Ærlighed og Løgn på Muslimsk

Med hensyn til ærlighed og løgn har islam nogle lighedspunkter med andre religioner. Der findes vers i Koranen, hvor ærlighed prises som en dyd, og i almindelig forstand er det forbudt at lyve.

Koranen siger: ”Allah vejleder i sandhed ikke den, der træder ved siden af og lyver.” [Sura 40:28].

I Hadith er Muhammad citeret for at sige: ”Vær ærlige, for ærlighed fører til godhed, og godhed fører til Paradis. Vær på vagt over for falskhed, for falskhed fører til umoral, og umoral fører til Helvede.”

Denne tilgang til kommunikation og etik er prisværdig, men desværre for mange i verden, synes dette påbud at være begrænset til at gælde mellem muslimer indbyrdes og omfatter ikke nødvendigvis ikke-muslimer, som den muslimske gud ’ikke elsker’.
I modsætning til de fleste religioner synes der inden for islam at være taget højde for særlige situationer, hvor løgn ikke bare tolereres, men ligefrem opmuntres.
Sagt uden omsvøb: islam tillader muslimer at lyve, når de føler sig selv eller islam truet. Bogen ”The spirit of Islam” af den muslimske lærde, Afif A. Tabbarah, blev skrevet for at promovere islam. På s. 247 slår Tabbarah fast: