|
Moderator
Indmeldelses Dato: Jul 2004
Indlæg: 846
|
Koran Bloggen
(tak til Bogger)
Sura 1, vers 1-7
Sura 2, vers 1-39
Sura 2, vers 40-75
Sura 2, vers 75-140
Sura 2, vers 141-210
Sura 2, vers 211-221
Sura 2, vers 222-286
Sura 3, vers 1-32
Sura 3, vers 33-63
Sura 3, vers 64-120
Sura 3, vers 121-200
Sura 4, vers 1-16
Sura 4, vers 17-34
Sura 4, vers 35-104
Sura 4, vers 104-176
Sura 5, vers 1-60
Sura 5, vers 61-120
Sura 6, vers 1-83
Sura 6, vers 84-165
Sura 7, vers 1-102
Sura 7, vers 103-206
Sura 8, vers 1-30
Sura 8, vers 31-75
Sura 9, vers 1-5
Sura 9, vers 6-14
Sura 9, vers 14-28
Sura 9, vers 29, del 1
Sura 9, vers 29, del 2
Sura 9, vers 30-49
Sura 9, vers 50-80
Sura 9, vers 81-129
Sura 10
Sura 11
Sura 12
Sura 13
Sura 14
Sura 15
Sura 16
Sura 17, vers 1
Sura 17, vers 2-111
Sura 18, vers 1-59
Sura 18, vers 60-82
Blogging the Qur’an - introduktion
Robert Spencer – redaktør af hjemmesiden Jihadwatch - og forfatter til adskillige bøger om islam – senest bestselleren: “Religion of peace? Why Christianity is and Islam isn’t.” – begyndte 27. maj at ‘blogge’ Koranen på hjemmesiden Hotair, dvs at forklare/fortolke Koranen.
Robert Spencer skriver i sin introduktion:
”For at forstå de islamiske jihad-terroristers motiver og mål er det en god idé at starte med at undersøge, hvad de selv siger om, hvorfor de gør, hvad de gør, og hvad de vil. Det vil til gengæld føre en til Koranen, islams hellige bog.
Jihadisterne citerer den jævnligt og fremstiller sig selv som dem, der følger ”ren islam”, den ægte vare, som den fremgår af Koranen og islamisk tradition.
Så i mine bestræbelser på at forklare jihadisternes mål har jeg citeret en hel del fra Koranen – og der går næppe en dag, hvor jeg ikke bliver beskyldt for at “udvælge” voldelige passager og citere dem “ude af kontekst”.
Ikke desto mindre siger ‘the Council on American Islamic Relations’ (CAIR) og andre muslimske grupper, at for at forstå den ægte, fredelige islam, skal vi læse Koranen.
Så i løbet af de næste måneder vil jeg læse den og diskutere den i en stribe klummer. Det hele. Ikke “udvalgt” eller “ude af kontekst”. Det hele fra begyndelse til ende.
Nogle er måske bekendte med David Plotz’ serie på Slate “Blogging the Bible”.
Denne serie vil blive ligesådan, men i stedet for bare at skrive, hvad jeg tænker eller føler omkring en bestemt passage, vil jeg i modsætning til Plotz henvise til kommentarer – alle muslimske – om Koranen.
Jeg vil prøve at forklare, hvordan traditionelle muslimer, der studerer Koranen, vil forstå enhver given passage, og hvad dens betydning kan være for ikke-muslimer.
Man har brug for en Koran. Her er en god arabisk/engelsk tekst:
http://www.oneummah.net/quran/quran.html
I traditional islamisk teologi er Koranen først og fremmest og i sagens natur en ”arabisk Koran” (som Koranen gentagne gange beskriver sig selv: se 12:2, 20:113, 39:28, 41:3, 41:44, 42:7 og 43:3)
Dens betydning kan oversættes til andre sprog, men disse oversættelser er ikke Koranen, der kun er sig selv på arabisk.
Nogle muslimske lærde hævder endog, at Koranen ikke til fulde kan forstås undtagen på arabisk, men sværmen af oversættelser lavet af muslimer for muslimer, der ikke taler arabisk (hvilket vil sige langt hovedparten verden over i dag) såvel som forsøgene på at hverve proselytter blandt ikke-muslimer gør den påstand til skamme.
