muslimen spørger: "Hvem skal forresten forrette et sådant drab?"
Imam Fatih Alev: "Det hedder en "henrettelse". Og det er statens til sådanne opgaver ansatte, der udfører dommen.
Ikke-muslimen igen: "Hvor mange frafaldne myrdes årligt?"
Imam Fatih Alev: "Der er ikke tale om "mord", men henrettelse. Der er ikke nogen statistik over antallet af henrettelser i pseudo-islamiske lande som Saudi-Arabien, Iran og Afghanistan. Det er under alle omstændigheder dobbeltmoralsk at disse lande håndhæver dele af Islam, og "glemmer" mange andre vigtige elementer som Islam også rummer af social og økonomisk tryghed og et oprigtigt islamisk styre.
Ikke-muslimen konstaterer: "Men heldigvis er der andre muslimer, der synes at mene noget andet om denne fuldkommen utålelige og umenneskelige meningsterror og tvang."
Imam Fatih Alevs korte og klare svar: "Hvilke muslimer er de? Er deres kilde Koranen og profetens eksempel? Eller har deres personlige meninger fået Guddommelig status?"
Den meget ihærdige KIVIK-debattør, Jacob A., fortjener også at få en kommentar gengivet: "Jeg gider egentlig ikke, men alligevel: Jeg forstår ikke, hvorledes Fatih Alev kan bruge staten Israels undertrykkelse af det palæstinensiske folk som retfærdiggørelse af drab på frafaldne. Helt ærligt. Islamitter har fame en snørklet logik, som lader een uret gælde som retfærdiggørelse af en anden.
Al ikhra fid-din - let there be no compulsion in religion.
En shura, jeg sympatiserer 100% med. Gid den dog blev taget alvorligt.
Jacob"
Imam Fatih Alev svarer Jacob A.: "Det blev ikke brugt som en retfærdiggørelse af henrettelse af individer der holder Gud for "nar". Eksemplet skulle vise at kritikerne tit "glemmer" bjælken i deres eget øje, når de uddeler karakterer til de forskellige normer der findes i verden.
...Herefter dvæler Fatih Alev igen ved den Israelsk/Palæstinensiske konflikt, som jeg her vælger at springe over...
"Al ikhra fid-din - let there be no compulsion in religion" Det skal være: "Lâ ikrâha fid-din" Dette vers er kun gældende for ikke-muslimer (ikke for frafaldne). Hvor mange gange skal dette gentages?
"En shura, jeg sympatiserer 100% med. Gid den dog blev taget alvorligt."
Hvis du vil bruge arabisk terminologi hedder det sûrah, men sûrah betyder "kapitel". Du mente âyah, som betyder "vers".
Dette vers har altid været praktiseret af de praktiserende muslimer. Hvis muslimerne ikke havde praktiseret dette bud i Koranen, så ville der ikke have været mange jøder tilbage de steder, hvor muslimerne har haft herredømme. Jacob, du er vel ikke en slags mufti, der har forstand på fortolkning af Koranen og i hvilken sammenhæng et bestemt vers skal forstås? Du kender måske også til Hadith-litteraturen, så du har den som et supplement til din forståelse af Islam?
Venlig hilsen
Fatih Alev"
OVENSTÅENDE SAGKYNDIGE UDLÆGNING af islamisk forståelse af religionsfrihed - samt ikke mindst dens begrænsninger - taler for sig selv. Jeg vil kalde Fatih Alevs svar et KLARSPROG, som ikke kan misforstås; men samtidig også et udtryk for mandens store hæderlighed og integritet. Jeg opfatter IKKE imamens udredning som en indirekte opfordring til at "henrette" frafaldne muslimer i Danmark - for tilstedeværelsen af en "islamisk stat" som udøver af legetim islamisk ret (sharia) synes at være en forudsætning - men selvfølgelig kan jeg tage fejl, og ivrige muslimer kan formentlig læse Fatih Alev (og ligesindede imamer) meget anderledes end jeg.
Nogle vil måske indvende, at Fatih Alev ikke er "repræsentativ" for opfattelsen blandt muslimerne herhjemme. Det må man i så fald begrunde, samt også gerne forklare, hvorfor imam Fatih Alev bruges så flittigt som muslimsk islam-kommentator, blandt andet i DR, hvis det ikke er fordi han NETOP er repræsentativ for ikke-ekstrem flertals-islam?
MIN KONKLUSION må selvfølgelig være, at moderne, vestlig humanistisk menneskerettighedstænkning, og islamisk angiveligt af Gud åbenbaret verdensforståelse er FUNDAMENTALT FORSKELLIGE og UFORENELIGE størrelser, som synes at være på kollisionskurs.
Henrik Ilskov-Jensen