Her er to populære muslimske oversættelser af Abdullah Yusuf Ali og Mohammad Marmaduke Pickthall sammen med en tredje af M.H. Shakir:
http://www.usc.edu/dept/MSA/quran/
Her er endnu en populær oversættelse af Muhammad Asad:
http://www.geocities.com/masad02/
Og her er ikke mindre end ti Koran-oversættelser:
http://qb.gomen.org/QuranBrowser/
Koranen er i henhold til klassisk islamisk tænkning en perfekt kopi af en bog, der har eksisteret for evigt hos Allah, den eneste sande Gud, i Himlen: ”den er en afskrift af den evige bog [på arabisk ”moderens bog”] overdraget til os, sublim og fuld af visdom” (43:4)
Englen Gabriel åbenbarede den i sektioner til Muhammad (570-632), en arabisk købmand. Ligesom Jesus efterlod Muhammad de nedskrevne budskaber til andre. Ulig Jesus var Muhammad ikke ophavsmand til sit budskab, men tjente kun som budbringer.
Koranen er for muslimer Allahs sande Ord. De peger på dens poetiske karakter som bevis på, at den ikke stammer fra Muhammad, som de påstår var analfabet, men fra den Almægtige, der dikterede hvert eneste ord.
Gennemsnitsmuslimen tror på, at alt i bogen er absolut sandt, og at dens budskab gælder for altid og for alle steder.
Det er en stærkere påstand end kristne fremsætter for Biblen. Når kristne uanset hvilken retning, de tilhører, siger, at Biblen er Guds Ord, mener de ikke, at Gud sagde dem ord-for-ord, og at mennesker ikke havde en finger med i spillet – i stedet handler det om ”inspiration”, som Gud indgav menneskelige forfattere, der på grund af deres menneskekundskaber overbragte, hvad han ønskede.
Men for muslimer er Koranen mere end inspireret.
Der er ikke og kunne umuligt i Koranen være en passage lig Første Korintherbrev, Kap. 1 v. 14-17:
”v14 Jeg takker Gud for, at jeg ikke har døbt nogen af jer undtagen Krispus og Gajus, v15 så at ingen kan sige, at I blev døbt til mit navn. v16 Jo, Stefanas og hans hus har jeg også døbt; ellers ved jeg ikke af, at jeg har døbt nogen. v17 For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale.”
Paulus’ mangelfulde hukommelse demonstrerer det menneskelige element i NT, hvilket for kristne ikke negerer, men eksisterer sideløbende med teksternes inspirerede karakter.
Men i Koranen er det hele vejen igennem kun Allah, der taler (med nogle få bemærkelsesværdige undtagelser). Der findes ikke noget menneskeligt element. Bogen er det rene og uforandrede, guddommelige ord.
Allah siger det selv i Koranen: “Dette er et mægtigt skrift. Falskhed kan ikke nå det, hverken forfra eller bagfra.” (41:41-42).
Den er ”fri for enhver fejl” (39:28). Kort sagt, den er ”den ubetvivlelige sandhed” (69:51)
At Allah taler i royalt flertal – ”Det var Os, der åbenbarede Koranen, og Vi skal selv passe på den” (15:9) - er i følge muslimske teologer ikke noget kompromis i forhold til hans absolutte énhed.
Men at læse Koranen er ikke altid let. Eftersom så meget af den består i, at Allah taler med Muhammad, så er det mest som om, man lytter med på en samtale mellem to mennesker, man ikke kender, der taler om begivenheder, man ikke var involveret i. Selvom en overraskende stor mængde af det, Koranen siger, bliver sagt mere end én gang, så kan læseren alligevel ofte ikke finde ud af, hvad der bliver sagt, eller hvorfor, uden henvisninger til muslimsk tradition.
Derudover har den heller ingen overordnet fortællemæssig enhed, selvom der er mindre fortællende enheder i mange kapitler. Bortset fra det korte første kapitel (sura) er dens 114 kapitler arrangeret efter længde fra det længste til det korteste.
I de længere kapitler bliver historier fortalt, love bliver givet, og advarsler til de vantro udstedt, men i dem og i resten af bogen er der ingen kronologisk eller fortællemæssig kontinuitet. De kortere suraer, især dem nær slutningen af bogen, der kun består af få linjer, er derimod poetiske og udpenslede advarsler om den forestående guddommelige domsafsigelse.
Da jeg første gang læste Koranen og begyndte at studere islam sent i 1980 og tidligt i 1981, fangede disse poetiske suraer min fantasi i så høj grad, at jeg fortsatte med at læse mig dybt ind i andre islamiske tekster.
Jeg vil referere til islamiske traditioner, når det er nødvendigt, såvel som til traditionelle kommentatorer for at kaste lys over forskellige passager.
Og ved rejsens slutning regner jeg med, at vi tydeligere kan se, hvad der er jihadisternes drivkraft – og måske kan vi også forstå, hvad vi kan og skal gøre for at modstå dem.” |